BørneTeaterSammenslutningens DramatikerVæksthus, ’Frirum for fortsættere’, havde sat Det Lille Teater stævne på det nyåbnede Forsøgsstationen på Vesterbro en kold, kold fredag eftermiddag i januar til en snak om det at producere teater for de mindste.
Trine Wisbech er dramaturg og en fjerdedel af den kollektive ledelse af Det Lille Teater, og hun indvilgede energisk og velforberedt i at dele rundhåndet ud af oplevelser og erfaringer fra arbejdet med at skabe kunst, historier og teater for børn mellem to og ti år.
Teatret i Lavendelstræde i København spiller omkring 300 forestillinger årlig og har 20.000 publikummer igennem salen. Her har man valgt at dele årets tre egenproduktioner ind i tre aldersklasser, så efterårets produktion er for de ’store’ 4-10-årige, juleforestillingen er for de 3-6-årige (med forældre som regel), og endelig er forårets helt store lille forestilling for de små 2-4-årige.
Man skal tænke målgruppe
Trine Wisbech berettede om teatrets overvejelser omkring målgruppernes forståelse af forskellige budskaber og fortælleformer og de deraf følgende valg af spillestil, som teatret benytter sig af. Som i al dramatik for børn og unge er det væsentligt konstant at tænke målgruppe i arbejdet med en forestilling, for at den ikke rammer ved siden af ¬eller rammer skævt.
På Det Lille Teater bruges næsten altid dukker i arbejdet, og der er fokus på historien og det visuelle udtryk. Dramatikerne var denne fredag i gang med dramatiseringer, og Trine Wisbech fortalte også om deres arbejde med at skabe kendte billedbogsværker om til seværdigt teater.
Når man benytter et kendt forlæg har publikum måske en forventning om tone og spillestil, og det er jo oftest også grunden til, at netop det værk er blevet valgt i mængden af gode bøger – at forfatteren og illustratoren har en særlig stemning, der gerne skulle kunne mærkes på scenen. Dramatikeren skal kunne lytte til forfatterens stemme og beholde kvaliteten i teksten, selvom den skal dramatiseres og levendegøres til scenen.
Den vigtige identifikation
Teater skal, for at fange de små, laves i en legende stil, som ikke er for socialrealistisk. Identifikation er så afgørende vigtig, men legen skal være til stede for at fange opmærksomheden.
På Det Lille Teater har alle forestillinger en lineær, klassisk fortælling med en lykkelig slutning.
Således endte også denne meget kolde fredag eftermiddag ¬med en tak og to flasker uforskammet god vin til Trine Wisbech fra Det Lille Teater.
Søren Zacho Ruby og Tomas Lagermand Lundme er to af de syv deltagere i projekt ’Frirum for fortsættere’
.
