Danmarks Teaterforeningers årlige seminar har de seneste år udviklet sig til én stor salgsmesse, hvor turneteatrene præsenterer deres nye forestillinger på alle forhåndenværende store og små scener, mens tidligere års faglige seminarer og opførelser af udvalgte forestillinger er skubbet ud. Der er simpelthen hverken tid eller plads.
Dog blev årets DT-seminar i Odense 15.-17. november 2017 afsluttet med en debat søndag formiddag, hvor teaterfolk, kulturpolitikere og meningsdannere snakkede om teatres rolle og fremtid og selvfølgelig ikke mindst teaterforeningernes betydning som kulturbærere – i landets 'udkant, vandkant, forkant, bagkant og midt i', som det var formuleret i programmet.
Men det primære for det årlige seminar drejer sig om den kommende sæsons turneteaterforestillinger og indgåelse af aftaler. Der handles for mange millioner kroner under selve weekenden og i dagene efter seminaret, og der er hektisk aktivitet blandt repræsentanter for de lokale teaterforeninger, fordi så mange vigtige beslutninger om repertoiret skal tages her og nu, så man ikke risikerer at komme bagest i køen til de bedste forestillinger.
480 deltagere
Derfor er næsten alle landets teaterforeninger normalt at finde på denne årets store firmaskovtur for turneteater. I år var 57 af de 64 lokale teaterforeninger repræsenteret – med omkring 300 deltagere.
Det årlige DT-seminar har fokus på voksenteater og i nogen grad på familieteater, mens børneteater(indkøb) er forvist til andre salgskanaler såsom den store april-festival og Horsens-festivalen.
Men der var dog som vanligt flere børneteaterproducenter at finde på standene i år, hvor 80 teatre var tilmeldt – og hvor ca. 30 af dem også producerer børne-, ungdoms- og familieforestillinger.
Udover teaterproducenter og teateraftagere – herunder også enkelte kulturhuse og andre spillesteder – havde seminaret også deltagelse af repræsentanter kulturelle organisationer, billetbureauer – og en enkelt kommune (Vesthimmerland) udover inviterede gæster fra 'værtskommunen' Odense.
Dermed nåede årets DT-seminar, som i øvrigt blev afviklet i Odense Koncerthus, op på omkring 480 deltagere – en anelse mere end sidste år i Flensborg og noget mindre end rekorddeltagelsen i Helsingør i 2011 med ca. 510 deltagere.
Skal børneteatrene nu osse præsentere?!
Det store præsentationsmarked på DT-seminaret er angiveligt noget af en udfordring for mange teatre, bl.a. fordi de ofte langtfra har næste sæsons nye forestillinger visningsklare, og derfor må optræde med mere eller mindre autentiske uddrag – snak alene er bandlyst af DT – og det hele får lidt vel meget karakter af gedemarked.
Alligevel kan man opleve en flig af foretagendet også blandt børneteatrene, idet Horsens Teaterfestival de senere år har indført en ganske lille præsentationsrunde søndag morgen for formidlere. I år var der knap en håndfuld teatre, og selvom den store Aprilfestival hidtil har afvist at indføre noget tilsvarende – man har rigeligt med logistiske problemer med afviklingen af de omkring 170 forskellige hele og færdige forestillinger – så blev der faktisk noteret et ønske fra flere teatre på Teatercentrums såkaldte festival-dialogmøder i starten af oktober i år.
Man vil gerne i nærkontakt med flere formidlere, så der var forslag om, at man kunne vise små dele af sin forestilling i en eller anden sammenhæng – en form for showcase eller pitch for formidlere. Det kunne både være fra færdige turneforestillinger – der jo ofte er på repertoiret i flere sæsoner – og fra kommende turneforestillinger.
Det skal således blive spændende at se, hvordan festivalarrangørerne fra Teatercentrum vil håndtere denne op- og udfordring…
Årets priser
Et af seminarets højdepunkter er, når årets priser uddeles i forbindelse med lørdagens festaften.
Udover æren var den mere håndgribelige hyldest et glaskunstværk af Peter Stuhr – produceret på Hebsgaard Glaskunst, der også laver Reumertprisen…
Årets Turneteaterforestilling blev Landsteatrets 'Små grå løgne', mens Årets Turneteaterskuespiller blev Jesper Lohmann – der ikke mindst har huseret i teaterforeningerne med i Folketeatrets 'Mens vi venter på Godot', men også har været på turne med Cafe Livas 'Sange fra en fribytter'.
Han var ifølge forlydenderne fra Odense en ret så glad vinder, der fortalte, at han aldrig før havde modtaget en pris – og så var det sandelig også på tide…
Hædersprisen gik i år til koreografen og balletmesteren Peter Schaufuss med begrundelsen, at han som den eneste laver de store og nu også klassiske balletforestillinger, som et stort publikum gerne vil have.
Hans balletkompagni kom for nogle år siden i voldsom strid med hjemstedskommunen i Holstebro, mistede kommunens økonomiske støtte og røg siden også ud af finansloven. Nu turnerer hans kompagni så på helt kommercielle vilkår, og Schaufuss selv bor nu i Luxembourg.
Børneteaterprisen
Og så til børneteaterprisen, der jo er i fokus for netop denne portal. Historien bag er lidt skæv, for hvor man tidligere blot havde uddelt Årets Turneteaterpris – der altid gik til voksenforestillinger – blev der indført en særlig pris for børneteatret i 1989.
Egentlig var den blot tænkt som en særpris i anledning af BørneTeaterSammenslutningens 20 års jubilæum, som Danmarks Teaterforeninger brugte som anledning til i Esbjerg at lave et seminar med børneteater som tema.
Prisen gik til Artibus – og efterfølgende besluttede man så at uddele en årlig turneteaterpris til både voksenteatret og børneteatret.
I år gik prisen så til et teater, der i høj grad er kendt for sine voksenforestillinger, men altså også laver turneforestillinger til familieteaterpublikummet. Og det gælder bestemt 'Valhalla – balladen om Balder' (for de 6-årige og op), der er baseret på Peter Madsens og Henning Kures tegneserier om de nordiske guder og har været rundt til mange teaterforeninger, inden den fik en afsluttende spilleperiode i efteråret 2013 på Folketeatret i København.
Forestillingen er ikke blevet anmeldt her på portalen – selvom familieforestillinger på de store teatre også anmeldes af og til, er fokus og ressourcer primært på scenekunst for børn og unge – men modtagelsen i andre medier var blandet:
Henrik Lyding diverterede med fem stjerner i Jyllands-Posten og kaldte forestillingen en 'medrivende og velsunget familiemusical om broderkærlighed og misundelse i gudeland', mens Jakob Steen Olsen nøjedes med tre stjerner i Berlingske og kaldte sceneversionen af tegneserien for 'kluntet omstændelig': 'Det sjove kunne have været sjovere, det farlige farligere. I Kasper Wiltons pæne, men ikke synderligt prangende iscenesættelse, ikke ligefrem et valkyrieridt, minder det hele mest af alt om et alvorstungt vikingespil med indlagte sange og våbengny, parret med børneteatersniksnak på tværs af rampen'.
Og hvor Henrik Lyding fandt, at Sigurd Barretts melodiøse sange fungerede glimrende, mente Jakob Steen Olsen, at 'Barretts melodier lægger sig lidt forvirret mellem den simple børnesang, rockdrønet og den sødladne popballade'.
Teatermagasinet Teater 1 gav fire stjerner, og Rie Hammer mente, at forestillingen 'fungerede flot i kraft af de stramme scenearrangementer og perfektionerede kropslige karakterarbejde'.
Til gengæld var Anmelderiet.dk helt nede på en enkelt stjerne, hvor skribenten RE kaldte det 'en gennemført mislykket forestilling, hvor dialog og historie er gumpetungt leveret'.
DT's prisord
Men teaterforeningerne var altså ikke i tvivl om kvaliteten af 'Valhalla', som det også fremgår af motiveringsteksten for Årets Børneteaterforestilling:
'En familiemusical over de nordiske guder – det er svært at komme i tanke om noget, der er meget mere oplagt til en god teateraften. Jalousi, hævn, mord. Smukke gudinder, onde mænd, rivaliserende brødre. Mord, magiske kræfter, masser af charme. Jætter, trolde, et par fjollede ravne.
Normalt er det ikke ligefrem en kompliment, når man siger om en teaterforestilling, at den har et tegneserieunivers. Det er helt modsat med årets børneteaterforestilling.
Folketeatrets 'Valhalla' var et højspændt familiedrama skabt over Henning Kure og Peter Madsens tegneserieunivers. Med en levende, omskiftelig scenografi og flot, flot lyssætning af Søren Glad og Henrik Pihl. Og så – ikke mindst – med iørefaldende musik af de yngste publikummers yndlingsmusiker, Sigurd Barrett. Der debuterede som musicalkomponist med dramaet om Balder. Det kan han roligt kaste sig over igen en anden gang.
Det er et hold af umådeligt velsyngende guder og jætter, forestillingen præsenterer. Dødsriget Hel giver kuldegysninger ikke så meget af uhygge, som af Charlotte Guldberg som dets umådeligt smukt syngende dronning
Nastja Arcels hønemor, der desværre glemmer at tage den vigtige mistelten i ed, og Lars Boms overgud Odin. Kim Hemmelsvang Henriksens superskurk Loke, der formår at gøre det hele lidt værre ved sin indblanding.
Men selvfølgelig især de unge stortalenter Johannes Nymark som den charmerende, forkælede Balder og Pelle Emil Hebsgaard som den blinde Høder, der ser meget, men ikke selv bliver set.
I Kasper Wiltons iscenesættelse bliver den ellers fjerne og kulørte historie fra mytologien en historie i øjenhøjde med publikum. Det kan godt være, de agerer i dødsriger og himle, men det er de samme følelser for hinanden, de samme problemer i familien og den svære tilgivelse som publikum i alle aldre kender fra deres eget liv.
Folketeatret huskede at tage misteltenen i ed, da de valgte at lave en musical over 'Valhalla – balladen om Balder'. Nu får de også prisen for Årets Børneteaterforestilling. Ikke fordi vi ikke tør andet på grund af guderne, men fordi den fortjener det.'
'Goebbels' Time' var nu osse god…
Og så kunne instruktør og teaterchef Kasper Wilton gå på podiet og modtage prisen på forestillingens og teatrets vegne.
Så meget om valget af Årets Børneteaterforestilling, der rent praktisk foregår ved, at teaterforeningerne sender deres bud til bestyrelsen, som ud fra dette materiale træffer den endelige afgørelse.
Det kunne ellers have været ekstra flot, hvis man havde valgt en noget mere provokerende og vedkommende forestilling, som Folketeatret også har haft på repertoiret, idet man de seneste sæsoner har sendt 'Goebbels' Time' på turnebesøg hos 9.-10. klasser, gymnasier og festivaler.
Det er en forkortet og bearbejdet udgave af voksenforestillingen ’Hitler on the Roof’, der med Ina-Miriam Rosenbaum i en fabelagtig scenepræstation og med manuskript og instruktion af Rhea Leman var noget af en barsk øjenåbner om Hitlers højre hånd – en genopstået Dr. Joseph Goebbels – i aktion.
Den fik de maksimale seks stjerner i anmeldelsen her på portalen og viste, at Folketeatret også havde mere substantielle forestillinger at tilbyde de unge.
Arrangørpris til TEMA
Tilbage er lige at nævne, at teaterproducenternes 'modpris', der efter initiativ fra Teater V blev lanceret første gang ved seminaret i Helsingør i 2011, i år gik til TEMA fra Baltoppen i Ballerup, der i mange år haft familien Sørensen som organisatorisk omdrejningspunkt, og det var da også Kirsten Sørensen, der entrede scenen for at modtage prisen, som er en gratis forestilling, sponseret af teaterproducenterne.
I sin takketale var hun i øvrigt så venlig at gøre opmærksom på børneteatret, som TEMA altid har helliget en stor indsats – og hun fortalte, at TEMA i denne sæson trækker hele 4.000 børn i teatret…
