Af: Kirsten Dahl

25. september 2009

Askepot på mislykket selvværdskursus

Nutidens unge piger stilles over for mange urimelige krav til det rette udseende, og det tager forestillingen 'Makeover' ved vingebenet.

‘Jeg er fed! grim! og dum! Jeg har ingen venner og slet ikke på Facebook! Jeg har den helt forkerte mobilringetone og er dårligst til engelsk i skolen’. Mette taler som Askepot til spejlet, tager fat om en delle på maven og er stensikker på svaret: Bundkarakter!

Mette kan heller ikke finde ud af at lægge makeup. Og da slet ikke at få sig en kæreste. Hun er teenagepigen, der bor helt derude, hvor kragerne vender. Vestpå. I Pårup ved Ikast. Derude, hvor der kun er et par huse, en Statoil og et bordel, som kan ses fra hovedvejen.

Men heldigvis er der en muligt redningsvej: Hun kunne jo melde sig til realityshowet ‘Makeover’ og ad den vej blive en ny kvinde: ‘Tabe sig, få styr på sin stil, få styr på sin krop, få styr på sine indkøb, få en karriere – og få sig en kæreste!’, som der står i Teater TaTars program for forestillingen, der også hedder ‘Makeover’.

En fysisk absurd komedie kalder forestillingen sig. Voldsom fysisk er forestillingen nu ikke. Men den har sin helt egen fortættede, ‘rasende’ energi.

Alene på scenen med kun en blød læderimiteret lænestol og et lille bord gennemspiller Tora Balslev et rutschetursforløb, hvor Mette vikles mere og mere ind i alle de helt umulige og urimelige krav, der stilles til unge piger i dag om at være og se ud på helt bestemte måder. Lige fra starten, hvor Mette viser sit ansigt gennem den lille Askepot-spejlramme, som hun maler hvid langs alle fire rammekanter, fornemmer vi at hun, på grund af det ydre pres er spærret inde i et selvhad. En utilstrækkelighedsfølelse, som vokser gennem hendes kontakt med reality-showet i stedet for at hjælpe og forløse hende.

Penselkraft

Den hvide maling fra startbilledet viser sig mere og mere at blive en essentiel og vigtig spilfaktor. Og navnlig den intensitet, hvormed Tora Balslev stryger det på alting omkring sig. Først billedrammen, så på bordet, på lænestolen. Og effektfuldt mod slutningen på hele sig selv.

Det, der startede som sirlige lige strøg, udvikler sig til brutale, hårde udtværinger over både hoved og krop, som billede på hendes destruktion. Som illustration af alle de rigide normer og den indskrænkende reklame, som vil diktere regler og idealer for det perfekte udseende og væremåde, overmaler Mette sig selv.

Udover denne overmaling understøttes kritikken af de små situationsspil, som Mette gennemspiller som led i at forsøge at vinde realityshowet. Mette skal lære at indtage den rette udstråling og få styr på sit kropssprog. Hun bombarderes af en stylist med alle mulige umulige regler for, hvordan det perfekte ansigt skal se ud. Og hun sættes på en det-rette-indkøbs-konkurrence.

Tora Balslev mimer situationerne, mens en speak fortæller situationerne. At der er så gennemgående og meget indtalt lyd, bliver efterhånden noget anstrengt. Jeg kom i al fald til at savne levende stemmer på scenen. I en forestilling som også i sit fysiske udtryk virker noget utilstrækkelig.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.