Af: Randi K. Pedersen

19. april 2015

En kappe uden konge

'Audiens' er visuel flot, men svigter dramaet i sin egen historie.

Som historieformidling betragtet er det et visuelt flot koncept, som NoCanDo præsenterer med 'Audiens'. I løbet af en times tid i selskab med en stærkt udfarende Kong Christian Firtal i Vinterstuen på Rosenborg Slot, når man at oparbejde en ubændig lyst til at se resten af slottets herligheder. Også hvis man set dem før.

Det har de fleste i målgruppen af børn og unge sikkert ikke, og da fortidens pomp og pragt og bloddryppende omgangsformer er stærkt populære i disse tider, kan 'Audiens' måske være en glimrende indgang til et broget stykke danmarkshistorie. Især hvis der var droppet et par årstal undervejs. Til gengæld er forestillingen ikke meget mere end det.    

Den lille mundsmag på en i berømmelse stor konge vækker nysgerrighed efter at forstå lidt af, hvem Christian 4. var som konge og som menneske. Men der har forestillingen ikke meget at byde på.

Indholdet bygger angiveligt på et udsnit af 3.000 efterladte breve fra kongens hånd, og replikkerne er rappe og underholdende. Som nogle få nedslag i et usædvanligt langt kongeliv hænger teksten også pænt sammen. Men det menneskelige drama udebliver.

En liderlig tåbe

Det behøver ikke at være af shakespearske dimensioner. Men breve er noget meget personligt, og man mærker ikke et sekund en sammensat og nærværende personlighed bag Brian Hjulmanns kong Christian i den ustyrligt flotte røde velourkappe.

Der er masser af arme og ben og hujen rundt og dans i fornemste renæssancestil – måske, fordi det er instruktørens egen baggrund. Men personinstruktionen svigter.

Der er ingen dybde eller nuancer i karaktererne – hverken hos kongen eller hos hans brave kammertjener, som Christian Adelhorst Rossil ellers har fin skik på. Derfor bliver komikken, der hellere overdriver end det modsatte, efterhånden til tomgang. Eller endnu værre i forhold til unge tilskuere – kedsommelig, når de eneste reaktioner, man oplever, er surmulen eller kolerisk råben.

Man spejder forgæves efter spor af format hos forestillingens Christian 4., men møder blot en liderlig, drikfældig tåbe. Han omtales som en person med ærgerrighed og ambitioner, og i modsætning til han menneskelige smålighed må en konge af hans kaliber have haft en vis evne til at fascinere.

Det er et oplagt drama, som de historiske omgivelser kunne have forstærket, men som forestillingen desværre lader ligge.  

Scenografien indskrænker sig til taburetter til publikum (tak for det!) og et stort hesteskoformet bord, der falder flot ind i rummets stil.

Det er klogt gjort, for Vinterstuens træflader med originale mørke malerier, der beklæder vægge og loft overgår alligevel alt. Måske med undtagelse af den kendte marmorbuste af Christian 4. som Cæsar og et fantastisk meterhøjt urværk i guld.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Gedebuk og højt humør
Tivoli Ballet Teater:
'Klods-Hans'
Koreografen Tobias Praetorius løfter fint arven fra Dinna Bjørn ved den nye eventyrballet over ’Klods-Hans’ på Pantomimeteatret, der er hjemsted for Tivoli Ballet Teater
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
Gedebuk og højt humør
Tivoli Ballet Teater:
'Klods-Hans'
Koreografen Tobias Praetorius løfter fint arven fra Dinna Bjørn ved den nye eventyrballet over ’Klods-Hans’ på Pantomimeteatret, der er hjemsted for Tivoli Ballet Teater
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang