Når Festival 2012 løber af stabelen fra 22.-29. april i Ringsted og Sorø, vil der være omkring 115 børneteatre i aktion, hvilket betyder tilstedeværelsen af omkring 600 kunstneriske og administrative personer til at afvikle de næsten 200 forskellige forestillinger, som skal spille på skoler, institutioner m.v. rundt omkring i de to kommuner i ugens første dage for i den afsluttende weekend at fylde hele Ringsted by med teater.
Ganske som adgangen til de mange forestillinger er gratis, deltager teatrene også stort set gratis, for festivalen er udover at være en flot kulturel manifestation også en vigtig salgsmesse, hvor formidlere fra skoler, biblioteker, institutioner, teaterforeninger m.fl. kommer tilrejsende for at studere næste sæsons udbud.
Og selvom arrangørerne fra Teatercentrum forsøger at gøre både værtskommuner, tilrejsende arrangører, lokale tilskuere og de mange teatre tilfredse, så har der ofte lydt kritik fra sidstnævnte, når logistikken og rammerne har gjort det sværere at komme af med kunsten og i kontakt med de potentielle købere.
Også indkvarteringen og de mange praktiske opgaver på festivalen har gennem årene været anstødssten, når teatrene har måttet klumpe sig sammen i sommerhuse og ferielejligheder og dertil har skulle stå til rådighed til opgaver som mørklægning, skiltning, billetudlevering, oprydning osv. udover at skulle spille egne forestillinger, inkl. opstilling og nedtagning flere gange i ugens løb.
Teatrene som bisiddere
Siden den første festival i Herning i 1971 er arrangementet bare vokset og vokset, mens man har kæmpet med at få logistikken på plads for teatre, formidlere og almindelige tilskuere. Det gælder de fysiske rammer, billetbestilling osv.
Historisk set har de deltagende teatre haft en vis indflydelse på festivalerne via deres organisation, BørneTeaterSammenslutningen (BTS), der har indgået i et festivaludvalg med arrangørerne fra Teatercentrum, men man har i miljøet ikke altid været lige tilfreds med samarbejdet og udkommet af det.
Men det går dog ret godt i år, er meldingen fra to af de nøglepersoner, der sidder som teatrenes repræsentanter i det, der nu hedder FAG, Festival-Arbejds-Gruppen, og som børneteateravisen.dk har haft en snak med om teatrenes forventninger til samarbejde og indflydelse på festivalen.
De fire FAG’ere kommer fra teatre, som er medlem af TIO – Teatrenes InteresseOrganisation, der er en fusion af BTS (BørneTeaterSammenslutningen) og FAST (Foreningen Af Små Teatre) og bl.a. har nedsat et børne- & ungeudvalg, som særligt skulle have blik på børneteatrenes tarv i forhold til bl.a. festivalen, refusionsordningen og billettilskuddene.
Sparring og påvirkning
Og via denne lange indledning er vi nået frem til en helt konkret snak med de to FAG’ere Kenneth Gall (Teater Hund) og Henriette Kudsk (Teatret ZeBU) en stille forårsdag i Kronprinsensgade, hvor Teater Hund holder til sammen med Københavns Musikteater.
»FAG’s opgave er at sparre med og påvirke festivalarrangørerne fra Teatercentrum, og vi har i TIO besluttet, at gruppen skulle arbejde for ALLE festivalens teatre og ikke kun søge at tilgodese TIO’s egne medlemsteatre,« lyder det fra Kenneth og Henriette, der repræsenterer de knap 40 TIO-teatre på festivalen.
Det fælles fodslaw er helt i ånden fra BTS-tiden, og konkret udmønter det sig bl.a. omkring tilskud til indkvartering på festivalen, hvor FAG har foreslået positiv forfordeling til ustøttede teatre på festivalen.
I forvejen er tilskuddet til festivalens deltagende teatre gennem årene skrumpet ind til næsten ingenting, hvilket vil sige 1100 kr. pr. aktiv kunstner plus administrator(er) pr. teater for en uge.
Og det er en af de steder, hvor FAG mener, at der bør ske ændringer på sigt, for som det er nu, kan en festival sagtens koste et teater langt over 100.000 kr. for en festivaluge – og det økonomiske aspekt er med til at tage fokus fra selve teatermanifestationen, fordi når det er så dyrt at deltage, har teatrene også større behov for at se deltagelsen manifestere sig i købsaftaler efterfølgende.
Samtidig betyder de senere årtiers nye struktur i de fleste børneteatre, at man opererer helt stringent med kontraktansatte spillere, der skal have tarifferne, hvor teatrene i festivalernes første årtier primært var faste ensembler med ganske løse lønaftaler…
Teatrene kan dog glæde sig over, at Teatercentrum nu har droppet tidligere års rigoristiske krav om, at teatrenes folk skulle være til stede alle festivaldage, uanset om de spillede forestillinger eller ej, ligesom der er betydeligt færre opgaver i tvungne arbejdsgrupper – disse er blevet overtaget af frivillige i lokalområdet – så der er skabt større frihed til at se hinandens forestillinger, snakke fag indbyrdes osv.
Ny åbenhed
Og hvor der gennem årene ofte er lydt negative bemærkninger ikke mindst på BTS-generalforsamlinger under punktet ’årets festival’, om Teatercentrums (TC) håndtering af deltagervilkår, indkvartering, lokalefordeling, publikumsgrundlag, pressearbejde osv., er tonen lige nu en anden:
»Der er tale om en ny åbenhed fra TC, der bl.a. har løftet sløret for festivalbudgettets elementer og konstruktion. Det har gjort det meget tydeligere for os, at TC rent faktisk arbejder hårdt for teatrenes vilkår på festivalen,« lyder det fra Kenneth Gall, der har været med de seneste fire-fem år i det nu hedengangne festivaludvalg og ser klare forbedringer og muligheder for helt centralt at påvirke planlægningen og afviklingen af festivalen.
»Der er stor vilje til at lytte, selvom meget også føles givet. TC sidder som professionel planlægger, og så kommer input fra FAG til at virke som noget, der kommer for sent – eller for tidligt. Det handler også om, hvornår vores bidrag opfattes som led i planlægning af den aktuelle festival eller visioner om de kommende…«
FAG-folkene har også fået adgang til TC’s faste mandagsmøder, hvor der løbende diskuteres aktuelle problemer og aktiviteter, ligesom man er gået ind i arbejdet med den lokale arbejdsgruppe for at sætte aftryk her – og få et indtryk af de arbejdsvilkår, som TC har i med- og modspil med de lokale værter.
Dialogmøder
Teatercentrum erkendte selv efter de seneste festivaler, at man måtte gøre noget omkring den eksterne kritik fra teatrene.
Derfor blev der afholdt to såkaldte dialogmøder med teatrene i henholdsvis Aarhus og København sidste efterår som en forlængelse af den interne evaluering af festivalen.
»Det var faktisk vores egen ide,« kommer det fra Kenneth, der kunne konstatere, at de jyske teatre var mere kritiske over for arrangørerne og festivalrammerne end de københavnske teatre.
»Men samtidig er det jo sådan, at teatrene IKKE kan tale med én stemme. Vi har forskellige interesser at pleje også omkring festivalerne,« lyder det fra de to FAG’ere, der ved denne lejlighed også primært udtaler sig på egne vegne.
Et af de faste problemer er indkvarteringen af teatrene. Det er blevet sværere, grænsende til umuligt for TC at finde fælles indkvarteringsmuligheder til teatrene, bl.a. fordi festivalen hele tiden vokser i størrelse. Der er for få store feriecentre ved festivalbyerne eller at mange af husene er blevet solgt i private anparter. Samtidig er teatrene heller ikke længere til fals for at skulle bo otte-ti mennesker i hver feriebolig – bl.a. fordi mange teatre ikke længere består af fasttømrede ensembler, men oftere spillere på korte kontrakter og mindre behov for at ligge i lag…
Væk med de gamle forestillinger
Med den største festival nogensinde forude i Ringsted og Sorø er arrangører og værter løbet ind i det (luksus)problem, at der så at sige er flere teatre end publikumsgrundlaget, hvilket bl.a. betyder, at mange teatre må nøjes med en enkelt eller måske slet ingen forestillinger på skoler og institutioner i ugen op til festivalweekenden.
Det har skabt vrede blandt især nogle af de store heltidsproducerende teatre, der føler, at de får alt for få muligheder for at spille deres forestillinger på festivalen, fordi der skal være plads til de i år næsten 200 forestillinger. Disse etablerede teatre med faste budgetter og salgsforventninger kommer dermed i karambolage med de øvrige – de periodevist producerende teatre og de deciderede 'døgnfluer', der dukker op på en enkelt festival eller to og så er væk igen.
Og Kenneth og Henriette er da heller ikke blege for at tage et opgør med festivalens mega-størrelse, som p.t. er dikteret af, at ALLE børneteatre med refusionsgodkendte forestillinger kan tilmelde sig festivalen.
Kenneth: »Jeg ser gerne mindre festivaler, hvor man så kan udvide refusionskriteriet med andre restriktioner, fx. at teatrene kun kan have et vist antal forestillinger med og at gamle forestillinger højst må spille én gang i ugen og i weekenden.«
Henriette: »Jeg ser mere problemet som et spørgsmål om kvantitet frem for kvalitet. I mit teater laver vi mange nye forestillinger, som vi også gerne vil vise frem og sælge, men det begrænses fx. i år af problemer med at finde spillelokaler.«
Den hurdle har helt konkret betydet, at TC har rettet henvendelse til alle deltagende teatre med mere end to forestillinger – det drejer sig om i alt 17 – og bedt dem prioritere, hvilke der skal spille to gange i ugen og to i weekenden, som er standardtilbuddet i festivalkontrakten, og hvilke der må nøjes med en enkelt opførelse. Hvilket allerede har fået flere af teatrene til at trække enkelte forestillinger.
»Men omkring festivalens størrelse og antal deltagende teatre er der ingen generel politik i TIO og dermed heller ikke i FAG,« lyder det fra arbejdsgruppens to medlemmer, der dog begge godt kunne tænke sig, at TC havde meldt hurtigere og klarere ud omkring det aktuelle prioriteringsproblem, idet man har kendt til lokaleproblemerne i mange måneder.
Ikke begejstrede for aldersgruppe-zoner
I det hele taget har spillelokalernes beskaffenhed topprioritet hos teatrene og dermed også FAG’ernes indsats, fordi en god kunstnerisk aflevering af en forestilling er så afhængig af rimelige spilleforhold – og kan være så essentiel for det efterfølgende salg af turneforestillinger til de fremmødte formidlere, der er en væsentlig grund til teatrenes massive fremmøde på april-festivalen.
Samtidig er det et område, hvor teatrene har følt, at TC har forsøgt at blive bedre til at informere. Således er alle spillelokaler i år blevet videofilmet og resultatet sendt til teatrene i håb om at undgå problemer og aflysninger, fordi lokalemål og forhold ikke matchede teatrenes forventninger…
I forlængelse af det fremhæver Kenneth og Henriette vigtigheden af, at weekendprogrammet SKAL holde, fordi forsinkelser og ændringer kan og vil betyde, at formidlere måske misser en forestilling eller smutter under selve forestillingen for at nå videre.
I flere af hallerne opereres der således normalt med, at en ny forestilling går i gang hvert 20. minut, inkl. ind- og udlukning af publikum. Her skal ikke gå meget galt i form af strømsvigt, publikumskoks m.v., for at det hele skrider.
Til gengæld er de to FAG’ere glade for, at det pga. den trange lokalesituation ikke har været muligt for TC at gentage sidste års opdeling af spillesteder i aldersgruppe-zoner.
»Det er IKKE et mål for teatrene, og vi synes også, at det låser formidlerne alt for meget, for der er jo mange, der skal købe ind til flere aldersgrupper og derfor skal bruge megen tid til transport mellem områderne,« lyder det fra Henriette og Kenneth, der dermed underkender TC’s positive vurdering af evalueringsskemaer fra formidlere efter Randers-festivalen sidste år om netop disse zoner.
Del festivalen op
De mener begge, at der må være bedre måder at servicere formidlerne på – også for at gavne teatrenes muligheder for at få bedre kontakt med de så vitale indkøbere af deres kunst.
Lige nu sker det bl.a. via særlige tiltag, seminarer og faste mødesteder for formidlerne, der dog også selv er meget aktive i deres opsøgende virksomhed over for teatrene på festivalen.
På et spørgsmål om, hvorvidt det bl.a. kunne være hensigtsmæssigt at etablere et ’kontor for kontraktskrivning’, så formidlerne på selve festivalen kunne købe forestillinger direkte af teatrene – noget, der er særdeles udbredt på Danmarks Teaterforenings årlige seminarer, der har voksenteater som fokus – vender de to dog tommelen nedad.
»Vi snakker allerede nu med interesserede formidlere på selve festivalen, men mange af dem skal alligevel først lige hjem og vende sagen med andre, inden kontrakten underskrives,« lyder det.
Men at det er vigtigt at SÆLGE forestillinger i relation til festivalen, vender vi tilbage til flere gange under samtalen. Det handler igen om den dyre deltagelse for teatrene, der gerne skal tjenes ind igen og lidt til på det vigtige salg, der traditionelt følger lige efter en festival, når formidlerne har besluttet sig for næste sæsons indkøb. Selvom begge FAG’ere er helt med på, at festivalen udover at være en vigtig salgsmesse for teatrene også er en lokal kulturel manifestation, er de ikke blege for at tage principiel stilling til radikale ideer om fx. at ændre festivalens nuværende struktur.
»Man kunne forestille sig en opdeling af festivalen i en kulturel manifestation i ugen og en showcase i weekenden. På den måde kan teatrene og Teatercentrum fokusere deres indsats. Teatrene vil have gerne indflydelse på tilrettelæggelsen af weekenden – herunder ikke mindst gode muligheder for at møde køberne,« lyder det fra Henriette.
OK med salg af billetter
Heller ikke et bud på at forbedre festivalens – og dermed også teatrenes økonomiske situation – ved fx. at indføre salg af billetter til forestillingerne afvises.
»Det skal selvfølgelig ikke gælde ugens lukkede forestillinger på skoler og institutioner, men alene weekendprogrammet. Og det er ikke et mål i sig selv, men kan være en nødvendig konsekvens. Jeg tror ikke på, at en billetpris på fx. 20 kroner vil afholde familier til at møde frem for at se teater i den enestående konstruktion, som en festival jo er. Tænk hvor meget man giver for at gå i biografen. Jeg er ikke bange for princippet i det, og måske kan det også betyde færre spildte billetter, fordi mange ved festivalen jo ’bare’ bestiller ind og ikke nødvendigvis bruger dem,« lyder det fra Kenneth, der også fremhæver dette års nyskabelse med mulighed for online-bestilling.
»Det vil jo gøre betalingsdelen meget lettere, fordi det foregår samtidig med bestillingen – og ellers er det næppe det store problem at kræve billetpenge ind på selve festivalen,« lyder det fra Kenneth, der i øvrigt mener, at festivalbudgettet på de nu lidt over fire millioner kroner burde fordobles, så der blev bedre økonomi til teatrene og andre forbedrende tiltag.
Han begrunder det bl.a. med, at festivalkommunerne jo får refunderet halvdelen af de fire millioner hos staten via refusionsordningen, og at man altså får rigtig meget børneteater i en uge for en ganske beskeden pris.
Tager vel imod nye teatre
Derfor står kommunerne faktisk i kø for at få festivalen, og Teatercentrum kan lige nu konstatere, at der er reservationer frem til og med 2017
Og årets festival i Ringsted og Sorø tyder på at blive den hidtil største i en ubrudt festivalrække på over 40 år.
Man kan så forundres over, at det midt i økonomiske krisetider – inklusiv stagnerende offentlig støtte til børneteatrene selv – er muligt at lave en festival med næsten 120 professionelle børneteatre.
En del af forklaringen er dog, at næppe mere end 50 af disse er fuldtidsteatre, mens mange er projektteatre, der laver enkeltstående forestillinger, når økonomien er til det og atter mange andre er døgnflue-teatre, hvor nogle mennesker på con amore-basis laver et teater og en eller flere forestillinger og forsøger at kante sig ind på et i forvejen trængt salgsmarked.
På Festival 2012 er der således næsten 30 teatre, der aldrig før har deltaget på en festival, og det er en udfordring både for dem og de mere garvede i branchen.
»Men vi har intet imod nye teatre og opfatter dem ikke som en trussel mod de gamle teatre. Det fremgår vel også af, at festivalen og teatrene i flere år har opereret med en intregrationsmodel, hvor teatrene får tilbud om at blive koblet til et erfarent festivalteater, der så fungerer som mentor under hele festivalen. Og vi vil hellere inkludere og påvirke end udelukke dem,« lyder det fra Henriette og Kenneth, der dog også konstaterer, at mange af de nye teatre på festivalen tilsyneladende slet ikke har behov for at være en del af den historisk set tæt sammentømrede børneteatertradition…
Der lades op – også til 2013…
Men der snakkes under alle omstændigheder meget fag blandt teatrene på den store årlige festival, og der bliver da også tid til div. arrangementer og fester og natcafeer, hvor de mange hundrede teaterfolk kan mødes og netværke.
Lige nu er teatrene dog ved at lade op til Festival 2012. Der er mange praktiske gøremål – inkl. genopsætninger og premierer på nye forestillinger – at tage vare på.
Og så skal FAG’erne altså også lige holde nogle flere møder både med Teatercentrum og de lokale arrangører for at sikre, at teatrene får så optimale forhold som muligt.
Og komme med gode forslag, som om ikke andet kan implementeres ved de følgende festivaler. Allerede nu er arbejdet i fuld gang med Festival 2013 i Morsø Kommune.
Og her kan både FAG og alle teatrene glæde sig til, at der bliver mulighed for fælles indkvartering – i Jesperhus Feriepark – i ganske kort afstand fra festivalens centrum. Og at den lokale arbejdsgruppe if. Teatercentrums leder, Henrik Køhler, med stor entusiasme er i fuld gang med at planlægge den allerbedste festival nogensinde. Også for de helt nødvendige deltagere: Teatrene!
