ANNUS HORRIBILIS er nok det mest brugte og slidte udtryk i disse uger, hvor medier og mennesker følger 2020 til dørs. 'Et ganske forskrækkeligt år' kunne være den mere jordnære danske udgave for et år, hvor corona og covid-19 både er ord for den ondartede virus med sygdom og død til følge – og baggrunden for de små og store nedlukninger af samfundet, der også har efterladt kulturen og teaterlivet overmåde forslået både økonomisk og kunstnerisk.
Men pandemien har midt i tristessen også afsat en ny form for modstandskraft, der formentlig og forhåbentlig rækker ud over de med længsel ventede vaccinationer til normalitetens genoprettelse.
Herunder vilje og ideer til nye måder at bruge kultur og dermed også scenekunst på, hvor ikke mindst de mange digitale nyskabelser har udfordret teaterlukninger og afstandsnormeret tilskueradfærd.
DIGITAL SCENEKUNST og LIVESTREAMING er således blevet synonymer for de mange teaterforestillinger, der i stedet har kunnet ses via computer, tablet og mobil. Mange har været tilbudt gratis af teatrene for på den måde at holde kontakten til sit publikum – og ikke mindst Det Kgl. Teater har med deres EXTRA-univers kastet en lind strøm af stor kunst fra nationalscenens teater, ballet, opera mv. i grams via nettet.
Andre teatre har livestreamet deres ellers aflyste forestillinger i alternative formater eller skabt hele nye digitale oplevelser – her har flere børneteatre også budt ind med gratis glæder, mens andre via opfindsomme formidlere har kunnet spille teater udendørs hos institutioner med god afstand og opdelte gruppefelter til de små tilskuere.
Nogle teatre har med succes forsøgt sig med brugerbetaling for deres digitale teater, og det vil nok også være fremtidens honorarkrav for de kommende digitale formater.
DANSKERNES HOLDNING til scenekunst på afstand i egne hjem har generelt været positiv. Men man har udtrykt savn over det manglende fysiske møde med teatrene under covid-19-nedlukningerne. En undersøgelse, foretaget af brancheorganisationen Dansk Teater og publikumsudviklingsprojektet Applaus, viste, at hele 85 pct. af danskerne havde uændret lyst til at gå i teatret, og otte pct. havde endda fået mere lyst til at gå i teatret. Kun syv pct. var decideret utrygge ved tanken om at vende tilbage til teatret.
Prisen har været høj for producenterne. Trods diverse kompensationsordninger har både teatre og scenekunstnere haft – og har – svære tider. Aflyste produktioner i hobetal, økonomisk urentable belægningsprocenter som følge af restriktioner og publikums forsigtige agtpågivenhed; turneaktiviteter både i Danmark og i udlandet indstillet osv.
BØRNE- OG UNGDOMSTEATRENE har selvfølgelig været i samme båd som resten af teaterlivet. De stationære scener har haft få spilleåbne perioder, men har dog for de flestes vedkommende driftstilskud at falde tilbage på som små storbyteatre eller egnsteatre, selvom billetindtægten er minimeret og mange skoler og institutioner har aflyst deres teaterbesøg.
De mange turneteatre og deres freelance-kunstnere har stået med iturevne kontrakter, manglende arbejdsmuligheder og en blafrende økonomi.
Og selvom der meldes om generel velvillighed fra kunderne omkring opfyldelse af aflyste kontrakter, overflytning af spilleaftaler til bedre tider osv., står mange med en eksistensusikker økonomi og tomme kalendere.
Det skyldes også, at de for turneteatrene så vigtige salgsmessemuligheder, de store festivaler, er blevet aflyst i år.
Aprilfestival 2020, der skulle have været afviklet i Holbæk i april, måtte midt i marts erkende, at det ikke kunne lade sig gøre rent logistisk i skyggen af corona-epidemien. Dermed var 115 teatre og deres 168 tilmeldte forestillinger pludselig uden kontakt med afsætningsleddet: De forventede 600 formidlere/arrangører, der normalt befolker festivalen.
ET AMBITØST redningsforsøg fra Horsens Teaterfestival blev også forpurret. Arrangementet, der normalt står for 35 kuraterede forestillinger i september, tilbød at etablere en stærkt udvidet festival med alle den aflyste Aprilfestivals forestillinger, men ganske få dage før festivalstart valgte arrangøren, Horsens Kommune, at trække stikket pga. bekymring over de stigende smittetal og udsigten til hundredvis af tilrejsende fra store smittefelter som København og Aarhus.
Beslutningen affødte kritik fra Dansk Teater – der organiserer en stor del af landets teatre. Direktøren mente, at det stadig var 'fuldt sundhedsfagligt forsvarligt at gennemføre festivalen', kaldte det desuden noget usagligt for 'censur af kunsten' – og stillede forventning om økonomisk kompensation til teatrene.
Festivalens eventuelle gennemførelse hvilede dog på en klar aftale med alle de deltagende teatre om, at de måtte deles om det normale og i denne sammenhæng nu beskedne festivalbudget – og disse relativt små tilskud kom da også til udbetaling.
Således kom det mere til at handle om erstatningskrav til de enkelte teatre frem for at fokusere på hele branchens store økonomiske tab ved investering i en stor festival, der ikke blev til noget.
Andre festivalaflysninger ramte bl.a. CPH STAGE; SWOP; Danish+; Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler og mange flere mindre festivaler, mens PASSAGE Festival som noget nær eneste gadeteaterfestival lykkedes med at afvikle en stærkt reduceret udgave i Helsingør.
ÅRETS AFLYSNINGER og nedlukninger betød også et alvorligt afbræk i Teateravisens stålsatte indsats for at skabe optimal synlighed for det vitale teaterområde via anmeldelser af sæsonens nye forestillinger for børn, unge og familier – som orientering til aftagere og fagligt feedback til producenterne.
Her er Aprilfestival normalt et mulighedernes mekka, hvor op mod et halvt hundrede forestillinger møder en af portalens anmeldere, men den generelle nedlukning ramte også muligheden for at se det øvrige turneudbud og premierer og gæstespil på de stationære teatre.
Da teatrene for alvorlig åbnede op igen i august, nåede Teateravisens hårdtarbejdende kritikerkorps godt 60 nye anmeldelser, før december-nedlukningen blev en ny stopklods.
Det samlede antal anmeldelser i år nåede dermed op på 73 i alt – mod et normalårs 110-130. Forhåbentlig giver 2021 mulighed for at indhente det forsømte og føje mange nye anmeldelser til de vel i øvrigt ret imponerende 1433 anmeldelser, der p.t. fylder portalens let tilgængelige nærlager…
I KØBENHAVN er dette nytår lig med starten på en ny fireårsperiode for kommunens små storbyteatre. Der var 26 håbefulde ansøgninger, og den nye pulje af teatre for perioden 2021-24 består nu af 14 teatre mod de hidtidige 12. Anemonen (tidligere Anemone Teatret) er tilbage i ordningen og har fået følgeskab af Teatergrad og Teater Glimt, der både producerer voksenteater og teater for børn og unge. Til gengæld er Teaterøen valgt fra efter blot en enkelt periode.
Kultur- og Fritidsudvalget havde samtidig besluttet en særlig budgetmodel – med et øvre loft (fem mio. kr. årligt) – der bl.a. betød flere midler til få og kraftige besparelser for flere andre af de 'faste' teatre i ordningen.
Det lykkedes dog Sort/Hvid og Husets Teater at sikre politisk velvilje på Københavns Rådhus, som udmøntede sig i ekstra bevillinger på hver 800.000 kr. årligt. Til gengæld må både Det Lille Teater/Marionet Teatret og ZeBU nu hver især klare sig med en reduktion af budgettet på en halv million kr. årligt.
FOR FLERE AF LANDETS egnsteatre har 2020 været et tumultarisk år med lokalpolitiske slagsmål omkring forlængelse af aftalerne frem mod den nu indledte nye fireårsperiode. Slutfacit blev, at Undergrunden ikke længere eksisterer som egnsteater i Furesø Kommune – men dog vender tilbage for en stund i sommeren 2021 for under navnet Teater Undergrunden at opføre 'Madama Butterfly' og 'Die Oper #1'.
Thy Teater er ligeledes færdig som egnsteater i Thisted Kommune, men en ny samarbejdsaftale betyder, at Limfjordsteatret fra årsskiftet er egnsteater for både Morsø og Thisted Kommuner.
Carte Blanche er fortid som egnsteater i Viborg Kommune, men teaterstifter og -leder Sara Topsøe-Jensen agter at 'genopfinde' sit teater i en version 2.0 i et andet regi.
Teatret Fair Play og Holbæk Teater har ikke længere status som to selvstændige egnsteatre i Holbæk Kommune, men indgår nu som ditto enheder i konstruktionen Sjællands Teater sammen med den nye filial Slagelse Teater: Et teater, to kommuner, tre huse, som projektet blev lanceret i juni.
Mungo Park Kolding undgik en kommunal varslet aftaleopsigelse ved at blive transformeret til Kolding Egnsteater med en ny, mere lokal og folkelig profil.
Et helt spritnyt egnsteater har til gengæld set dagens lys i Nordsjælland. Parkteatret – Frederikssund Kommunes Egnsteater er skabt, efter at Karen Nielsen – initiativtager og stifter af TeaterTasken – fik samtlige partier i byrådet med på den gode ide.
FOR DE TRE TEATRE, der fra 2020 skiftede ham fra egnsteatre til 'regionale kraftcentre' og fik et samlet økonomisk løft på 10,5 mio. kr. årligt, er det mildest talt gået forskelligt:
Fredericia Teaters årelange position som succesrigt musicalteater endte med konkurs i foråret efter et oparbejdet underskud på 20 mio. kr. i forbindelse med et par forestillingers manglende billetsalg på turne i hovedstaden og et uventet kæmpeunderskud på markedsføringsbudgettet.
Vendsyssel Teater har haft personalemæssig uro på de indre linjer, men alligevel leveret fine scenekunstneriske produkter – afsluttende med storsatsningen 'Romeo og Julie', hvis premiere og spilleperiode måtte udsættes og halveres som følge af først regional og siden den nuværende landsdækkende nedlukning.
Randers Teater fortsætter med at udvide rammerne for teatrets drift og fik i 2020 nye fondsmillioner til den kommende ombygning, der bl.a. skal skabe bedre publikumsfaciliteter og modernisering af teatersalen, og hvor man nu har over 19 mio. kr. at gøre godt med.
De private fondes bidrag til teaterprojekter i både mursten (som også har hjulpet bl.a. Limfjordsteatret og Odsherred Teater) og kunst, har stor betydning, når statslige og kommunale kasser ikke magter opgaven.
Af de 19,7 mia. kr., der i 2019 blev bevilliget fra private danske fonde til videnskab, kultur, sociale formål m.v., var ca. tre mia. kr. øremærket til kulturarv (museer, musik og scenekunst) – hvor mange, der fandt den direkte vej til teaterlivet, kan ikke opgøres her, men sikkert er det, at fonde udgør et overmåde vigtigt og nødvendigt støttehjul for kulturlivet.
Eksempelvis har Wilhelm Hansen Fonden siden oprettelsen i 1995 hvert år uddelt adskillige millioner kroner i produktions- og uddannelsesstøtte – gennem årene opgjort til i alt omkring 1000 projekter og priser til enkeltpersoner – hvoraf flere også i hæderspris-kategorien er tilflydt repræsentanter for børne- og ungdomsteaterområdet.
SÅLEDES MODTOG Bodil Alling, Teatret Gruppe 38, ved dette års uddeling et de store hæderslegater, der undtagelsesvis gik til hele 20 danske kunstnere – fondens særlige måde at markere kulturlivets vigtighed på i et corona-år.
Blandt andre priser til børne- og ungdomsteaterområdet var Reumertprisen for Årets Børne-/Ungdomsforestilling til Aveny-T's 'Skam 3'; mens Horsens Børneteaterpris til Teatret Fair Plays Robert Parr og Danske Dramatikeres Manuskriptpris til Carl Martin Norén begge blev uddelt posthumt efter den aflyste Horsens-festival; Danmarks Teaterforeningers Børneteaterpris blev via digital streaming af det årlige seminar til teaterforeningerne overrakt til Teater Next; og Svendborg Kommunes Kulturpris tilfaldt Betina Birkjær, leder af Luna Park Scenekunst.
Som følge af tidernes ugunst har bl.a. Lauritzen-Fonden og Danske Teaterjournalister udskudt deres prisuddelinger til 2021.
I den triste afdeling af navnestoffet to af årets dødsfald: Mariann Aagaard, scenograf, dukkemager og med-kunstnerisk leder af Teater Refleksion gennem 20 år, døde i september (62 år), mens en god ven af dansk børneteater, Bjørn Lense-Møller, døde i februar (94 år).
Børneteatret måtte sige farvel til en historisk milepæl: Lærkehuset i Annebergparken udenfor Nykøbing S.; stedet, hvor Odsherred Teatercenter med skole og egnsteater så dagens lys i maj 1996 og med Teaterskolen sikrede dansk børneteater en efteruddannelsesinstitution med målrettede kurser og et værested for kreative samlinger m.v. Siden skiftede skoledelen navn til Scenekunstens Udviklingscenter, inden stedet i 2015 blev en del af en samlet fusion af scenekunstneriske uddannelser under Den Danske Scenekunstskole (DDSKS), der af økonomiske grunde nu har valgt at lukke kursusstedet.
DET MÆRKELIGE ÅR satte også sit covid-19-aftryk på dansk børneteaters ellers så succesrige position som kulturambassadører, idet de mange internationale turneer og deltagelse i store udenlandske festivaler blev aflyst, og så måtte man nøjes med at studere den imponerende opgørelse over udlandsaktiviteten i sæson 2018-19, hvor 29 teatre gennemførte 101 forskellige enkeltturneer med 52 forskellige forestillinger i 37 lande – med et samlet antal opførelser på 625.
Også netværksorganisationen ASSITEJ Internationals verdenskongres med tilhørende festival i Tokyo i maj blev aflyst/udskudt. Verdensorganisationens sekretariat ligger i København – og det siger lidt om den økonomiske virkelighed, at her er Louis Valente ene mand både generalsekretær for verdensorganisationen og sekretariatsleder for den danske afdeling, der er med til at facilitere og fastholde den danske børneteaterverdens position i det internationale samarbejdsmiljø.
Alligevel har Projektstøtteudvalget for Scenekunst, der ellers har fokus på det internationale samarbejde, nu valgt at stoppe for årtiers driftsstøtte til ASSITEJ Danmark, der således står overfor nye udfordringer.
MIDT I DEN både kunstneriske, organisatoriske og økonomiske tristesse var det derfor ganske oplivende, at såvel kultur som specifikt børneteater for en gangs skyld blev taget alvorligt, da finansloven for 2021 blev skruet sammen. Her har en børne- og ungdomspakke bl.a. afsat 80 mio. kr. over de næste fire år til (mere) opsøgende børne- og ungdomsteater.
Både penge og symbolværdi er værd at glæde sig over.
Og så sluttede teateråret ellers som den markante omkalfatring af samfundslivet fra 11. marts – med aflyste forestillinger og nedlukning. I Aarhus nåede Teaterhuset Filuren således ikke at åbne låge tre i sin julekalenderevent, mens det lille Får 302 i Nyhavn måtte indstille forestillingen 'Katalog over kommende katastrofer'.
Den titel har hvilet over dette forunderlige, henrindende år og rækker nu med den seneste forlængelse af undtagelsestilstanden allerede et stykke ind i det nye år.
Mere om ovenstående punktnedslag og en masse andre ting, der skete i det nu forgangne år, kan man (gen)læse her på portalen. Teateravisen vil bestræbe sig på også at følge med i det hele i et forhåbentlig lysere og bedre og nyt år.
