»Man kan stadig møde mange teatre og formidlere og organisationsfolk, der tror, at Teatercentrums eneste opgave er at arrangere den store årlige festival, men det er blot et enkelt – omend stort og meget synligt – element i den palet af aktiviteter og udfordringer, som kompetencecentret arbejder med,« lyder det fra Teatercentrums direktør, Henrik Køhler, som en forklaring på, at man nu i hæfteform præsenterer en strategi for Teatercentrum (TC) for 2017-20 med ‘mål, indsatser & succeskriterier’.
‘Strategi’ er således både tænkt som et internt styringsredskab på TC, hvor der også udarbejdes en tilhørende handlingsplan, og som en målrettet synliggørelse af de samlede aktiviteter til brug og muligvis glæde for teatre, formidlere, organisationer, politikere og myndigheder – og til præsentationsbrug for kommende samarbejdspartnere omkring nye projekter og udviklingsplatforme.
Mange aktiviteter
Og synliggørelse af Teatercentrums forskellige arbejdsområder er der tilsyneladende god brug for. For selvom Aprilfestival sluger mange ressourcer, er den blot beskrevet som en af de muligheder, kompetencecentret har i sit arbejde for at udbrede og formidle scenekunst for børn og unge.
De fleste kender så også til sæsonkataloget Den Røde Brochure og nyhedsportalen teateravisen.dk, men dertil kommer et bredt formidlerarbejde, der bl.a. indbefatter Kulturpakker, Kulturcrew og netværksarbejde blandt kommuner og andre offentlige myndigheder.
De senere år er der også kommet en lang række internationale samarbejdsprojekter, hvor den danske børneteatermodel, festivalerne, formidlerarbejdet m.v. promoveres og mødes med overvældende interesse.
Og der lægges op til en fastholdelse af succeser og en række nye tiltag, aktivitetsmål med afledt effekt, der absolut er ambitiøse og udviklingsparate.
Fem indsatsområder
Det kan man så læse om, kort og godt, i ‘Strategi Teatercentrum 2017-20’, der nu bliver offentlig tilgængelig både på papir og online (se link i faktaboks).
Bestyrelse, ledelse og medarbejdere på Teatercentrum har brugt flere år på at få strategi og plan på papiret, og det er da på mange måder en nydelig og velstruktureret tryksag i et handy format, hvor strategien for 2017-20 er delt op i fem hovedpunkter/indsatsområder:
– Formidling af forestillinger
– Katalysator for at børn og unge møder scenekunst
– Betydningen af mødet med scenekunst for børn og unges trivsel, læring og udvikling
– Kommunernes udarbejdelse af handlingsplaner for kunst og børn
– Udvikling af koncepter for før- og efter-aktiviteter for børn og unge i forbindelse med scenekunst
For hver område beskrives ganske kort de nuværende aktiviteter, mål, målgruppe, indsats og aktivitetsmål – og den forventede/håbefulde effekt af de kommende anstrengelser.
Strategiplanen er som nævnt letlæselig og i øvrigt suppleret med en række fine fotos (taget af Teatercentrums allestedsværende informationskonsulent Søren K. Kløft) med børn som tilskuere, deltagere i workshops eller i arbejde som KulturCrew. Man har for måske at undgå uhensigtsmæssig markedsføring undladt billeder fra selve scenekunsten eller festivalmylderet, men det havde da været med til at understrege formidlingens særlige vilkår – nemlig at det er voksne, der styrer børnenes kulturvalg.
Salg og klik m.v.
Det fremgår også af indledningens fokus på, at hovedindsatserne vil rette sig mod syv målgrupper med forskellige aktører – selvom det så lykkedes at opliste otte: Publikum; indkøbere; ambassadører (formidlere og frivillige); formidlernes faglige organisationer, partnere (kulturforvaltninger, interesseorganisationer m.fl.; politiker; teatre og teaterfaglige debattører (forskere, anmeldere m.fl.)
Men selvom det er de voksne, der er i centrum for Teatercentrums indsatsområder, er det naturligvis børnene og deres møde med scenekunst, der er hele omdrejningspunktet: ‘Vi skaber samfundsværdi, refleksion og moderne dannelse gennem børns og unges møde med scenekunst’, som der står at læse i indledningen af indledningen til strategioplægget.
Og det er mere opbyggeligt end de afsluttende resultatorienterende effekt-mål, der udmønter indsatsområderne i ord som stigende salg, mere efterspørgsel, flere klik på nettet, mere ejerskab, større bevillinger osv.
Som sikkert er ment som klar og erhvervsorienteret tale over for myndigheder og potentielle samarbejdspartnere m.fl. – for finansiering kræves der også for at få den øgede synliggørelse og de målrettede aktiviteter fra tryksag til virkelighed.
