Horsens Teaterfestival kører egentlig i et så forudsigeligt spor af god organisation, udvalgte forestillinger, nem adgang til spillesteder og fin stemning blandt alle involverede og deltagende, at de store overraskelser mest har noget med vejret eller en særlig exceptionel forestilling at gøre.
Sådan var det også i dette års udgave, der blev afviklet fra 19.-21. september og nok præsenterede en ny og finurlig byrumsinstallation i form af ‘Hesten’, der var bygget op over en gammel campingvogn og bød på små installative oplevelser i dyrets mave, men ellers havde årets modtager af Horsens Børneteaterpris som det mest hemmelige og overraskende indslag.
Så lad os fluks haste til festen lørdag aften, hvor prisen traditionelt uddeles af byens borgmester (der dog i år var til socialdemokratisk kongres, men nåede at byde velkommen fredag aften) eller kulturudvalgsformand. Det er Horsens Kommune, der står bag prisen, som med sine 25.000 kr. – samt en fin jernskulptur skabt af den lokale kunstner Kaj Rugholm – indtil Reumert-prisernes indtog var landets største specifikke børneteaterpris. Og gives til ‘en person, et teater eller en gruppe af personer, der har gjort sig bemærket ved en indsats for at fremme det professionelle børne- og ungdomsteater’.
Nu har alle tre fået prisen
Disse kriterier har Jørgen Carlslund absolut ingen problemer med at opfylde, og da han blev klappet på scenen, kunne han så med blomster, statuette og kæmpecheck i hænderne indledningsvis erklære, at ‘priser er ligegyldige og gives til de forkerte – indtil man selv står der!’
Hvorefter han behørigt takkede prisgiver og priskomite – og hele teatermiljøet:
»Den helt store fornøjelse ved at lave børneteater er kollegerne! Der er noget ganske særligt ved miljøet, en ægte glæde over det, vi laver. Tak for den måde I er kolleger på!
Og det er forresten også kolleger, der har indstillet ham til dette års pris. Faktisk en lang række af de tidligere prismodtagere, herunder og ikke mindst de to andre nominerede til allerførste udgave af prisen, hvor man havde valgt den nomineringsmodel, som bl.a. Oscar-uddelinger har gjort så populære og som også Aarets Reumert benytter sig af.
Dengang i 1996 var Marc van der Velden, Peter Seligmann og Jørgen Carlslund de nominerede til Horsens Børneteaterpris, som – yderst fortjent – gik til Marc van der Velden, mens de to andre blot kunne se hæder, penge og måske også en lille portion selvtillid sive væk i fravalget.
Allerede året efter valgte festivalen så fornuftigvis at tildele prisen til en af en priskomite allerede udvalgt, men hemmelig kandidat, som kolleger så sørger for at få tilstede, når navnet offentliggøres lørdag aften.
Men først i 2009 blev det så – yderst fortjent – Peter Seligmanns tur til at modtage prisen, og lørdag kunne man så endelig lukke det kedelige hul i prishistorien.
Carlslunds meritter
Og Jørgen Carlslund har igennem årene fra 1996 gjort sig endnu mere fortjent til prisen, der i lørdags blev ledsaget af ord som pioner, innovator, kvalitetsbevidst, stor personlighed og et reflekteret menneske – afsluttende med prædikatet ‘en af branchens sværvægtere’.
Men lad den indstilling, som blev sendt til priskomiteen i Horsens, tale for sig selv:
‘Jørgen har siden 1988 – hvor han overtog den kunstneriske ledelse i Corona Danseteater og omformede det til et kompagni der bevidst og konsekvent har produceret dans og danseteater af høj kvalitet for børn og unge – været at finde i toppen af dansk børneteater, både som kunstner og innovator og som organisator og samlende kraft.
Som kunstner – både som danser, koreograf og instruktør – har han skabt et hav af finurlige, vedkommende, sjove og rørende forestillinger. De har til stor glæde for det unge publikum rejst rundt i Danmark og mange gange til udlandet. Det var Jørgens og Catherine Pohers forestilling ‘Happy End’, der i 1999 blev den første modtager af en Reumert som Årets børne/ungdomsforestilling.
Han har op gennem 90’erne med sine forestillinger vist vejen for det spirende professionelle danseteater for børn og unge, ved netop at bygge bro mellem dans og teater, ved ofte at bruge live og nykomponeret musik og ved at give plads til spændende scenografiske løsninger.
Men han har også løbende vist sig som en modig pioner og innovator, som i de sidste år har ført til udviklingen af en ny improvisations- og interaktionskoncept ”In Real Life”, til undersøgelse og brug af de mest moderne video- og animationsteknikker i Se min skygge, og til det fascinerede rumunivers i den interaktive teaterinstallation ”Rejsen til NU”.
Og så har han aldrig været bleg for at søge kunstneriske udfordringer og samarbejde på kryds og tværs af teatermiljøet. Det er blevet til mange co-produktioner mellem Corona Danseteater og andre kompagnier og førte i 2005 til at han slog sig sammen med Theater La Balance, som under navnet Corona La Balance i en fireårig periode var landets første Statsensemble for Børneteater.
Og igen viste han modet og lysten til fornyelse ved efterfølgende, i 2009, uden et blink at skifte kurs og navn og blive kunstnerisk leder for et nyt lille storbyteater på Amager: ZeBU.
Men også som organisator har han været med til at løfte dansk børneteater. I starten af 90’rne var han medstifter og ledende skikkelse for de spæde danske dansekompagnier i organisationen 3 Dk. Senere blev han aktiv i Børneteatersammenslutningen BTS, som han som formand, med blid men sikker hånd, førte ind i et samarbejde med Foreningen af små teatre FAST, som fik navnet TIO, Teatrenes Interesse Organisation. Her har han de sidste år som næstformand været børneteatrenes repræsentant. Desuden er han, udover at varetage flere andre bestyrelses- og udvalgsposter, været medlem af den nyoprettede bestyrelse for Teatercentrum’.
På rette kurs
Nu er han så også den fortjente modtager af Horsens Børneteaterpris 2014. Og i sin korte tale fik han også helt i tråd med sit organisatoriske overblik også takket festivalleder Stine Kamstrup Knudsen for dennes indsats med at få festivalen på sporet igen – med reference til nogle år med misstemning for en halv snes år siden, hvor den ellers obligatoriske fri adgang for alle medlemmer af BørneTeaterSammenslutningen (BTS) efter arrangørernes mening gav alt for store og kvalitetsmæssigt svingende festivaler. Da man så indførte adgangsbegrænsninger og justering af antallet af deltagende teatre, gav det samtidig anledning til nogle års bataljer med såvel teatrene som deres organisation og nogle kvalitetsmæssigt svingende år – bl.a. fordi mange teatre fravalgte at skulle lade sig invitere for at være med – inden den nuværende kuraterede invitationsfestival for 30-35 udvalgte teatre fandt sin form.
Stine Kamstrup Knudsen kom til som festivalkoordinator i 2010 og har med små og større skridt og nyheder – herunder navneforandring til Horsens Teaterfestival i 2012 – fastholdt en velfungerende festival med Horsens Kommune arrangør.
Gensyn med Torp
Som historiske aficionados vil vide, startede Horsens Teaterfestival som en regional teaterfestival i Brædstrup 1985-87, initieret af Kaskadeteatrets leder, Jan Torp, der ville yde bedre service overfor formidlerne, der dengang hed brugere og købere, end de store aprilfestivaler dengang formåede. Fra 1988 fik festivalen fast hjemsted i Horsens, hvor kommunen efter Kaskadeteatrets opløsning i 2000 overtog afviklingen af festivalen både økonomisk og administrativt.
Men ved dette års festival kunne man så se eller gense festivalens stifter og mangeårige leder, Jan Torp, i en aktiv rolle som venlig opsynsmand og facilitator af festivalens formidlere og teaterfolk, der kunne få gratis kaffe, kage og snakke fag og folk på Byskolen i Skolegade, hvor en del af festivalens spillesteder findes og hvor Komediehuset – der er en byens succesrige teaterskole for børn og unge og med Torp som leder siden starten i 2000 – nyligt har etableret sig. Efter tidligere at have holdt til i bygninger bag ved Det Ny Teater. Nu har man store flotte teatersale og øverum og små, hyggelige scener og lagerplads og meget mere til (se www.komediehuset.dk).
Fulde huse – næsten
Således var der flere gode historiske krøller på dette års udgave af Horsens Teaterfestival. Som i øvrigt også vendte tilbage til sit solbeskinnede image, idet den varslede regn, der kunne have tilte lidt af søndagens festival, valgte at ankomme lidt tidligere og fylde hele natten til sidste festivaldag i stedet, så folk og fæ tre dage i træk kunne nyde solen i pauser og på forestillingsvandring. DET er organisatorkunst af højeste karat!
Og selve festivalen kunne med godt vejr og mange gæster meldte udsolgt og lidt til ved stort set samtlige forestillinger, for der var som vanligt mange gratister uden gratis billet, der alligevel fik plads.
Kun præsentationsarrangementet søndag, hvor teatre kunne reklamere for kommende forestillinger overfor opkøberne, var mindre velbesøgt med omkring en snes formidlere.. Det var ellers med velberåd hus lagt uden for forestillingsprogrammet, men søndag morgen kl. 9 er måske ikke alt for tiltrækkende – og seks teatre heller ikke et stort tal. Men det blev rapporteret som en lille og hyggelig seance – og man har heller ingen planer om at gå Danmarks Teaterforeningers megastore præsentations- og indkøbsmasse i bedene…
Næste år fylder festivalen så 30 runde år – og forventelig i storform…