2015 startede fint med den stort anlagte Scenekunstdialog 16. januar i Dansehallerne, der virkede som en stor forbrødring i dansk teaterliv – og med en hidtil uset interesse for scenekunst for børn og unge, som bl.a. var aktualiseret af den skolereform, som gerne skulle sætte teater på undervisningsskemaet og som både store og små, børneteatre og voksenteatre, gerne vil i clinch med.
Siden fulgte i kølvandet på dialogmødet kulturminister Jelveds såkaldte visionspapir, der blev præsenteret i maj som et historisk tiltag, hvor 15 udvalgte aktører fra teaterlivet i fællesskab med ministeren havde udarbejdet intet mindre end en fælles plan for 'udviklingen af scenekunsten i Danmark'.
Der var gode ord om mere samarbejde i branchen, udvidelse af internationale relationer og publikumsudvikling, men idekataloget blev ikke modtaget med overstrømmende begejstring overalt, bl.a. fordi visionerne manglede et passende økonomisk fundament.
ET AF ELEMENTERNE var en nyfinansieret oprettelse af et Videnscenter – der nærmest fremstod som et hidtil manglende Teatercentrum for voksenteater. Det kunne der så godt findes 12 millioner kroner til, mens de øvrige statslige støtteordninger til kunstnerisk arbejde og udvikling bløder og området konstant mødes med et nej til, at der kan afsættes flere ressourcer.
Et regeringsskifte har indtil videre sparket Videnscentret til hjørne – og siden som led i udflytteridogmet en sandsynlig placering i Aarhus i universitetsregi, selvom ideen netop var at gøre centret uafhængig af såvel det akademiske som det kulturministerielle miljø.
At regeringens økonomiske grønthøster samtidig vil køre over det meste af teaterlivet fra i år og fremefter, er så endnu en begmand til visionerne fra det statslige finansieringssystem.
MEN BØRNETEATRENE klarer sig alligevel trods de pauvre produktionsvilkår. Det er i hvert fald den indikation, som den store årlige Aprilfestival giver på miljøets tilstand.
Der deltog således 126 teatre med 196 forestillinger ved mega-arrangementet i Frederikssund og Halsnæs kommuner i april 2015 – alle professionelle i den forstand at teatrene enten modtager statsstøtte eller har refusionsgodkendte forestillinger. Og selvom mange teatre er deltidsaktive, projektteatre eller con amore-projekter, er det stadig en overvældende manifestation af livskraft. Også selvom den kvalitative diversitet har lidt for gode kår på festivalen.
Og tendensen for 2016 peger i samme retning, for i skrivende stund er der over 220 tilmeldte forestillinger til den kommende Aprilfestival på Frederiksberg.
Festivalen er en købsmesse og et kunstnerisk mekka for de turneteaterforestillinger, der opsøger deres publikum rundt omkring i landet året rundt. Og ved siden af lever de stationære børneteatre deres egen rimeligt succesrige tilværelse, hvad der bl.a. kan aflæses, når billetorganisationen Scenit beretter om, at det fortsat er billetkategorierne til børn og unge, der er i fremgang, mens voksenteaterbilletsalget halter efter. Teatret Zeppelin bidrog således til festen i det afvigte år – 28.000 billetter udleveret fra 1. januar til 31. oktober 2015 var ny rekord for det københavnske familieteater.
Men Zeppelin skal alligevel som lille storbyteater i København til den ultimative eksamen i starten af dette år sammen med de øvrige nuværende ti teatre, idet hele 29 teatre har budt ind på at komme ind i ordningen for den kommende 2017-20-periode. Og det er selvfølgelig også en oplagt forsøg på at redde sig ind i økonomisk mere smult vande for de mange nye ansøgere.
OGSÅ EGNSTEATRENE forbereder sig på nye kontrakter for perioden 2017-20. Det sker som led i den i 2013 forhandlede teateraftale, der skal skabe fælles fodslag, således at alle egnsteateraftaler fremover indgås samtidig for fire år, hvorefter man med overblikket over de kommunale tilskud og den årlige finanslovsaftale i princippet vil kunne regne sig frem til en fast refusionsprocent gennem de fire år og dermed bedre planlægningshorisont for teatre – og kommuner.
I 2015 var der 33 egnsteatre, 2016 vil vise om der kommer flere til, inden tidsgrænsebommene lukker for tilgang. Hvilket i givet fald betyder færre statskroner til det enkelte egnsteater. Den statslige refusionsprocent var i øvrigt beskedne 38,5 for 2015 og er varslet til minimum 36,9 i år. Det endelige tal meldes snart ud. Og det betyder, at kommunerne fortsat påtager sig den største og stigende økonomiske forpligtelse, fordi staten fedter med sine rammeaftaler.
De fleste egnsteatre producerer også børneteater – og inviterer kolleger til gæstespil på deres teatre. Det er med til at skabe omsætning hos mange turneteatre, selvom der klages over faldende salg til ikke mindst skoler og institutioner.
P.t. kan dette dog ikke rigtig måles på den statslige refusionsordning, der giver kommunerne mulighed for at få refunderet halvdelen af forestillingsprisen for købte forestillinger. For tallet ligger angiveligt nogenlunde støt omkring 16-18 mio. kr. årligt (det er ikke let at få adgang til præcise tal fra Kulturstyrelsen) – og der burde således være større udsving, hvis kommunernes køb af forestillinger for alvor falder.
EN AF GRUNDENE kan være, at der trods alt spilles rigtig mange turneteaterforestillinger rundt omkring hos kollegerne – og på de mange festivaler. Som der åbenlyst ikke er mangel på – og forestillinger her nyder så også refusionsordningens velsignelser.
De to helt store festivaler med tilbud af professionel teater for børn og unge er fortsat Aprilfestival og Horsens Teaterfestival, som begge kører med gratis adgang til alle forestillinger. Det gælder også de mange gadeteaterfestivaler med familieforestillinger, mens mange af de øvrige større og mindre festivaler med fokus på børn og unge opererer med et blandet program af gratis forestillinger og meget billige billetpriser.
Alene i indeværende sæson 2015-16 kan man uden videre opliste en snes festivaler med b&u-forestillinger – og i det næste halve år er turen så kommet til bl.a. Aprilfestival 2016 på Frederiksberg (10.-17. april), SWOP-dansefestival i Roskilde og omegn (28. april- 3. maj), Danish+ i Aarhus (1.-4. maj) og Springfestival på Amager (24.-29 maj).
De biennale festivaler som SWOP, Springfestival og Festival of Wonder har direkte fokus på at præsentere internationalt teater for danskerne – samtidig med at danske børneteatre fortsat er mere end velsete i udlandet. Tal foreligger endnu ikke for 2015, men det viser sandsynligvis samme niveau som sæson 2014-15, hvor ASSITEJ Danmark – der samler de fleste af de rejsende børneteatre – har opgjort, at 28 børneteatre var på turne i 32 forskellige lande med 54 forskellige forestillinger, som blev opført i alt 643 gange – hvortil kommer en række workshops, aftertalks og samarbejdsprojekter. Og de foreløbige meldinger om teatrenes rejselyst i 2016 viser ingen nedgangstendenser.
På DEN HJEMLIGE front blev der sidste år produceret børne- og ungdomsteater for alle aldersgrupper og i alle genrer, mens teatre ad libitum omklamrede nye buzzwords som publikumsudvikling og inklusion og interaktivitet og medejerskab, så man kunne få svært ved at se, hvor kunsten hørte op og publikum begyndte.
Begrebet læringsteater var også i vælten, og fik tilføjet det lidet flatterende ord 'pjeceteater' i forbindelse med en usædvanlig heftig diskussion her på portalen, hvor der bl.a. blev manet til angreb mod forestillinger, der i kamp for markedsandele og skoletilpasset salg mere fremstod som maskeret undervisning end egentlig scenekunst. Nogle følte sig ramt, andre insisterede på, at teaterkunst antager mange former.
Men ude på skolerne var der også elever, som tog affære og blev medlem af de KulturCrews, der selv deltog i udvælgelse og formidling af forestillinger på de enkelte skoler.
Endnu er relativt få danske kommuner med i initiativet, der er skabt i samarbejde mellem LMS, Dansehallerne og Teatercentrum, som også står bag de populære Kulturpakker, der tilbyder skolebørn en samlet adgang til musik, dans og teater, men der er både håb og forventning om oprettelse flere KulturCrews i indeværende år.
Ganske som projekter med scenekunst i undervisningen vinder frem med både små og helt store teatre som aktører.
TEATERAVISEN.DK skal nok forsøge at følge med i det hele. Og anmelde så mange af de nye forestillinger, som ressourcerne strækker til – hvilket i 2015 betød hele 124 nye anmeldelser. Og en forventning om det samme i år.
De bliver uden de forkætrede stjerner, som røg i det forgangne år – efter at de hede diskussioner om kvalitetsmarkørernes antal og berettigelse efterhånden truede med at tage for meget fokus fra det faglige aspekt i de anmeldelser, der er tænkt som servicering af såvel formidlere som teatre.
2016 er under alle omstændigheder et år, der sætter børneteatrets historie i relief: Vi befinder os faktisk på tærsklen til et år, der med en vis rimelighed kan betegnes som 50-året for det moderne danske børneteaters start.
Den 31. august 1966 åbnede Det Lille Teater i Lavendelstræde nemlig landets første stationære børneteaterscene, mens kunstmaleren Helgo Jørgensen samme sommer var begyndt at spille dukketeater i et læskur i et hjørne af en københavnsk park, inden Marionetteatret i Kongens Have fire år senere fandt sin plads i den pavillon, hvor man stadig spiller hver sommer. I 1966 var Jytte Abildstrøm begyndt at turnere med sit dukketeater til institutioner rundt om i landet – og der var sat vand over til lukningen af Skolescenen (december 1968) og siden stiftelse af BørneTeaterSammenslutningen (maj 1969), hvor de første fem medlemmer var Jytte Abildstrøms Dukketeater, Bodil Lindorffs Børneteaterskole, Ishøj Teater, Det Lille Teater og Comedievognen.
Så om ikke andet kan 2016 udover de aktuelle kampe ses en oplagt mulighed for at begynde at sole sig lidt i de mange sejre, som 50 års børneteater trods alt har budt på….