Af: Carsten Jensen

28. august 2022

Det hele handler om at give børn godt teater

Henrik Køhler stopper nu som direktør for Teatercentrum efter 15 år på posten. Det er et stort tab for kompetencecentret og dets medarbejdere at miste en leder, hvis indsats og organisatoriske evner har sat nye standarder for stedets aktiviteter – og hvis erklærede fokus gennem alle årene har været arbejdet for og udviklingen af børns muligheder for at opleve scenekunst. Teateravisen har fået en god snak med Henrik om børneteater, Aprilfestivaler, organisatorisk arbejde og det samarbejde i og med branchen, der har været essentielt for hans virke.

Når der mandag eftermiddag holdes afskedsreception for Teatercentrums direktør, Henrik Køhler, sker det med udtalt ærgrelse og også bekymring fra kompetencecentrets medarbejdere – og givet også de mange aktører fra landets børneteatre, som samarbejder med Teatercentrum omkring formidling, festival og synliggørelse af et stort, men også klemt teaterområde.

Henrik Køhlers afgang fra Teatercentrum sker som konsekvens af, at bestyrelsen ifølge de gældende spilleregler ikke kan forlænge den nuværende kontakt. Stillingen skal derfor opslås, og her har Henrik Køhler valgt ikke at ville søge sin egen stilling.

Nu tiltræder han i stedet fra 1. september en stilling som teaterleder for Riddersalen, der er lille storbyteater i Frederiksberg Kommune. Men fortsætter dog samtidig et par måneder på deltid som leder af Teatercentrum, bl.a. for at intensivere arbejdet for at finde en værtskommune for Aprilfestival 2023.

Et meningsfuldt job

»En af de ting jeg drømmer om at have på plads, inden jeg stopper helt på Teatercentrum, er at finde en værtskommune til 2023. Fra 2024 er vi på rette spor igen, men jeg bruger så mange ressourcer, jeg kan, på at hive en kommune hjem til 2023. Der er nogle kommuner derude, der er i gang, men det er en svær opgave på nuværende tidspunkt.

Jeg krydser dog fingre og tror indtil videre på, at det vil lykkes. Ellers vil Teatercentrum naturligvis komme med en nødplan, der kan hjælpe teatrene så godt som muligt,« siger Henrik Køhler om det p.t. mest presserende projekt for Teatercentrum, som han har været leder af siden efteråret 2007.

Både dengang og nu er faste hovedopgaver den store Aprilfestival, udgivelse af repertoirekataloget Den Røde Brochure, udgiver af netportalen Teateravisen og en lang række aktiviteter omkring formidling og synliggørelse af børne- og ungdomsteater. Da Henrik Køhler i sin tid blev headhuntet til, valgte han altså at takke ja til udfordringen:

»Dengang var jeg jo formand for BTS (BørneTeaterSammenlutningen, red.) og administrativ leder på Riddersalen, og det gav bare så megen mening for mig at kunne fokusere på udviklingen af børns vilkår og mulighed for at opleve scenekunst. Det var med det klare fokus, at jeg satte mig i stolen på Teatercentrum; at sikre børn og unges lige mulighed for at opleve teater.«

Med den historiske krølle, at han aldrig selv som barn oplevede at se børneteater…

»Jeg så faktisk aldrig børneteater som barn. Den tradition havde vi ikke den gang i Roskilde, hvor jeg kommer fra. Den eneste gang, jeg var i teatret, var med skolen, hvor vi blev kørt til det daværende Ungdommens Teater for at se ’Dyrene i Hakkebakkeskoven’. Til gengæld var jeg vildt optaget af teater og startede mit eget dukketeater da jeg var 12 år. Min far var forstander for en børne- og ungdomsinstitution og den første leder af Roskilde Festival, så han hjalp mig i gang med at turnere i børnehaver og på fritidshjem, og jeg spillede endda dukketeater på Roskilde Festival og det fortsatte jeg med, til jeg blev 18 og kom i gymnasiet.«

Uddannet skuespiller med hang til organisatorisk arbejde

Men teatret indhentede ham igen siden, og efter en kort karriere som togkonduktør (!) tog han en uddannelse som skuespiller fra Statens Teaterskole (1984-87) og arbejdede som freelancer for en række teatre, inden han i 2000 kom til Jytte Abildstrøms Teater (nu altså Riddersalen), hvor han først virkede nogle år som skuespiller og siden blev adm. leder frem til 2007.

Det lå i hans dna at fravælge skuespiller-gerningen til fordel for organisatorisk/administrativt arbejde.

»Lige siden jeg var ung, har jeg været involveret i organisatorisk arbejde; elevråd i skole og gymnasium, elevorganisation på Teaterskolen – så det med at blive optaget af organisationer ligger mig ikke fjernt, og jeg har nok også et vist flair for det, vil jeg tro. Jeg tror, at det handler om, at jeg altid har søgt fællesskaber og steder, hvor man kan noget sammen. Det med en helt individuel skuespillerkarriere, hvor man fokuserer på sin egen udvikling, er slet ikke mig, selvom jeg elsker det kunstneriske arbejde og elsker gerningen som skuespiller.«

Direkte adspurgt åbner han da også for en lille mulighed for at genoptage den kunstneriske karriere.

»Ja, en af grundene til at jeg søger tilbage i ”produktionen” er, at jeg savner den kunstneriske proces – og hvem ved, måske vil man en dag se mig som skuespiller i en lille rolle på Riddersalen…«

Fokus og formål

Men de sidste 15 år har det altså handlet om arbejdet med at sikre børn og unges muligheder for at opleve teater.

»Derfor var min allerførste handling som leder også at vende Teatercentrums formålsparagraf om fra, populært sagt, at arbejde for at teatrene kommer ud at spille, til at arbejde for at børn og unge møder scenekunst. To sider af samme sag, men et fokus, der gjorde, at publikum og publikums vilkår kom mere i fokus.

Derfor begyndte vi at arbejde tættere sammen med kommunerne, skolerne og institutionerne. Det betød nok, at nogle teatre følte sig svigtet, selvom det på ingen måde har været hensigten. Intet af det, som Teatercentrum gør, kan gøres uden en tæt kontakt til teatrene. Men vi er ikke sat i verden for at være markedsfører for teatrene. Det er de meget bedre til selv. Til gengæld skal vi konstant arbejde for, at der er økonomi og strukturer til at sikre, at børnene møder teatrene, og at teatrene kommer ud og spiller.

Rigtigt mange af de tiltag, som jeg har stået bag, har derfor haft det fokus og formål. Det ønske ligger bag oprettelsen af Kulturpakker, KulturCrew og lignende tiltag, som vi har gennemført.

Og så har det været vigtigt for mig at konsolidere Aprilfestivalen som en vigtig og interessant begivenhed at investere i for kommunerne – og det er lykkes. Der er – trods den nuværende kritiske situation, hvor en oprindelig aftale med en værtskommune er blevet udskudt – en stor interesse for at være vært for festivalen, særligt fordi vi også har arbejdet målrettet med, at kommunerne skal bruge festivalen til at løfte deres børnekulturpolitiske strategier. Sådan at festivalen udover at være en betydningsfuld begivenhed også efterlader blivende spor i de kommuner, den har været i.

Festivalens fremtid

– Aprilfestivalen er i visse børneteaterkredse blevet kritiseret for at have mere fokus på formidlerne end på teatrene. Kan du genkende det billede?

Aprilfestivalen har, efter min mening været igennem en helt nødvendig udvikling, der har handlet om at involvere kommunerne mere i afviklingen af festivalen og give dem større ejerskab til begivenheden. Samtidig har det også været vigtigt at arbejde målrettet på at sikre, at formidlerne til stadighed finder det både interessant og nødvendigt at deltage i festivalen.

Det har måske kunne føles som om, at vi dermed har nedprioriteret teatrene. Det synes jeg nu ikke. I den samme periode har teatrene været ramt af store strukturelle ændringer i deres vilkår, hvor mange er gået fra at være ensemble-enheder til teatre med mange freelancere og løst ansatte og derfor større udfordringer med at opfylde festivalens deltagelseskrav og deltage på arbejdshold osv.

Derfor har vi slækket på størsteparten af disse krav gennem årene, men det betyder så også, at teatrenes ejerskab til festivalen naturligt bliver mindre. Fra at have være deltagere med ejerskab, er teatrene mere blevet ”forbrugere” af festivalen, og det har helt klar givet en ubalance,« siger Henrik, der her på sit eget faldereb opfordrer til, at det er en af de ting, som Teatercentrum og Aprilfestival skal fokusere på i fremtiden.

Hvis han var blevet på posten, ville et andet indsatsområde være at skabe bedre økonomiske forhold for de deltagende teatre, så de ikke skulle melde afbud pga. manglende økonomi.

P.t. får teatrene et tilskud på ca. 1200 kr. pr. deltager (spillere, teknikere, administrator) til dækning af transport, ophold, diæter m.v.) og spiller i princippet fire-fem gratis forestillinger i løbet af en festivaluge.

»Man burde måske også se på om det vil være muligt at betale teatrene mere for deres medvirken i fremtiden, måske ikke som en Horsens-model (hvor teatrene får betaling for en forestilling og spiller en-to forestillinger gratis, red.) men vi var meget glade for at kunne udbetale et betydeligt større deltagertilskud i 2021, fordi vi fik midler fra aktivitetspuljen.

Hvis man kunne gøre det permanent, ville vi være godt på vej. Det kunne både gøres ved at se på festivalens pris overfor kommunerne, men eventuelt også ved at gå efter et permanent statsligt tilskud til afviklingen af festivalen – á la CHP Stage,« siger Henrik Køhler.

Med henvisning til, at den københavner-baserede festival for nyligt via finanslovsmidlerne har fået fem mio. kr. årligt i tre år til udvikling af sin voksenteater-festival– hvis deltagere modsat Aprilfestivalen i øvrigt i høj grad består af statsstøttede teatre og ikke er så økonomisk pressede (se kommentaren ’Pas på proletariseringen af børneteatret’).

Manglende opmærksomhed

– Hvorfor er det så åbenlyst svært at skaffe midler til Aprilfestival – og for den sags skyld Teatercentrums mange andre gode aktiviteter, der har fokus på børns mulighed for at opleve scenekunst?

»Jeg tror, at en af grundene kan være, at vi som område gennem mange år har bevist, at vi er gode til at klare os. Aprilfestival er et godt eksempel på det. Da jeg tiltrådte for 15 år siden, var det svært at skaffe værtskommuner til festivalen, men i dag er der megen stor interesse for at få Aprilfestivalen ud, også selvom prisen i dag stort set er det dobbelte.

Det skyldes, at vi har arbejdet så målrettet med at gøre festivalen attraktiv for kommunerne og i dag kan værtskommunerne virkelig se, at de for noget for investeringen. Det er en succeshistorie, som vi skal være stolte af.

Samtidigt kan det da være frustrerende nogle gange at føle, at hele vores område synes forfordelt i opmærksomhed. Vi har en kæmpe bevågenhed internationalt og bliver taget frem som det gode eksempel og bedt om at lære fra os overalt i verden, men herhjemme virker det nogle gange, som om børneteaterområdet slet ingen betydning har i den kunstneriske samfundsdialog, på trods af at nyudvikling, nye kunstneriske tiltag og innovationen tit synes at komme netop fra vores område.«

– Men nu har mange af teatrene – fra de helt små ustøttede børneteatre til Nationalscenen – samlet sig i én branche- og arbejdsgiverorganisation, Dansk Teater. Hvordan vurderer du organisationens indsats på børne- og ungdomsteaterområdet?  

»Jeg har sådan set gennem alle årene arbejdet for at samle branchen så meget som muligt, fordi jeg mener, at det er vigtigt, at vi som område kan tale med en fælles stemme. Så i princippet er det fint, at der nu er en samlet organisation for teatrene. Det, der dog kan være udfordringen, er hvis organisationen ikke kan rumme den mangfoldighed, som branchen udgør. Det er noget man skal arbejde seriøst med, og set udefra mener jeg nok, at Dansk Teater bør fokusere mere på, hvad de kan gøre på børne- ungeområdet.

Jeg tror på, at samarbejde i branchen og mellem de forskellige organisationer er vigtigt – man skal passe på, at nok skal vi tale med en fælles stemme, men ikke nødvendigvis med én stemme, for der er megen viden og mange nuancer, der kan gå tabt, hvis man kun kan gå efter de store linjer.« lyder det fra Henrik Køhler, der peger på, at trods den synlige centralisering er Dansk Teater jo ikke ALLE danske teatres organisation – udenfor står mange af de små og ofte ustøttede teatre, der udgør en stor del af Teatercentrums virkeområde.

En svær balancegang

– Hvad har været det sværeste ved det job, som du nu forlader?   

»I alt dette arbejde, har jeg jo også måtte erkende, at Teatercentrums virksomhed konstant er i balancegang mellem producenternes og teatermiljøets kulturpolitiske dagsordener og kommuners og uddannelsessystemets ønsker om at tilpasse alt til deres tænkning og normer.

Jeg tror, at det er vigtig, at Teatercentrum finder denne balance midt imellem, fordi det i sidste ende handler om børns og unges behov og mulighed for at have kunst i deres liv,« kommer det fra Henrik Køhler, der altså nu går til et stationært teater med faste driftsøkonomiske rammer.

»Jeg glæder mig til at sætte mig for bordenden på et lille storbyteater, indtil videre det eneste på Frederiksberg, og her vil jeg arbejde målrettet på at kunne præsentere fremragende teater for både børn og voksne. Jeg glæder mig til at få fingrene ned i den kunstneriske proces igen og håber at jeg, gennem mit virke på Riddersalen, kan fortsætte med at sikre, at både børn, unge og voksne får god og betydningsfuld kunst i deres liv!«

 

* Afskedsreceptionen for Henrik Køhler finder sted mandag 29. august fra kl. 15-17 i Folketeatrets foyer, Nørregade 39. Alle er velkomne.

Seneste artikler

Seneste artikler

God Sommer!

God Sommer!

Teateravisen sættes på lavt blus frem til starten af august, men der kan dog fortsat dukke aktuelle nyheder og anmeldelser op på portalen. Imens byder sommeren som vanlig på både gratis og entrebelagt teater for børn og familier i form af gadeteaterfestivaler og forestillinger i det offentlige rum m.v.
Læs mere
Med Sofokles i Caribien

Med Sofokles i Caribien

Midler fra EU’s Creative Europe-pulje er med til at finansiere mange forskellige kulturprojekter i EU-medlemslandene. Ét af disse projekter er BABEL – or the art of listening in TYA, hvis hovedaktivitet er afholdelsen af en række workshops over hele Europa – men også på udvalgte lokationer rundt omkring i resten af verden. En sådan ’extra-europæisk’ workshop fandt sted i Cuba i maj.
Læs mere
Scenekunsten hyldet og fejret

Scenekunsten hyldet og fejret

Med et forrygende show viste Årets Reumert 2024, at essensen af al scenekunst er levende mennesker. Sådan lød dommen fra Teateravisens anmelder, Randi K. Petersen, som i stedet for som normalt at levere faglige kritik af børne- og ungdomsteatrenes forestillinger var blevet bedt om at anmelde prisfesten
Læs mere
Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Over 1.000 teaterfolk fra over 70 lande, 65 faglige arrangementer og 25 håndplukkede forestillinger fra fem kontinenter - dét dannede til sammen en meget multikulturel begivenhed, der under ét havde fået navnet Den 21. Verdenskongres for Scenekunst for Børn og Unge. Det hele blev afviklet i den cubanske hovedstad, Havana, i dagene 24. maj til 1. juni. En talstærk dansk delegation deltog også i dette omfangsrige arrangement, som uden sammenligning er det største af sin art inden for børne- og ungdomsteatret.
Læs mere
Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop og andre faglige aktiviteter. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida er selvfølgelig også med og fortsætter fra kongres og festival med en udfordrende turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
God Sommer!

God Sommer!

Teateravisen sættes på lavt blus frem til starten af august, men der kan dog fortsat dukke aktuelle nyheder og anmeldelser op på portalen. Imens byder sommeren som vanlig på både gratis og entrebelagt teater for børn og familier i form af gadeteaterfestivaler og forestillinger i det offentlige rum m.v.
Læs mere
Med Sofokles i Caribien

Med Sofokles i Caribien

Midler fra EU’s Creative Europe-pulje er med til at finansiere mange forskellige kulturprojekter i EU-medlemslandene. Ét af disse projekter er BABEL – or the art of listening in TYA, hvis hovedaktivitet er afholdelsen af en række workshops over hele Europa – men også på udvalgte lokationer rundt omkring i resten af verden. En sådan ’extra-europæisk’ workshop fandt sted i Cuba i maj.
Læs mere
Scenekunsten hyldet og fejret

Scenekunsten hyldet og fejret

Med et forrygende show viste Årets Reumert 2024, at essensen af al scenekunst er levende mennesker. Sådan lød dommen fra Teateravisens anmelder, Randi K. Petersen, som i stedet for som normalt at levere faglige kritik af børne- og ungdomsteatrenes forestillinger var blevet bedt om at anmelde prisfesten
Læs mere
Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Over 1.000 teaterfolk fra over 70 lande, 65 faglige arrangementer og 25 håndplukkede forestillinger fra fem kontinenter - dét dannede til sammen en meget multikulturel begivenhed, der under ét havde fået navnet Den 21. Verdenskongres for Scenekunst for Børn og Unge. Det hele blev afviklet i den cubanske hovedstad, Havana, i dagene 24. maj til 1. juni. En talstærk dansk delegation deltog også i dette omfangsrige arrangement, som uden sammenligning er det største af sin art inden for børne- og ungdomsteatret.
Læs mere
Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop og andre faglige aktiviteter. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida er selvfølgelig også med og fortsætter fra kongres og festival med en udfordrende turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere