Landets egnsteatre og deres værtskommuner venter i denne tid i spænding både på finanslovens vedtagelse og det endelige antal fungerende egnsteatre efter årsskiftet, for først når disse ting er på plads, kender man den statslige refusionsprocent for 2013 og dermed kommunernes andel af teatrenes samlede driftsbudget.
I 2012 er refusionsprocenten på 41 pct., mens udmeldingen fra Kulturstyrelsen lyder på minimum 37 pct. for næste år. Det er de nuværende aftaler, der er indgået mellem egnsteatrene og kommunerne, samt de forslag til nye aftaler, der foreligger, som procenten beregnes ud fra. Og med udsigten til en stigning i kommunernes samlede driftstilskud til deres egnsteatre på 13 pct. peger pilen lige nu på en faldende statslig refusionsprocent.
Før kulturminister Brian Mikkelsen (K) tilbage i 2007 fik held med at indføre rammestyring af statens udgifter til egnsteatre, lå refusionsprocenten fast på 50, hvilket gjorde den økonomibaserede planlægning så meget nemmere for landets egnsteatre, mens kommunerne med indgåelse af driftsaftaler med teatrene også vidste præcist, hvad de skulle bidrage med.
32 egnsteatre
Der er i Danmark p.t. 32 egnsteatre (se faktaboks), som er blandt de flittigst producerende og bedst administrerede teatre i landet til trods for en særdeles stram økonomi. De fleste af dem producerer både børne- og voksenforestillinger, men flere er decideret karakteriseret ved deres scenekunst for børn og unge.
Til næste år vil der måske blive føjet to mere til listen – hvilket altså vil være med til at presse den statslige refusionsprocent nedad, fordi rammebeløbet ligger fast – men det kan også ende med status quo, fordi lokalpolitiske rumlerier truer med at tage livet af et af de nuværende, Taastrup Teater, og blokere for et af de nye, det i Furesø Kommune, der tager afsæt i Musikteatret Undergrunden og Kulturhuset Galaksen.
Derimod ligger det fast, at Ishøj Teater fra årsskiftet igen bliver egnsteater efter et par særdeles turbulente år, efter at egnsteaterkonsulenterne i en evalueringsrapport i januar 2011 anbefalede, at teatret pga. dets kunstneriske og organisatoriske situation burde fratages egnsteaterstatus og dermed statslig refusion (se artikel).
Anbefalingen blev ført ud i livet – via Kunstrådets accept – med effekt fra januar 2012, og således har Ishøj Teater i år hutlet sig igennem med begrænset kommunal støtte, aflyste produktioner og efterdønningerne af interne stridigheder mellem teatrets stiftere og kommunen, mens den konstituerede leder har forsøgt at efterleve de mange krav til forbedringer af teatrets kunstneriske og organisatoriske drift.
Ishøj Teater på banen igen
Det har så resulteret i, at Kulturstyrelsen nu har sagt god for en ny egnsteateraftale med Ishøj Kommune, der gælder fra 1. januar 2013.
Både lokalt, på teatret og i den nye bestyrelse har man dog været harm over forløbet og Kulturstyrelsens angivelige negligering af, at teatret rent faktisk straks forsøgte at imødekomme egnsteaterkonsulenternes krav ved bl.a. at indforskrive udefrakommende dramatikere, instruktører, scenografer m.v. – i håbet om at kunne have bevaret egnsteaterstøtten.
Kulturstyrelsen har bl.a. i skrivelse til børneteateravisen.dk afvist, at teatret har været udsat for en urimelig sagsbehandling, men det er alligevel den lange proces, der har gjort, at skuespilleren og instruktøren – og tidligere formand for Skuespillerforbundet – Troels II Munk trådte til som bestyrelsesformand og har været med i arbejdet med at bringe teatret på fode igen og sikre en ny periode som egnsteater.
Også selvom kommunens første udkast til ny egnsteateraftale røg retur fra Kulturstyrelsen. Ifølge Troels II Munk fordi kommunen stillede alt for store krav til aktivitetsniveauet uden for teatret – dvs. ønsket om alt for intensiv dramaundervisning m.m. – samtidig med at det økonomiske fundament var for lavt.
Bestyrelsesformanden siger, at kommunen dog rettede fluks ind både på krav- og økonomisiden, så Ishøj Teater nu altså igen bliver egnsteater – om end på det lovformelige minimumsbudget. Det betyder, at Ishøj Teater får et årligt driftsbudget på ca. 2,7 mio. kr.
Eventyrtradition skal bevares
Bestyrelsen har derfor netop opslået stillingen som ny leder af Ishøj Teater – med ansøgningsfrist 24. oktober 2012 og tiltrædelse ved årsskiftet.
Den konstituerede leder, Allan Grynnerup, har dog lavet en repertoireplan for foråret 2013 med en forestilling (’Mille og magiske morfar’) og et gæstespil – ligesom sidste års succesrige juleforestilling (’Julen der blev væk’) spiller 8. november – 21. december som indeværende sæsons første egenproducerede forestilling.
Ishøj Teater har pga. den økonomiske smalhals ikke selv spillet forestillinger i dette efterår, men har dog haft et gæstespil (Tante Alfred med ’Snehvide og de syv små dværge’) til at fylde kunst i det 47 år gamle teater, mens Grynnerup har koncentreret sig om at lave aktivitetsplaner for det genfødte egnsteater.
Samtlige fastansatte medarbejdere – fem personer, der alle havde mindst 12 års anciennitet – blev opsagt allerede i foråret, men har arbejdet videre i opsigelsesperioden.
Troels II Munk lægger ikke skjul på, at det har været en hård tid for dem og for Allan Grynnerup, der ellers har gjort det godt som konstitueret leder. Og han er da også blevet opfordret til at søge lederstillingen. Med den klare melding fra bestyrelsesformanden om, at hvis der kommer endnu bedre kandidater, så går jobbet altså til en af dem.
Bestyrelsen lægger i sit jobopslag ikke skjul på, at selvom teatrets igangværende udviklingsproces skal fastholdes, satser man på at bevare og udvikle teatrets særkende – eventyrtraditionen – ligesom det ligger i de økonomiske kort, at den omfattende busning af små tilskuere i titusindtal (sæsontallet har ligget ml. 40.-50.000 ) fra hele Sjælland til Ishøj Teater nok skal fortsætte.
Mudrede vande i Furesø
Mens egnsteaterproblematikken altså er afklaret i Ishøj Kommune, er det stadig usikkert, om Furesø Kommune også får et egnsteater fra årsskiftet. Godt nok har Kulturstyrelsen godkendt kommunens forslag til egnsteateraftale, men den politiske beslutning er endnu ikke truffet.
Aftalen lægger op til, at der skal etableres et egnsteater med afsæt i Kulturhuset Galaksen og Musikteatret Undergrunden. Det turnerende teater, der er kendt for sine kammeroperaer for små og store, har siden 1995 haft base i kommunen, hvor man også har deltaget så aktivt i det lokale kulturliv, at teatret i efteråret 2010 modtog Furesø Kommunes Kulturpris for sin indsats.
Alligevel er flere lokalpolitikere imod projekt egnsteater.
’Det er ren casinoøkonomi. I sidste ende vinder en lokal kulturelite, mens Furesøs styrke – det frivillige og den brede kultur – betaler prisen’, siger Venstre-politikeren Nick Allentoft, der sidder i kommunens kultur-, fritids- og idrætsudvalg, således til Frederiksborg Amts Avis med henvisning til, at projektet markedsføres som om det er en gratis omgang for kommunen at etablere egnsteatret, fordi staten refunderer op mod halvdelen af driftsbudgettet, mens kommunens andel tages fra Kulturhuset Galaksens nuværende budget.
Formanden for udvalget, den radikale Helle Katrine Møller, mener, at kulturhuset tjener pengene ind igen ved husleje fra Musikteatret Undergrunden og ved samarbejde med egnsteatret omkring salg af forestillinger m.v.
Diskussionerne om et egnsteater i Furesø Kommune fortsætter givet lokalt og i medierne til, at den endelige beslutning om at give Musikteatret Undergrunden status som egnsteater eller ej bliver taget ved et byrådsmøde 28. november 2012.
Exit i Taastrup?
I Taastrup ser tingene noget mørkere ud, idet et borgerligt flertal i Høje Taastrup Kommunes byråd formentlig allerede 23. oktober 2012 beslutter at opsige egnsteateraftalen for Taastrup Teater
Forud er gået et kulturpolitisk og økonomisk slagsmål omkring teatrets virke og profil. Taastrup Teater er landets eneste kommunalt-ejede egnsteater, og udsigten til en mindre statsrefusion og dermed øget tilskudsbehov fra kommunen, kombineret med at revisionen ikke har villet godkende teatrets årsregnskab for 2011, den hidtidige teaterleders afgang til andet job m.v. har åbenbart sat nye tanker i gang i Fritids- og Kulturudvalget (se bl.a. Niels Grønnes kommentarer ’Bevar Taastrup Teater’ og ’Det ligner stadig en lukning’ på portalens debatafsnit).
På et ekstraordinært møde 9. oktober 2012 var teatrets fremtid eneste programpunkt, og her indstiller Venstre og Konservative, at man opsiger egnsteateraftalen, mens SF og S vil bevare den. Da V og K har flertal i byrådet, må det forventes, at deres indstilling stemmes igennem på byrådsmødet 23. oktober.
Det politiske flertal ønsker i stedet, at ’teatrets nuværende profil ændres med henblik på, at der skabes en mere folkelig profil med flere forestillinger og mere børnekultur af højere kunstnerisk kvalitet’.
Ideen er at teatret stopper med professionelle produktioner og i stedet udvikler et repertoire i samarbejde med dramaskolen, musikskolen og billedskolen samt kommunens øvrige kulturaktører i form af biblioteker, foreninger, museum m.v.
Fyringer forude
Taastrup Teater, der for et par år siden gennemgik en større ombygning og bl.a. fik en fin ny prisme-foyer – delvist finansieret af Realdania – og i øvrigt har høstet stor anerkendelse for sit kulturelle integrationsarbejde i kommunen, har hidtil haft et af landets store egnsteater-budgetter på omkring 7,7 mio. kr., men opsiges egnsteateraftalen, bortfalder den statslige refusion og så vil kommunen stå for hele driftudgiften. Og efter planerne på et væsentligt lavere niveau.
Der er angiveligt allerede varslet fyringer på teatret, der if. referatet fra mødet i Fritids- og Kulturudvalget 9. oktober fremover højst/måske vil have en professionel tekniker tilknyttet, men altså i øvrigt intet fast kunstnerisk personale, endsige en professionel teaterleder.
Samtidig er kommunen allerede gang i møder med nogle af de eksterne kræfter, der har kontrakt på forestillinger efter nytår og forventer kompensation ved en eventuel lukning af teatret som professionelt egnsteater og kulturbærer i kommunen.
Men det bliver altså først omkring årsskiftet, at der bliver styr på antallet af landets egnsteatre i 2013.
