DET ER VARMT i København. Jeg går gennem byen en fredag aften i juni. Høj af begejstring og forundring efter tre dages intensiv workshop under taget hos Københavns Musikteater, hvor Dramatiker Væksthus 13-15 holder til. '
Vi er seks deltagere på holdet. Seks forskellige mennesker med forskellige kunstneriske baggrunde og vidt forskellige teatersyn. Og det er fedt! Hver eneste gang vi mødes er forskellene en øjenåbner, og et uvurderligt stykke værktøj i den kreative proces, som Dramatiker Væksthuset står for. Et frirum for talentudvikling med fokus på hver enkelt deltagers udvikling af potentiale, hvor interne readings, afprøvning og konstruktiv feedback af holdkammeraters materiale er en stor del af det fælles arbejde under hver eneste samling.
Vi mødes otte gange årligt, fire dage af gangen. Det er intensivt, det er hårdt og det er fantastisk. Jeg savner allerede de andre, selvom vi kun lige har sagt farvel under de lune markiser på Kultorvet.
VI FÅR IKKE LOV til at hvile på laurbærrene sommeren over. Og det er i grunden ikke så dårligt! Kunstnerisk leder af DV Jane Rasch og producent Kenneth Gall har fyldt vores fælles dropbox op med tomme mapper, opgaver og deadlines, som vi kan og skal holde fast i og fylde op frem til gensynet i august. Frihed under eget ansvar.
Rammerne er vide i forhold til det kunstneriske og det kreative. Men vi skal levere til tiden, og overholde aftalerne med hinanden. Vi har et fælles ansvar for, at alle på holdet får det optimale ud af undervisningen og af de mange udvekslinger på tværs af fællesbordet i møderummet, hvor Jane sætter rammerne for opgaverne, som vi derefter løser efter bedste evne.
Så der bliver altid skrevet. Både hjemmefra mellem samlingerne, og i løbet af de fire samlingsdage, hvor man hver især kan lukke sig inde i sit egen skrive-boble, inden der igen bliver blæst til fælles læring.
Som afveksling fra det koncentrerede skrivebordsarbejde tager Jane og Kenneth os med ud i det københavnske teaterliv for at se aktuelle forestillinger, og det giver altid en efterfølgende livlig debat hjemme på Musikteatret eller på en af de nærliggende hyggelige cafeer.
Jane inviterer også forskellige dramatikere og teaterfolk til at komme og snakke med os og til at fortælle os om arbejdsmetoder og erfaringer. Alt sammen for at forberede os og hjælpe os med at få mere indblik i branchen og i faget.
VI HAR LIGE EVALUERET workshoppen og sæsonen i det hele taget. Spist, skålet og ønsket hinanden god sommer og på gensyn. Workshoppen afsluttede forårets kunstneriske forløb over temaet 'VILDT PINLIGT'. Et forløb der begyndte med at undersøge egne erindringer, bearbejde dem kunstnerisk for dernæst at kombinere det med fokusinterviews med målgruppen (i dette tilfælde 4. klasser). Og så selvfølgelig vores sædvanlige interne readings til samlingerne, men også afleveringer over mail og dropbox i tæt kontakt med Jane Rasch.
Alt dette for at kunne aflevere seks små 'Vildt pinlige'-manuskripter til instruktør Marc van der Velden, hver med sin helt egen vinkel på, hvad der er pinligt, når man er ti år.
Marc har i disse dage prøvet vores historier af på gulvet i den lille sal på Københavns Musikteater i tæt samarbejde med de fire skuespillere Christina Bech, Birgitte Prins, Peter Flyvholm og Thomas Nielsen, som også tidligere i forløbet har brugt tid på gulvet med os spirer i udviklingen af vores pinlige historier.
En virkelig vidunderlig gensidig oplevelse, hvor vi får lov at bruge skuepillerne til at sætte krop og stemme på de figurer og relationer, som vi arbejder med, og hvor skuespillerne i den grad får lov til at afprøve alle tænkelige retninger for en situation. Det er en udveksling imellem faggrupper, der i et forum som hos Væksthuset kan lade sig gøre uden nogen forventning om et bestilt slutresultat. Og det opleves som en gave i den proces, som vi som skrivende er i.
WORKSHOPPEN PÅ MUSIKTEATRET har til formål at ende med en visning for målgruppen. En 4. klasse er inviteret til at se med og til at give feedback. Vi er nervøse. Bliver vi slagtet? Vil de synes, vi er håbløst forældede og ikke særlig interessante?
Heldigvis ikke! Det bliver grinet højlydt undervejs i visningen, og det er virkelig interessant at se børnenes reaktioner på, når noget pinligt kombineres med det morsomme. Og hvordan det morsomme i en pinlig situation kan give den afstand, at man som dramatiker kan tillade sig at tage fat i mere alvorlige og følsomme emner.
Vi oplever spænding og glæde hos børnene over at blive inviteret som eksperter til at hjælpe de voksne. De er fulde af gode ideer og knivskarpe spørgsmål, som vi alle kan tage med hjem som noter at tænke over. Forhåbentligt får vi mulighed for at prøve denne arbejdsform igen, for hold da op, hvor er der rig mulighed for at gribe chancen og kaste sig ud i at afprøve materiale uden at have noget som helst at tabe. Tværtimod.
PROCESSEN OMKRING WORKSHOPS er ikke helt fremmed for os. Allerede i det første forløb, da DV 13-15 satte i gang, fik vi til opgave at udvikle materiale til en fælles workshop i et samarbejde imellem Det lille Teater i København og Dramatiker Væksthuset. Vores opgave skulle målrettes de fire-årige og skrives specifikt til en allerede eksisterende scenografi på Det Lille Teater. En udfordrende opgave, men jo absolut ikke et urealistisk eksempel på det virkelige liv.
Dramaturg/ teaterleder Trine Wisbech fra Det Lille Teater ledede to dages workshop med tre skuespillere på gulvet. I salen sad også flere af det øvrige personale fra teatret og gav deres besyv med, hvilket igen var en tilføjelse af gaver til vores helt personlige værkstøjskasse.
Forløbet endte ud med en aflevering af et færdigt manus til Trine Wisbech, som med branchens briller herefter gav os feedback på vores udvikling fra workshop til færdigt resultat.
MAN KAN SPØRGE SIG SELV, hvor meget tid der er tilbage i sådan et stramt planlagt år til at debattere og opleve teater sammen som hold. For det er vigtig at se noget sammen, og netop have den efterfølgende udveksling af mening og syn.
Men når vi det ikke i løbet af året, så når vi det på Aprilfestivalen, der er fast på programmet hos Dramatiker Væksthuset. Jane Rasch sammensætter et varieret program af både genre og målgruppe, og med den alenlange liste i hånden er det bare om at kaste sig ud i tre dages eventyr med en seks-otte forestillinger på programmet om dagen, en notesbog under armen og efterfølgende individuelle opgaver til aflevering.
Og hvilke dage! Det er jo virkeligt at bombardement af en introduktion til ikke bare børne-/ungdomsteater, men også til hele branchen og netværket. Vi får alle en på opleveren, og det sidder i systemet længe efter. Heldigvis!
JEG ER EFTERHÅNDEN nået frem til lejligheden på Nørrebro, hvor jeg skal overnatte, inden jeg i morgen sætter kursen hjem mod Randers. Umådelig glad og virkelig træt efter en helt perfekt dag i det varme væksthus.
Foran venter et super spændende år med flere udfordrende opgaver, mentorer udefra og det spændende forårssemester 2015, hvor vi alle seks skal skrive hver vores afgangsstykke til den officielle afsluttende visning i København og forhåbentligt også i Jylland.
Visningen skal afslutte vores ophold i det trygge drivhus som spirer, og dermed sende os ud i livet som ny-udvoksede håbefulde dramatikere i dansk børne- og ungdomsteater.
Eva Boland Koch (f. 1975) er uddannet BA i Musik- og teatervidenskab fra Københavns Universitet. Hun var deltager på Dramatiker Væksthus 12-13 og altså igen på Dramatiker Væksthus 13-15. Sangerinde på de løbende turnéproduktioner ”Rue de Belleville” og ”We’ll meet again”. Stifter af satiregruppen Pinuts. Medvirkende og medforfatter til ”Pinuts Satireshow”, og ”Bror, Bob og Co.” Desuden forfatter til revymateriale, livsstilslitteratur samt dramatiker på forestillingerne ”Rue de Belleville”, ”My Way” og "RUTE
