Der var fest og farver og fuld knald på alle tangenter, da Årets Reumert blev afviklet for 17. gang søndag 21. juni. Det skete for første gang i Skuespilhuset og i et forrygende og ganske respektløst prisshow, der så at sige havde vendt vrangen ud på scenekunstens hyldest for/til sig selv.
Man havde nemlig ved brug af Skuespilhusets enorme bagscene inviteret kronprinseparret samt omkring 900 gæster fra alle grene af dansk teaterliv ind bag scenen, droppet takketalerne og ladet udvalgte repræsentanter for dem på de vigtige tilskuerrækker komme til orde. Derfor kunne man bl.a. opleve en mand, der så over 130 teaterforestillinger om året, en pige, der drømte om at blive skuespiller og en ældre dame der elskede at danse.
Men det var afgjort de tre værter, skuespillerne Sigrid Husjord, Kristoffer Fabricius og Troels Thorsen, der stjal det meste af rampelyset i deres frenetiske ræsen omkring blandt de gamle sofaer, bordtennisborde m.v., der udgjorde rammerne for den præsentation af nominerede og udråbning af vinderne, der blev fulgt med kaskader af farvestrålende konfetti og hårdpumpet livemusik.
Bandeord og samlejebevægelser
Konceptet var udvirket af instruktørduoen Fix & Foxy, bestående af Tue Biering og Jeppe Kristensen, i et samarbejde med scenografen Nicolaj Spangaa.
Det står hen i det uvisse, om de allerhelvedes mange bandeord, der ledsagede værternes løjer, også stod i manuskriptet eller blot var en form for nervøsitet hos de opgearede værter, der også fik indlagt flere muntre samlejesituationer mellem den diminutive Sigrid Husjord og hendes mandlige medværter.
Man fornemmede i hvert fald en kollektiv gibben i tilskuermassen over, hvad de royale gæster og tv-seerne hjemme i stuerne måtte lægge øre og øjne til ind imellem – hvor Reumert-festens placering på den normalt så krigsdokumentaristiske og mindre søgte kanal også fik gentagne fur for åben skærm.
Men det sprogligt farverige og fysisk nærgående show var bestemt et både befriende og vellykket forsøg på at tage det selvglade, overpompøse og kedelige ud af scenekunstens selvfejring.
Og i bund og grund handlede det hele jo ganske rigtigt, som det blev udtrykt, om at uddele 'en fandens masse priser'…
Kuverterne på bordtennisbordet
De faldt så i en lind strøm over to afdelinger med en god pause indlagt, så der kunne fotograferes kongelige og prismodtagere i foyeren og publikum kunne drikke gratis øl og vand og snakke og kramme midt på bagscenen, mens værterne tog et velfortjent hvil – og lige sørgede for at få kuverterne med de endnu-ikke offentliggjorte vindere med sig.
De lå ellers klar på bordtennisbordet, mens prisstatuetterne stod beskyttet i et glasskab og primært vinderne blev gelejdet ned på gulvet til hyldest og korte spørgsmål fra værterne. Sidstnævnte fungerede ikke altid lige godt, for nogle spørgsmål var for svære eller dårlige eller svarene for uinteressante, men man slap for de skabelonagtige takketaler. Her havde værterne fra starten på fyndig vis ladet vide, at alle prisvindere selvfølgelig ellers ville takke teater, kolleger, publikum og familie – og så var det ligesom overstået…
Vinderne tog den manglende takketid og noget forvirrende virak pænt – og det gjorde de 'tabere' (værternes udtryk) fra enkelte udvalgte kategorier (sanger, danser, bi- og hovedroller, der lige nåede forbi sofaerne, også.
Og man skal absolut heller ikke kimse af selve det at være nomineret. Det kaster under alle opmærksomhed og faglig stolthed af sig.
'Nomineringen er det vigtigste'
Netop det var Nordkrafts teaterchef, Jakob Højgård Jørgensen, inde på, da teateravisen.dk fangede ham før prisshowet gik i gang og før det stod klart, at netop hans teater fik Reumert-prisen for Årets Børne-/Ungdomsteaterforestilling med 'Tivoli' – i skarp konkurrence med Dansk Rakkerpaks 'Psycho' og forestillingen 'Halbal!', der er en samproduktion med Teater O, Black Box Theatre og Nørregaards Teater.
»For mig er det vigtigste ikke prisen, men selve det at blive nomineret. Det betyder meget for vores teater og kan bruges overfor lokalpolitikerne, når der skal forhandles om vilkår for teatret,« lød det således fra Jakob Højgård Jørgensen, der dog så ganske fornøjet ud, da han og forestillingens idekvinde og skuespiller, Gertrud Exner, gik fra tilskuerpladserne og ned på gulvet for at modtage prisen.
Her fik han med en udtalelse om, at man bestemt har et stort ansvar overfor børnene, når man laver teater for dem, lov til lige at kommentere værternes introduktion om, at det at se børneteater kunne være lige så vanedannende som at ryge hash – hvis man altså kunne li' det…
Lidt om 'Tivoli'
'Af sted gik det gennem Karolinelund. Over bakker og gennem møllehus og ned i karruselsæder med cykelmusik – under bøgeblade og høj himmel. Det var verdensmættet sanseteater. Og til sidst fik alle eksotiske frikadeller', lød den korte nomineringstekst for 'Tivoli', der fik premiere i august sidste år og blev spillet for aldersgruppen 4-8 år som en såkaldt vandreforestilling i det gamle forlystelsessted Karolinelund, der nu er offentlig park.
Dermed fik dansk børneteater sin første pris for en såkaldt site-specific-forestilling, som der dukker flere og flere op af og som kræver gode evner for improvisationer for at samle og fastholde tilskuerne – ikke mindst når de som her er i småbørnsafdelingen.
Forestillingen fik fem stjerner af Anne Middelboe Christensen, der sluttede sin anmeldelse her på portalen således:
'Der spreder sig en atmosfære af noget kostbart, som ungerne kun nødigt vil forlade. En skat af sanseindtryk. En hægen om et uforglemmeligt sekund. Og måske den sjældne følelse af, at verden hænger sammen'.
Og det er ikke mindst forestillingens skuespiller, Gertrud Exner, der evner at skabe atmosfæremættede situationer. Det har hun tidligere bevist i forestillinger som 'Vejen hjem' og 'Regn' – sidstnævnte blev spillet i regi af Teaterværkstedet Madam Bach, men havde samme idemagere, medvirkende og instruktør, nemlig Exner, musikeren Claus Carlsen og instruktøren, franske Catherine Sombsthay.
Og som Anne Middelboe Christensen skriver i sin anmeldelse af Gertrud Exners seneste forestilling, denne gang 'Hov!' (se anmeldelse) i regi af sit eget Teater Blik:
'Gertrud Exner ejer den skønneste evne til at smitte de mindste børn med sin nysgerrighed – og sin ordløse livsglæde (…) Hun er vitterlig en scenekunstner, der både åbner børnenes øjne og ører'.
Samproduktionernes teater
Således kan teaterleder Jakob Højgård Jørgensen være svært tilfreds med, at han hyrede trekløveret til at frembringe 'Tivoli', men Teater Nordkraft har også mange andre gange i sin korte levetid – som en fusion fra 2001 af børneteatret Jako-Bole Teatret og Jomfru Ane Teatret – fremvist særdeles spændende produktioner. Helt Reumert-aktuelt i den stærkt roste samproduktion med Husets Teater, 'Lort', som var en af de to forestillinger, der lå til grund for Danica Curcics nominering i Årets Kvindelige Hovedrolle. Og den vellykkede børneturneteaterforestilling 'Ved arken klokken otte', der såmænd også var en Reumert-nominering værdig. Og ungdomsforestillingen 'Intet', der var en samproduktion med Teater V.
I det hele taget har Nordkraft af både kunstneriske og økonomiske grunde ofte valgt samproduktioner med andre teatre, og sådan ser fremtiden også ud.
Blandt de tidligere samarbejdspartnere har i øvrigt også været Aalborg Teater – som netop ved Årets Reumert kunne hjemtage prisen for Årets Forestilling med 'Beton'.
Så nu kan de altså i det nordjyske prale med årets forestillinger for såvel voksne som børn…
Nomineringer uden priser
I de øvrige og åbne kategorier fandt man som nævnt adskillige kandidater fra børne-, ungdoms- og familieteatret. Det var bestemt en cadeau til denne vigtige del af branchen, men der faldt altså ikke priser af.
Ikke til Uppercut Danseteater med '360 ° – den sorteste hvide løgn' (se anmeldelse) i kategorien Årets Danseforestilling.
Ikke til Mark Philip fra samme forestilling i kategorien Årets Danser.
Ikke til Andreas Garfield, der var nomineret for manuskriptet til 'Elefantmanden', ungdomsturneforestilling af Randers Egnsteater (se anmeldelse).
Ikke til Johanne Eggert for scenografien til 'Under Haady's Skjold' hos Teatret Zeppelin (se anmeldelse) i kategorien Årets Scenograf.
Ikke til Meike Bahnsen i kategorien Årets Kvindelige Birolle i '1864 – den sande historie' på Frilandsmuseet (se anmeldelse).
Ikke til Det Ny Teater med 'Billy Elliot' (se anmeldelse) i kategorien Årets Musikteater/show.
Dehlholm – nu også for børn
I denne portals ivrige jagt på anerkendelse til den professionelle scenekunst for børn og unge kan det dog lige noteres, at området blev nævnt som en af de seneste bedrifter hos Teater Pro Forma, hvis kunstneriske leder, instruktør, scenograf og ideudvikler Kirsten Dehlholm var modtager af Årets Hæderspris.
Den blev helt efter tidligere tiders orden motiveret og overrakt af Bikubenfondens direktør, og Søren Kaare-Andersen noterede sig performanceteatrets seneste store succes med 'Kosmos', der af Dehlholm selv er blevet betegnet som 'en voksenforestilling for børn'. Man kan se anmeldelsen og Mette Garfields fine interview, 'Nu med børnesæder' med Dehlholm om forestillingen og børnepublikummet, her på portalen.
I den lidt mere kuriøse afdeling kan da også lige nævnes, at en af talentpriserne i år gik til scenografen Karin Gille for hendes arbejde i operaen 'Ottone in Villa' med Concerto Copenhagen – hun stod nemlig for illustrationen til forrige udgave af Den Røde Brochure 2014-15…
Og så endte den meget anderledes prisfest i øvrigt med endnu mere konfetti og farver og sammenstimlen på Skuespilhusets bagscene, inden der blev festet videre i foyeren til ganske langt ud på natten.
Med glade prismodtagere, noget skuffede nominerede og alle deres teatervenner og bekendte. Nu er der så et helt år til næste udgave af dansk teaters største og mest ambitiøse prisfest.
Man kan se alle priser og motiveringer m.v. på Årets Reumerts hjemmeside: www.aaretsreumert.dk
