Koreografen My Grönholdt og blomsterkunstneren POPPYKALAS har tydeligvis fået en god idé. Der er i hvert fald udsolgt til samtlige forestillinger af deres fælles værk ’Den Hemmelige Have’, som MYKA og POPPYKALAS spiller inde i Glyptotekets Festsal i samarbejde med komponist DiGarbi og Zangenbergs Teater to gange om dagen i disse to vinterferieuger.
Om det er titlen og bogen ’Den Hemmelige Have’, som har lokket publikum inden for i blomsterverdenen, eller om det er de farvestrålende fotos af forestillingens blomsterkostumer, er ikke til at sige. Men fyldt er der i hvert fald af både børn og voksne af alle generationer.
Forestillingen begynder egentlig som en vandring allerede ude i Palmehaven. Her står en smilende kvinde – dramaturgen Thea Khulavig – iført træbrunt fekostume. Hun byder velkommen og beder om vores hjælp til at finde den hemmelige have. Og vi nikker selvfølgelig beredvilligt…
Så leder hun os forbi løveskulpturerne og ind i festsalen. Herinde hænger der smukke stykker stof malet i yndige pastelfarver oppe under glasloftet. Og her stiller vi vinterstøvlerne og tripper i strømpesokker hen til små grønne ’øer af mos’, der er spredt ud på det smukke marmorgulv rundt om det græsgrønne scenetæppe. Fuglekvidren breder sig mellem de gamle søjler, og en danser med fuglefjer hopper ind i rummet med viftearme og lette fødder.
Så skrider sangeren og pianisten Di Garbi ind i rummet. Hun er iklædt den mest fantastiske kostume. Hendes balletlyserøde kjole har et langt slæb af tyl, og inde i tyllet er der bundet store blomster, der ligger og lyser i alverdens lokkende farver.
Er hun blomsternes dronning? Hun skrider i hvert fald majestætisk afsted på bare fødder, langsomt og smilende – hen til flyglet og tangenterne, hvor hun begynder at skabe sin sfæriske musik. Vel at mærke med et diadem af dinglende klokkeblomster.
Tidslomme
Det er som i et eventyr. Fra dette øjeblik opstår en særlig tidslomme af blomster, skønhedslyd og kroppe. Danserne er iklædt kropsnære heldragter som i 1980’erne, sådan at de let kan iklæde sig nye blomsterstoffer. Især nogle store blomsterhoveder i rød, lyseblå og lysegul fylder meget visuelt i forestillingen.
Danserne har sat blomsterhovederne på deres egne hoveder, så de dækker ansigterne – og så vi tilskuere ikke kan se deres øjne. Derved bliver dansernes kroppe til symbolske blomsterstængler. Og imens synger sangeren ’Foråret er kommet med lysets magi’ og andre fine, enkle sætninger, der hylder naturen og blomsterne i haven.
Danserne er tre kvinder, der alle sammen udtrykker koreografiens blødhed og langsomme underfundighed. My Nilsson, Birgitte Lundtoft og Escarleth Pozo bøjer, knæler og drejer med udsøgt strittende fingre og rolige halse under mange lag tyl – langsomt og uden at standse bevægelserne, der indebærer hilsner til den såkaldt ’fri dans’.
Koreografisk er der dog en del vandring rundt med tyngde i lårene og statiske stop mellem børnetilskuerne. På et tidspunkt mødes de tre blomster dog endelig inde på midten af scenen. Her skaber de sjove formationer og akrobatiske linjer, hvor de læner sig ind over hinanden på klovnerækker – og senere danser de rundt i cirkel med nysgerrige rysteskuldre.
Men der er intet egentligt plot, og dramaturgisk ryger spændingen undervejs i løbet af værkets 45 minutter. Det går simpelthen for langsomt. Også for de 4-årige.
Luftige lag af tyl
’Den Hemmelige Have’ er en hybrid af både koncert, danseforestilling og kunstinstallation. Derfor er præmissen for forestillingen ikke helt den samme som for en ’almindelig’ danseforestilling. I dette tværæstetiske værk er alt ligeværdigt: Musikken, koreografien og blomsterkreationerne.
Det betyder, at de indlagte sange med de mange vers af komponisten og musikeren Di Garbi tager lige så lang tid, som de ville tage ved en koncert – også selv om dansen så tvinges til at trække sig selv i langdrag, når et omkvæd lige skal gentages.
Og de kunstige blomster præsenteres i al deres farverigdom og mange luftige lag af tyl, også selv om det skaber omklædningspauser.
Koreografen My Grönholdt fra MYKA har tidligere skabt danseforestillinger for børn – senest forestillingen ’Ocean’ på Får 302 for babyer på 3-7 måneder. Her var teatrets lille rum også inddraget konkret i koreografien, men med større nærhed til børnene og med flere interaktive scener undervejs.
På Glyptotekets højloftede rum er der længere fra tilskuerne til danserne, og dagslyset opløser tilskuernes fokus, så blikkene søger mange forskellige retninger. Deraf den anderledes følelse af afstand.
Men ’Den Hemmelige Have’ er en fin stemningsoplevelse. En poetisk sanseverden af mildhedssang, blide bevægelser og stofblomster, man får lyst til at gemme sig i. En eventyrlig verden, der insisterer på skønhed.
