EFTER AT CORONAEN havde martret kulturlivet med lange lukningsperioder gennem næsten to år, blev teaterlivet igen genstartet 16. januar. Trods glæden over atter at have direkte øjenkontakt med publikum blev optimismen dog holdt lidt i ave.
Og det har da også taget tid at få bugt med coronaens langtidsvirkning på tilskuertal og billetsalg. Og til overflod spejler de økonomiske afledte problemer pga. krigen i Ukraine – med energikrise, prisstigninger og besparelser – sig også i den nære virkelighed for børneteaterlivet. De stationære teatre oplever manglende billetsalg til skoler og institutioner og også til private, mens skoler og institutioner over det ganske land holder igen med køb af turneforestillinger.
Det betød også, at den nye Refusionsordning – der via finansloven for 2021 tilfører 20 mio. kr. ekstra i fire år (2021-24) til mere opsøgende børne- og ungdomsteater med en mere brugervenlig digital afregning af statslig refusion for køb af forestillinger og mulighed for private skoler og ungdomsuddannelser for nu også at bruge ordningen – ikke kom til at virke efter hensigten.
Den blev først implementeret i slutningen af 2021, og trods ihærdigt arbejde med at synliggøre og markedsføre ordningen stod bemeldte efterveer fra coronaen, generel presset økonomi og et afventende marked i vejen. Det betyder også, at en stor del af de årlige 20 mio. kr. er røget direkte tilbage i statskassen i stedet for at blive anvendt ved turneforestillingssalg.
I FORVEJEN døjer de mange turnerende børne- og ungdomsteatre under de begrænsede støttemidler, som Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) råder over. Eksemplificeret ved at man til efterårets store uddeling uddelte 88 mio. kr. til blot 88 ud af de 266 ansøgninger – og ved forårets projektorienterede uddeling uddelte beskedne 17 mio. kr. til 78 ansøgninger.
Det står i nogen kontrast til udvalgets ellers sympatiske udmelding om, at man ville operere med en ’strategi om langsigtet tænkning’ med flerårige udsagn, der skulle gøre produktionsforholdene nemmere for de støttede teatre. For ingen af de turnerende børne- og ungdomsteatre fik mere end en million årigt til drift/aktiviteter – og flere mindre – mens projektstøtten generelt er væsentlig lavere.
Det er svært at tænke langsigtet for en mio. kr. årligt, der knapt svarer til en enkelt produktion, og Teateravisen valgte at sætte strategien i relief ved i en artikel at gengive støttebeløbene for 20 år siden, hvor de flerårige tilsagn lå på mellem to og tre mio. kr. – som i øvrigt heller ikke var storslået dengang.
At også etablerede og kunstnerisk værdsatte små storbyteatre som Det Lille Teater og ZeBU for indeværende støtteperioder har måttet sluge markante beskæringer i deres budgetter – hvilket bl.a. betød aflysning af den ene af de ellers traditionelle og særdeles velbesøgte to gratis forestillinger i juni-august i Det Lille Teaters sommerfilial, Marionet Teatret i Kgs. Have – er blot med til at bringe flere fakta til den stigende proletarisering af børneteatret, som man oplevede i 2022.
TRÆTHEDEN OVER de pressede produktionsforhold viser sig nu også ved, at flere teatre vælger at lukke ned.
Teaterøen på Amager, der har fungeret som et kunstnerisk frirum med prøvelokaler, har efter vedholdende manglende opmærksomhed fra de offentlige bevillingsgivere med årets udgang valgt at opsige de fleste lejemål, hvilket gør det endnu sværere for den uafhængige scenekunst at producere kunst.
Thalias Tjenere stoppede med udgangen af sæson 2021-22 – med en afskedshilsen om, at projektet har været drevet af hjertet på trods af en usikker økonomi med kun lejlighedsvis støtte
Det samme gjorde Teater2Tusind med en udgangssalut fra stifter Peter Seligmann om, at et professionelt-drevet enmandsteater med de forringede støttevilkår ikke længere kan hænge sammen økonomisk og administrativt.
Også Teater Apropos takker af, når indeværende sæson er slut: ’Dårlige lønninger dårlige turnevilkår og manglende udsigt til permanent driftsstøtte tærer for meget på energi og lyst til at blive ved med at producere teater’, lyder det fra teatret, der faktisk p.t. kører på andet år af en treårig driftsbevilling fra PUS på årligt 0,8 mio. kr. – men har meddelt Projektstøtteudvalget, at man ikke ønsker støtten for den tredje sæson udbetalt og håber, at den kan komme andre teatre til gode…
I HORISONTEN har også rumlet en alvorlig risiko for aflysning af den store Aprilfestival, der er de turnerende teatres vigtigste mulighed for at vise og sælge forestillinger til formidlerne. Gennem hele 2022 har arrangøren Teatercentrum forsøgt at finde en ny værtskommune, efter den oprindelige værtskommune trak sig pga. økonomiske og lokalpolitiske eftervirkninger af covid-19.
Først i november blev det officielt meldt ud, at Syddjurs Kommune ville være vært for en weekendudgave af den ellers ugelange festival.
I skrivende stund mangler dog stadig det nødvendige tilsagn fra Kulturministeriet om et milliontilskud til festivalen, som ikke har kunnet gives, før en ny regering var på plads.
Det sker forhåbentlig snarest, for nu er der jo både en SVM-regering og en ny kulturminister at forholde sig til. Selvom Jakob Engel-Schmidt er et ubeskrevet blad rent kulturpolitisk, har han med sæde i både regeringens Økonomiudvalg og Koordinationsudvalget en større indflydelse end den ellers i dansk politik noget upåagtede ministerpost.
Han må i hvert fald gerne tage meldingerne alvorligt fra både stationære og turnerende børne- og ungdomsteatre om, at man savner politisk forståelse og mulig indgriben overfor de pauvre vilkår.
MEN SELVFØLGELIG blev der også produceret meget godt og vedkommende børne- og ungdomsteater trods den økonomiske spidsrod. Både Aprilfestivalen i Esbjerg og Horsens Teaterfestival i september viste kunstneriske perler og spændvidde, hvor man også kunne konstatere, at interaktivitet, vandre- og naturforestillinger, inklusion, køn og krop og nye formater fylder stadigt mere.
Indsatsen blev også noteret ved en række priser i årets løb. Her nævnt: Reumertprisen Årets Børne-/Ungdomsteater til Teater V’s ’Til Ungdommen’, Årets Danseforestilling til Uppercuts unge/voksenforestilling ’Sprækker’; Branchens Årspris til Teatergruppen Batida; Horsens Børneteaterpris til Betina Grove; Danske Dramatikeres Manuskriptpris til Amalie Munkgaard Olesen (Filurens ’TyveTyve’); Wilhelm Hansen Fondens store Hæderspris til Stephanie Thomasen – som også fik Teaterkatten (Danske Teaterjournalisters instruktørpris) for ’ ’Plejer er død – Kalinka’; Lauritzen Fondens Wauw-pris til Ragnhild Kaasgaard; Danmarks Teaterforeningers Børneteaterpris til Teater Patrasket – og ’Årets Arrangørpris’ (fra de turnerende børne- og ungdomsteatre, uddelt på Aprilfestivalen) til børnekulturkonsulent Astrid Guldhammer.
En anden form for fejring er jubilæer, og i år kunne både Teatret Fair Play og Opgang2 Turneteater fejre 50 år i branchen, mens Ishøj Teater har været 50 år i Tranekilde. Som bekendt blev dansk teaters 300 år også fejret med udstillinger, kortfilm, podcast m.v. – hvor børneteatrene trods størst fokus på Holberg og voksenteatret også var involveret i begivenhederne.
Og så skal det da lige med, at nærværende medie også kunne fejre 50-års jubilæum, for det startede jo med BørneTeaterAvisen i august 1972, hvor Mao-citatet ’Lad tusinde blomster blomstre’ prydede forsiden på papiravisen, der altså siden 2008 har været et blomsterløst digitalt nyhedsmedie.
TIL NAVNEAFDELINGEN hører desværre også dødsfald. Og her startede året overmåde trist med nyheden om Michael Ramløses død 8. januar (72 år). En institution i dansk børneteater, der gennem fire årtier ydede en uvurderlig indsats i kampen for børneteatrets status og synlighed og kunstneriske niveau.
Blandt andre dødsfald, der kan relateres til området, var Flemming Nordenhof (78 år) – tidligere administrator hos Comedievognen og siden aktiv som arrangør m.v. – og teaterinstruktør Anders Lundorph (46 år), der boltrede sig i alle genrer, men havde et godt øje til ungdomsteatret.
TEATERAVISEN HAR forsøgt at følge med i det hele i årets løb, så ovenstående punktnedslag er kun pluk fra portalen, der i 2022 har bragt 95 anmeldelser af årets forestillinger for børn og unge og familier; 47 (ofte meget lange) nyheds- og baggrundsartikler; næsten 200 nyheds- og navnenoter – og (desværre) blot 16 debatindlæg – hvoraf de seks var mindeord over Michael Ramløse.
Man kan selvfølgelig (gen)læse alt, hvad der har stået på portalen i det forgangne år. Og de foregående 15 år for den sags skyld. For alle anmeldelser, artikler, noter og indlæg ligger brugsklare.
Hvilket der lige nåede at blive sat et ubehageligt spørgsmålstegn ved, da Teateravisen i august blev ramt af et hackerangreb, som lagde portalen stendød. Det kostede dyrt at få den på fode igen, og hvem der stod bag og hvorfor er uopklaret.
Men den digitale sårbarhed råder også på teatrene, hvor tilsvarende angreb er forøget i de senere år og også kan gå ud over selve scenekunsten. Så IT-eksperter anbefaler, at teatrene skal tænke sikkerhed ind i både drift og forestillinger.
Men selvom også det digitale nyhedsunivers er sårbart, vil Teateravisen selvfølgelig bestræbe sig på at holde øje med og skrive om portalens fokusområder i et forhåbentligt bedre og mere fredeligt nyt år.
