Af: Carsten Jensen

22. juni 2010

Børneteater i udbud

Odense Kommune har besluttet at afsøge markedet for professionelle børneteatre, inden man vælger sit tredje lille storbyteater for perioden 2011-15. Skægspire skal dermed kæmpe for at bevare sin mangeårige status som byens børneteater. Sidste nyt: Udbudsrunde udskudt!

Odense Byråd vedtog 16. juni, at man vil have flere kandidater at vælge imellem, når tjansen som professionelt børneteater i form af lille storbyteater i Odense skal besættes for 2011-15.

Det betyder, at kommunen sender sit nuværende børneteater, Skægspire, ud i en nervepirrende udbudsrunde om at have fast tilholdssted og økonomi i perioden 2011-15. Det handler om 3,1 mio. kr. i årligt tilskud samt gratis husleje i Teaterhuset, som man skal dele med Den Fynske Opera og Teater Momentum, der er byens to øvrige små storbyteatre.

Dermed har Odense Kommune skåret antallet af små storbyteatre fra fire til tre – idet Odense Internationale Musikteater fremover må nøjes med at være projektteater – som kommunen dog vil sikre med en ’flerårig aktivitetsaftale’.

Der er ansøgningsfrist 15. september 2010 for professionelle børneteatre, der ønsker fast ophold i Odense fra 1/7 2011 – 31/6 2015. Allerede før beslutningen om at sende byens børneteater i nationalt udbud havde andre dog budt ind på opgaven: Nørregaards Teater og en lokal samarbejdskonstellation under navnet Teater Unika, bestående af Mimeteatret, Teater Blacklight, Ingrid Kristensen, Teatret Katakomben og Svanen – Dansk-Tjekkisk dukketeater.

Børneteater siden 1979

Det er en alvorlig streg i regningen for Odenses faste børneteater gennem over 30 år, at man nu (atter) skal ud og kæmpe for eksistensen, efter i øvrigt i ganske mange år at være blevet holdt i særdeles stramme økonomiske tøjler af kommunen.

Skægspire har haft fast scene forskellige steder i byen, men i øvrigt også turneret med flere teatrets forestillinger. Fra starten i november 79 og de følgende år fik Skægspire tilskud fra kommunen sådan cirka fra forestilling til forestilling, inden man fra 1. januar 1986 fik hevet en egnsteaterkontrakt i land – som altså siden blev udskiftet med status som lille storbyteater og fast plads i Teaterhuset sammen med byens teatre andre små storbyteatre.

Skægspire har gennem alle årene haft primær fokus på forestillinger for de mindste aldersgrupper, hvilket i mange år blev suppleret af tilstedeværelsen af teatre som Banden og siden Gadesjakket, der lavede forestillinger for de større aldersgrupper.

Banden er gammel historie, og Gadesjakket måtte dreje nøglen om for flere år siden.

Siden har teatre som Mimeteatret, Svanen – dansk-tjekkisk dukketeater og Teatret Bagage været medspillere på det odenseanske børneteatermarked – de to sidstnævnte teatre dog også i tæt aldersgruppemæssig konkurrence med Skægspire.

’Kunstnerisk og økonomisk stagnation’

Og selvom Odense Kommune fortsat ønsker at have et fast producerende børneteater, har man måske nu kig på et teater, der rummer en større aldersmæssigt og kunstnerisk spændvidde.

Der er i hvert fald næppe tvivl om, at beslutningen om at lade Skægspire konkurrere om fortsat at være byens professionelle børneteater bl.a. bunder i den evalueringsrapport, som Odense Kommune netop har fået lavet om Skægspire og de tre øvrige små storbyteatre.

Således hedder det i en udtalelse fra By- og Kulturforvaltningen med udgangspunkt i evalueringen:
’Evaluatorerne peger på en række udfordringer og udviklingspotentialer for Teatret Skægspire, som alle efterlader et indtryk af et teater, der både organisatorisk og kunstnerisk trænger til nytænkning og revision af arbejdsprocesser og tankegange. Evalueringen harmonerer med By- og Kulturforvaltningens indtryk af Skægspire som et teater, der er stagneret kunstnerisk og organisatorisk’.

Evalueringen af Skægspire er foretaget af konsulenterne Karen Hannah og Kirsten Dahl. Førstnævnte er bl.a. kendt for sin medvirken til ’Ønskekvistmodellen’, der er et redskab til at vurdere kunstnerisk kvalitet i performativ kunst – som også er blevet brugt i forbindelse med evalueringen – mens Kirsten Dahl bl.a. er egnsteaterkonsulent, anmelder på børneteateravisen.dk og forfatter til Redegørelsen om professionel dansk scenekunst for børn og unge.

Nørregaards Teater klar i kulissen

De to evalueringskonsulenters rapport (pdf
) består bl.a. af en større gennemgang af Skægspires kunstneriske og økonomiske råderum, hvoraf sidstnævnte ifølge teatret i høj grad begrænser førstnævnte.

Skægspire fortæller selv i rapporten, hvordan man oplever at ’de økonomiske rammer gennem de seneste år er blevet stærkt udhulet gennem øgede overenskomstmæssige økonomiske krav til teatrene (pensioner mm.) samt generelle produktionsmæssige fordyrelser’, der bl.a. har gjort, at man har måttet opgive at have et fast ensemble og at lave større produktioner, hvilket igen har ført til mindre synlighed for teatret.

Evalueringsrapporten gennemgår i øvrigt flere af teatrets seneste produktioner og slutter af med en række ’udfordringer og udviklingspotentialer’ for såvel Skægspire som for Odense Kommune i relation til sidstnævntes ønske om fortsat at have et professionelt børneteater og et velfungerende børneteatermiljø.

Men noget tyder altså på, at kommunen har valgt at afsøge markedet for andre aktører, inden kontrakten for det børneteaterproducerende lille storbyteater 2011-15 underskrives.

Nørregaards Teater – med friske Reumert-succeser og et af landets største udbud af børneteaterforestillinger i bagagen – har allerede tilkendegivet deres interesse, men andre af landets professionelle børneteatre vil givet være interesseret i fast scene og fireårig kontrakt.. Hvor mange vil vise sig, når ansøgningsfristen udløber 15. september.

SIDSTE NYT:

Ikke så snart havde byrådet besluttet at afsætte penge til et producerende børneteater i Odense og sætte opgaven i udbud, før man på et efterfølgende forligsmøde nu har besluttet at sætte udbudsrunden i bero.

I en skrivelse fra kulturkonsulent Trine Spliid Bech, Odense Kommune, hedder det:

‘Den tekniske forklaring er, at man i 2007 tilførte de små storbyteatre ekstra midler, da det nationalt blev besluttet at fritage gadelys for afgift, og der således kom ekstra penge i kommunekassen. Den afgift er nu indført igen, og derfor skal pengene findes igen. Man har så i første omgang kig på de områder, som i 2007 fik tilført de ekstra midler. Der arbejdes på at finde en løsning, men indtil videre er processen omkring børneteaterudbuddet sat
i bero. Der kommer ikke til at ske noget før på den anden side af sommerferien, hvor forligspartierne mødes igen’.

Hvis det så ender med, at en gadelysafgift betyder, at forvaltning og politikere vil prioritere alle midlerne til små storbyteatre til de to voksenteatre og helt droppe børneteatret, må man sige, at de de har en særdeles interessant måde at lave kulturbudgetter på i Odense…

Seneste artikler

Seneste artikler

På vandring i juleteaterland

På vandring i juleteaterland

Så nærmer juleteatersæsonen sig med dens virvar af klassiker-genbrug fra både teater- og litteraturfront, dramatiserede julekalendere, nissefyldte genopsætninger ad libitum, nye julemusicals m.v. Der spilles på små og store scener og for alle aldre. Teateravisen forsøger sig atter med en guide over det scenekunstneriske juleknas.
Læs mere
Festivalen & fremtiden

Festivalen & fremtiden

Den gode nyhed er, at der efter lang tids usikkerhed nu er landet en aftale om en KLAP-teaterfestival i 2025 – dog i reduceret udgave. Den problematiske baggrund er, at det er blevet stadigt vanskeligere at finde værtskommuner til det store arrangement. Der er brug for en mere holdbar og fremtidssikret finansieringsmodel, samtidig med at festivalens format og indholdsside udvikles, fortæller Dorthe Skøtt Bébe, festivalleder og direktør på Teatercentrum.
Læs mere
En hyldest til dukketeaterkunsten

En hyldest til dukketeaterkunsten

Silkeborgs internationale festival for dukke- objekt og visuelt teater, der under navnet Festival of Wonder afvikles fra 6.-10. november 2024, fremstår som et oplevelsesfyldt tilløbsstykke for både lokale og de mange tilrejsende. Den 26. udgave af den biennale festival byder i år på 90 arrangementer for voksne og børn.
Læs mere
Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.