'Lad jeres kærlighed til teater altid blomstre', har Rosa på 13 år uhyre voksent skrevet i Teaterøens gæstebog efter at have været på besøg i det yderste hjørne af København, hvor en gammel marinekaserne og et tidligere bådeværft huser en flok driftige mennesker og en masse visioner om at skabe et mangfoldighedernes værested: Et scenekunstens kompetencecenter, en masse arbejdende teatre, værtskab for allehånde festivaler og gæstespil, residency for nationale og internationale kunstnere og grupper m.m.
Det er næsten ikke muligt at nævne alle de ideer og konkrete aktiviteter, der skal fylde stedet, hvis det står til initiativtagerne og Peter Kirk, der lige nu er direktør for det hele og på sigt gerne ser Teaterøen overtage hele området med bygninger, havnekaj og skjulte skatte i form af efeubehængte bunkers og krudtmagasiner m.v., der kan blive til alternative scener, amfiteatre osv.
Lige her og nu råder Teaterøen allerede over mere end 2.000 kvadratmeter, fordelt på scener, prøvesale, værksteder, kontorer, cafe, opholdsrum m.v., som man lejer af Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn for sammenlagt en lille million kroner om året – men potentialet er langt større.
Økonomien
Det kræver så også, at de store armbevægelser og ditto planer følges på vej af en bæredygtig økonomi for Teaterøen, der er en knap tre år gammel konstruktion, som i forsommeren 2013 fik sit første tilskud i form af en million kroner fra Københavns Kommune til ombygning og lovliggørelse af nogle af bygningerne, så de kunne huse teateraktiviteter og publikum.
Siden har man for 2015 modtaget en million kroner fra Projektstøtteudvalget til kunstneriske projekter og en halv million fra Københavns Kommune til drift.
Men først i oktober måned i år fik man vished for, at der overhovedet kom penge til Teaterøen i 2016. Det skete, da Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune vedtog at give endnu en million kroner til drift – hvilket var forudsætningen for frigivelsen af en tilsvarende million fra Projektstøtteudvalget, der dog kun giver til kunst og ikke bygninger.
De to millioner kroner er dog langt fra nok til den fulde realisering af planerne for Teaterøen, og derfor har man nyligt søgt om at blive lille storbyteater i Københavns Kommune i den kommende periode 2017-20. Valget af disse afgøres i april måned næste år.
Tilskudsbehovet er i den forbindelse opgjort til ca. fem mio. kr. årligt, og så forventer man en samlet omsætning på omkring det dobbelte ud fra en nødvendig treenighed af offentligt tilskud, driftstilskudsbidragende projekter og egenfinansiering – hvori indgår tilskud til festivaler, lejeindtægter fra gæstende grupper og arrangementer, billetsalg m.v.
Publikumsappellen
Teaterøen har begået en indbydende ansøgning om at blive lille storbyteater, hvor det er fristende lige at citere afsnittet om formål og profil:
Teaterøen vil præsentere en scene, der er præget og formet af mangfoldighed. Det sker gennem publikums- og formatudfordrende scenekunst og i forskellige formater; forestillinger, der engagerer publikum i både klassiske og grænseoverskridende formater, herunder lokale, nationale og internationale gæstespil, festivaler indenfor en bred definition af scenekunst, åbne kreative og nyskabende processer, workshops, lærings, kompetence- og uddannelsesforløb indenfor scenekunstens bredde og potentiale.
Teaterøen er tillige vært for andre kunstarter, herunder koncerter, udstillinger, samtaler og mere tidstypiske events. Frem for alt ønsker vi med Teaterøen at skabe de mest indbydende rammer, publikum kan tænke sig. Publikum står i centrum for alt, hvad Teaterøen gør.
Eller som Peter Kirk også udtrykker det:
»Vi vil gøre Teaterøen til publikums hjemmebane og et sted, man kan og vil besøge uden nødvendigvis at kende koderne for at gå i teatret – faktisk uden nødvendigvis med det ærinde at gå i teatret.«
Udfordringerne
Alt i alt udgør Teaterøen et projekt med fantastiske muligheder, men også en række udfordringer, som skal tackles, så de store armbevægelser ikke bliver upræcise slag i den tomme luft.
Helt centralt står selvfølgelig den fortsatte finansiering, som skal holde liv i bygninger og mennesker i job – hvor en halv snes af de nuværende ansatte er fleksjobbere, på deltid eller i praktik.
Således udgør stedet også et pulserende socialt projekt med en mangfoldighed af særligt designede jobs i et menneskevenligt design. Alene det burde rent praktisk og økonomisk gøre stedet til et interessant 'jobcenter' for Københavns Kommune – og samtidig sikrer det folk til de mange forskellige gøremål, som Teaterøen rummer.
Eller som Peter Kirk udtrykker det om det sociale aspekt:
»Det kan være en smule kaotisk med folk, som er her på forskellige tider og i forskellige ordninger, men det er på den gode måde. Det bidrager til en ønskværdig helhed.«
Lige så centralt står den geografiske udfordring. For trods de rustikke omgivelser og bygninger og højt til loftet og god plads overalt og den flotte placering ud til Københavns havneløb og en overkommelig afstand til centrum, så er en særdeles mangelfuld lokaltrafikal infrastruktur aktuelt og et problem for publikumstilstrømningen.
Som Teaterøen p.t. søger at bøde på ved at lade en gammel bus med stoppested på Christianshavns Torv køre folk gratis til og fra forestillinger og arrangementer. Og som en velplaceret kajstation på havnebussens rute og en 'målrettet' buslinje på sigt kunne rette op på. Men storbyen rykker hele tiden nærmere, og her vil angivelige planer om nye bydele i relativt attraktive omgivelser tæt på vand og bymidte kunne bane vejen.
Samtidig med at kulturelle åndehuller fungerer som et vigtigt brand for nye byggeprojekter, og her byder Teaterøen sig altså til.
Geografien
Men selvom der her og nu er masser af aktiviteter i Teaterøens mange prøvesale og værksteder og opholdsrum – hvad Deres udsendte ved selvsyn kunne konstatere under en engageret rundvisning med Peter Kirk en stilfærdig hverdagsformiddag i det sene efterår, hvor adskillige teatre var i fuld gang med at færdiggøre produktioner – så opfører mange af disse teatre deres offentlige forestillinger på spillesteder inde i hovedstaden. For nogle kan det være ud fra en vis frygt for. at tilskuerne ikke i tilstrækkeligt antal vil finde vej ud til Refshaleøen, mens andre har faste aftaler med teatre om at gæstespille.
Og Peter Kirk ser det ikke som et egentligt fravalg.
»Vi har ikke noget som helst krav om, at teatrene skal lægge de produktioner, de producerer her. Tværtimod synes jeg, t det giver meget mening, at man kan producere her og spille forestillingen på andre teatre, stationært eller på turne. Vi er både produktionshus og præsentationshus, og det falder ikke nødvendigvis sammen for de enkelte kompagnier.«
På det organisatoriske plan har det hidtil også været svært for mange at skelne Teaterøen som selvstændigt projekt fra Asterions Hus som residerende teater – fordi personsammenfaldet er totalt: Peter Kirk er leder af Asterions Hus og leder af Teaterøen, hvis start og udvikling har været 'drevet frem af folkene bag Asterions Hus, der har opbygget faciliteter og ideerne for projektet', som man skriver.
Asterions Hus modtager dog selvstændigt tilskud fra Projektudvalgets børneteaterpulje og indgår i projektbeskrivelserne blot som et af Teaterøens p.t. seks teaterkompagnier – der ikke skal nævnes ved navn her, men som i øvrigt alle får driftstilskud fra Projektstøtteudvalget og som Teaterøen har if. Peter Kirk har indgået en forhåndsaftale med.
Visionsmøderne
Flere kan være på vej. Og flere ideer ligeledes. Derfor afholder Teaterøen en række såkaldte visionsmøder, der skal være med til at definere ideen om at omdanne Teaterøen til en såkaldt åben platform med tre ben: Et produktionshus, et præsentationshus og et sted for residencies.
Det første blev således afholdt 10. november med temaet 'Teaterøen som produktionshus' og en indbydelse med overskriften 'Fortæl os: Hvad drømmer I om?' – hvor de kunstneriske producenter kunne komme med deres ønsker og behov og ideer.
Blandt oplægsholderne var tidligere kulturminister Jytte Hilden og kommunikationsbureauejer Christian Have, der i øvrigt også er medlem af Teaterøens bestyrelse.
Den korte version er, at der var ca. 40 deltagere til det første møde, hvor der kom mange gode indspark til udviklingen af projektet – og ikke mindre interessant, at der if. Peter Kirk var mange nye ansigter og potentielle brugere af stedet i fremtiden.
Det næste visions- og drømmemøde afvikles så 14. januar og vil omhandle Teaterøen som kompetencecenter for den publikumsinddragende scenekunst.
Herefter følger visionsmøde om Teaterøen som præsentationshus eller 'åben scene' om man vil, i slutningen af februar – mens der en måneds tid efter skal snakkes og drømmes om Teaterøen som vært for de visuelle kunstarter.
Samarbejdspartnerne
I det hele taget fornemmes det, at Teaterøen og Peter Kirk har formået at finde gode allierede blandt politikere og erhvervsfolk samt opbakning i store dele af teatermiljøet – og der er også håb om samarbejde med store udviklingsforetagender, der kan bidrage med både økonomi og ekspertise for planerne på sigt at inddrage hele øen og området til et stort kunstnersted med scener inde og ude, teaterhotel, værksteder, cafeer, restauranter og oplevelsesrum.
Alt sammen med inddragelse af centrale begreber som socialt ansvar, grøn bæredygtighed, professionel kunst og publikumsejerskab m.v.
Og Peter Kirk udlægger gerne visioner og store planer under rundvisningen, der bringer os forbi anneksbygninger, gamle campingvogne (brugt som gæsteboliger ved festivaler og projekter), tilgroede bunkers og krudtkamre og interessante udsigter over det rent Klondyke-agtige område, som (Teater)øen udgør.
»Det skal ikke være et forkromet sted, men et viltert sted med plads til mange kunstneriske ideer og projekter – og vi skal ikke have svar på alt. Her skal en halv ide mødes af andres ideer og projekter opstå i samdrægtighed,« lyder det fra Peter Kirk, hvis idealisme og arbejdsgiver ikke fejler noget. Selvom han erkender, at ikke mindst 2014 var en hård periode, hvor økonomien flossede og personlige investeringer af både tid og penge truede nattesøvnen.
Og hvordan han formår at holde styr på både kunst og praktiske gøremål for teater og de 2.000 kvadratmeter og de mange ansatte, er lidt af en gåde.
Peter Kirk erkender, at det har været en lidt hård periode igennem de sidste par år.
»Men det er som om, at arbejdspresset er lettet en smule, simpelthen fordi der er kommet nogle skønne medarbejdere, der er med til at løfte projektet, så der kommer luft under vingerne, og gode ting opstår,« siger han.
Og nyligt har Teaterøen så inviteret interesserede til at blive frivillige på Teaterøen og hjælpe til med allehånde gøremål i forhuset, når forårets mange forestillinger, workshops, festivaler m.v. skal afvikles. Til gengæld får disse frivillige bl.a. gratis adgang til arrangementer og forestillinger og får muligheden for at sætte deres præg på stedet.
Drømmeprojektet
Men skal man lige indsparke en foreløbig konklusion, så er det altså et spændende initiativ, der er sat i værk derude i vandkanten.
Det er således med en god fornemmelse, at cykelturen går tilbage til 'civilisationen' forbi det mindre charmerende rensningsanlæg Lynetten, Det Kgl. Teaters kulisseværksted, Operaen, de mange uddannelsesinstitutioner i området og Christiania m.v. Der er blot en halv times cykeltur til Rådhuspladsen, ti minutter i bil eller en fem minutters sejltur fra Langelinje.
Og aktiviteter er der som nævnt i rigt mål allerede: Alene i år har der været opført 14 forestillinger af 11 forskellige teatre, og Teaterøen har huset forestillinger fra festivalerne CPH Stage (14 forskellige) og Det Frie Felt (seks forskelllige), ligesom der har været arrangementer som filosofiske samtaler (Protreptik & fragilité), kurser, seminarer, workshops m.v.
Og indtil videre byder foråret 2016 bl.a. på syv forskellige forestillinger og en lille nordisk festival, Nordic Noir, med forestillinger fra Norge, Sverige, Island og Danmark.
Teaterøen er både et drømmeprojekt og en meget konkret virkelighed.
