Af: Kirsten Dahl

21. april 2012

Der bor en vampyr i os alle…

I bedste grovkornede commedia dell'arte-stil og med fine figurtypemasker har Theatret Thalias Tjenere skabt en herlig skælmsk Dracula-forestilling, hvor vi klukler gennem alle de gys og gib, som vi bliver udsat for undervejs i det blodsugende mørke.

Scenen er fyldt med utætte og knirkende kister. Lange krogede fingre sniger sig op over kistekanter eller lister sig ud gennem blafrende gardiner. En mørk maskeklædt skikkelse træder frem fra mørket eller smutter ud gennem en åbentstående kiste.

Theatret Thalias Tjenere har sat tænderne i Bram Stokes udødelige vampyrklassiker, ’Dracula’, og de har fået rigtig godt fat. Uhygge siver ud af alle utætte sprækker og pibler frem fra alle mørke kroge.

Det gibber i publikum. Og gysene løber som en steppebrand ned mellem tilskuerrækkerne, når de spidse fingre dukker frem. Når stykkets medvirkende bevæger sig rundt i det skumle lommelygtelys. Når de støder ind i kistesider, hinanden og de blodsugende herrer. Og når den vampyrbesatte Lucy med et fjernt blik kommer i tanke om, at hun vist blev draget ned til molen af ulvehyl og tyk tåge.

Monstermelodramatisk

’Dracula’ passer perfekt til den melodramatiske spillestil, som er Theatret Thalias Tjeneres speciale. Og stykket passer rigtig fint til, at spillerne bærer masker.

Michael Fields har iscenesat de bloddryppende løjer 'monstermelodramatisk' i et herligt forlystelsesfyldt trav og med en gevaldigt tyk streg under den sorte humors evne til at kombinere latter og gys.

Linda Fallentin, Helga Rosenfeldt-Olsen, Stephan Vernier og Brian Samsboe er som spillerne på scenen i deres es. Som de berørte 1897-personer med syntetiske parykker og lange rober. Som fortællere, der i en sund blanding af seriøsitet og sjov læser op af gamle dagbøger og andre sagsakter. Og som både mørke skumle og lyse spirreviplystne vampyrer.

Håndholdt støvsuger og gigantiske kanyler

Mange handlingstråde fra originalen er fulgt. Samtidig med at alt gøres en tand mere vildt, voldsomt og grotesk. Siver der lidt jord ud af en kisteside, fikses det med en lille håndholdt støvsuger. Når Lucy, der som den første er blevet bidt af en vampyr, skal have blodtransfusion, så pløkkes en gigantisk kanyle ind i den blodbane, som først er ridset tværs over pigens håndled. Og når hun siden som vampyr må lide døden, så tilintetgøres hun med tykke stolpeslag gennem hjertet og blod som splatter.

Men dør hun? spørger teatret drilsk. Næppe, for som spillerne også siger: ’Det skete, det sker og det vil ske’, fordi der bor en vampyr i os alle….

Akkurat den filosofiske side – vores angst for den bestialske natur vi gemmer under den civiliserede overflade – betones undervejs. Men det, som fylder mest, er nu det underholdende ved den sorte humor og den grovkornet spas.

Det opleves i selve historieforløbet om Grev Dracula og Lucy. Og det kommer til udfoldelse for fuld skrue i tre små mellemspil. Tre vilde vampyrlektioner. En første lektion i hvordan man genkender de blodsugende bæster. En anden lektion i hvordan man kan søge at beskytte sig mod dem. Og en sidste lektion i hvad der skal til for at udrydde dem. Alle tre udført med masser spræl og Dracula'er, som springer musicalvakst rund med flyvske flagermuskapper og gigantisk store masker.

Maskerne har det rette spidse tandsæt, men de har også dybe furer og runde rynker, der understreger, at al alvoren er til for sjov. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.