Brancheorganisationen Dansk Teater og publikumsudviklingsprojektet Applaus har undersøgt danskernes holdninger og forventninger til teaterlivets genåbning, og undersøgelsen viser, at danskerne på trods af covid-19 savner teatrene.
Hele 85 pct. af danskerne har uændret lyst til at gå i teatret, og otte pct. har endda fået mere lyst til at gå i teatret. Kun syv pct. af danskerne er decideret utrygge ved tanken om at vende tilbage til teatret.
Publikumsundersøgelsen, der er baseret på webinterview med 1.020 repræsentativt udvalgte vælgere på 18 år eller ældre, kan ses på Applaus (https://www.applaus.nu/danskerne-vil-i-teatret/) og viser i øvrigt, at det særligt er potentielle teatergængere i alderen 18-35 år, der ønsker tiltag, som beskytter publikum mod covid-19-smitte.
Børne- og ungdomsteatret er altså ikke en del af undersøgelsen, men både teatre og formidlere ser selvfølgelig frem til igen at kunne præsentere scenekunst for børn og unge.
Et halvt publikum
Regeringens udmelding sent onsdag den 20. maj om øjeblikkelig genåbning af en række kulturinstitutioner kommer således nærmest som et svar på undersøgelsen, og beslutningen har skabt glæde i branchen, men også en vis bekymring for de aktuelle muligheder for at vise scenekunst.
Fra Peter Mark Lundberg, der er nytiltrådt direktør i branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Teater, der har en stor del af landets teaterproducenter i alle størrelser som medlemmer, lyder det:
'Vi mangler at få startet en politisk dialog om, hvordan det skal hænge sammen at spille for fx en halv sal. Det bliver jo ikke pludseligt halvt så omkostningstungt at spille teater', siger han med henvisning til de nye afstandskrav, kontaktregler og forsamlingsregulering.
Og allerede et par dage efter den formelle genåbning af teatrene tog GrønnegårdsTeatret konsekvensen og aflyste dette års sommerforestillinger med 'Jean de France'.
'Trods genåbning af teatrene i Danmark er vi desværre i den situation, at de gældende regler for forsamlinger og afstandskrav gør, at vi ikke kan gennemføre vores forestilling på en måde, der kan sikre teatrets fortsatte eksistens. Eller sagt med andre ord: Vi må ikke have nok publikummer i haven, til at det hele løber rundt.
Alle muligheder for en gennemførelse af sommerens forestilling har været afsøgt, men desværre uden at det er lykkedes at finde en løsning', står der således at læse på teatrets hjemmeside.
At teatret først aflyser nu, skyldes at man først nu er omfattet af de eksisterende hjælpepakker, som 'giver os håb og mod til at sætte alle sejl til for at komme stærkt igen i sommeren 2021', som det lyder fra GrønnegårdsTeatret.
Genopsætningen af familieforestillingen fra sidste år, 'Har du hørt en fugl synge?' (se anmeldelse), der p.t. er programsat 8. juli-9. august, overvejer teatret dog stadig at gennemføre.
Frustrationer hos teatrene
De nye retningslinjer, som oplister en række generelle regler for teater med siddende publikum (se nedenfor) er altså både en udfordring for økonomi og logistik. Det gælder følgelig også de fleste stationære børneteatre, der er kendetegnet ved trange adgangsforhold, små foyerer og unummererede pladser.
Og man favner vel egentlig ikke de særlige vilkår, der eksisterer for opsøgende teater for børn og unge. Her spiller man lukkede forestillinger (på skoler, institutioner m.v.), hvor der er lavet særlige regler for forsamlinger, ligesom fx forestillinger på biblioteker og i børnehaver ofte er uden definerede pladser (stole).
Henrik Køhler, direktør på Teatercentrum, fortæller, at der hersker en del frustration blandt teatrene, fordi man ikke kan få økonomien til at hænge sammen med de nye retningslinjer:
»Og selvom mange forestillinger på skoler måske vil kunne lade sig gøre – dog først og fremmest i gymnastiksale, hvor kvadratmeter-tallet kan blive stort nok – er udfordringen stadig, om der kan skabes tilskuerpladser nok til, at skolen synes, at det giver mening,« siger han.
Spændende bliver det også at se, hvad genåbning og regelsæt betyder for sommerens mange gadeteaterfestivaler, hvor enkelte allerede har aflyst, mens de fleste har ventet på nye udmeldinger fra regeringen for at se, om der kan gennemføres festivaler – evt. i reduceret udgave og med særlige foranstaltninger (se artiklen 'Aflyser, afventer – og udskyder').
En gadeteaterfestival udgøres jo i princippet af enkeltstående forestillinger forskellige i byrummet, men passer hverken ind i retningslinjerne for 'siddende publikum 'eller 'publikum der bevæger sig rundt'.
Uvished hersker også omkring et af sommerens faste indslag: De gratis forestillinger hos Marionet Teatret i Kongens Have i Dronningens København. Ifølge hjemmesiden håber man at kunne spille forestillinger, men også her skal der tænkes kreativt omkring afstand for de mange 'løse' tilskuere – primært småbørn med deres voksne.
Festival med udfordringer
Og hvordan tackler Horsens Teaterfestival, der forventer at kunne afvikle en stærkt forvokset og meget imødesete festival 18.-20. september (se artikel) situationen, hvis de nyudmeldte retningslinjer stadig er gældende til den tid?
P.t. er 103 teatre og 148 forestillinger tilmeldt (se note), og selvom der måske bliver luget ud i programmet, giver den store festival store logistiske udfordringer.
For alle spillesteder – ofte lokaler rundt omkring på skoler og institutioner i Horsens – skal måles præcist op, stole nummereres eller sættes med passende afstand, og der skal skaffes opsynsfolk til at holde vagt og få folk til at holde afstand i salen og uden for lokalerne osv.
Alene arbejdet med eventuelt at skulle nummerere de tusindvis af gratis billetter og føje dem ind i systemer og kategorier vil koste arbejdskraft.
Spillelokaleforhindringer og formidlertække
Festivalleder Maria Suh siger om udfordringerne:
»Overordnet går vi videre med at lave festival og håber på det bedste. Vi er heldigvis ikke afhængig af at skulle sælge billetter, men det kan selvfølgelig blive en udfordring for teatrene, hvis der kun er plads til ti personer til deres forestilling i det tildelte spillelokale.«
»I vores lokale-rundering i sidste uge har vi allerede på forhånd udelukket de almindelige klasselokaler, men der vil være mindre lokaler, som på sigt vil kunne mindske publikumsantallet. I sidste ende vil det være teatrene, som kommer til at tage beslutningen om, hvorvidt de synes, at det er rentabelt for dem at spille under de givne forhold. Vi vil ikke kunne spille alle forestillingerne i haller, så der vil være spillesteder, hvor der ikke vil være plads til alle de publikummer, som teatret normalt vil lukke ind,« fortæller Maria Suh.
»Vi har på vores lokalerundtur også været opmærksomme på, om der er flere døre i lokalerne, således at indluk og udluk kan ske via hver sin indgang. Jeg er i gang med at udtænke, hvordan vi laver kø med afstand og nummerering.«
»Og så skal vi selvfølgelig kigge på, hvordan vi stiller publikumsrækker op. Lige nu ligger der, som du selv nævner, en del nye opgaver til de frivillige, som i høj grad handler om at sørge for, at publikum bliver bænket forsvarligt, således at familier må sidde sammen, men skal have en meter til næste gruppe. Det kommer til at tage længere tid både med bænkning og ind- og udluk.«
» Vi skal også forholde os til, hvordan vi bænker formidlere, der som regel har et tætpakket program og derfor skal have mulighed for at komme sidst ind og først ud – med det forbehold at de så ikke nødvendigvis får de 'bedste' pladser. Eller også skal formidlerne give sig selv lidt mere tid mellem forestillingerne.«
»Men vi går først for alvor i gang med forberedelserne ift covid-19-retningslinjer i august. Jeg håber, at reglerne bliver lempet efter sommeren, og indtil da følger vi de teatre, der nu åbner, ganske tæt og lærer af deres erfaringer,« siger Maria Suh, der efter eget ønske er i gang med sin sidste – og givet mest arbejdskrævende – festival i Horsens.
Afstand, afstand, afstand
Her er nogle af retningslinjerne for teatrenes siddende publikum:
· Retningslinjerne er gældende for inden- og udendørs arrangementer med fast eller midlertidig sædeopstilling.
· Der kan maksimalt tillades et publikum på op til 500 personer i de enkelte sale eller det enkelte udendørsarrangement.
· Ved forestillinger, hvor publikum sidder med ansigtet i samme retning, skal hvert andet sæde være tomt, eller der skal sikres en meters afstand mellem publikum målt fra midten af sædet.
· Der må maksimalt tillades adgang for en publikum pr. to m2 gulvareal i salene.
· Grupper, der i forvejen har tæt kontakt, kan sidde ved sammenhængende sæder, også selvom der er mindre end en meter mellem dem.
· Der opretholdes minimum to meter til nærmeste publikum til de optrædende på scenen eller i orkestergraven.
– og for medvirkende skuespillere, musikere, sangere og dansere, artister mv.:
· Ved aktiviteter med kraftig udånding, hvor dråber dannes og slynges længere væk fra personen end ved normal tale, f.eks. ved sang, råb, skuespil, fysisk anstrengelse m.v. skal der holdes to meters afstand.
· I situationer hvor det er vanskeligt eller umuligt at overholde afstandsanbefalinger eller regulere afstand til andre, er det vigtigt at reducere antallet og varigheden af kontakter særligt ift. ansigt-til-ansigt kontakter.
· De medvirkende kan forud for en produktion og med passende mellemrum testes for smitte.
· De medvirkende skal i videst muligt omfang skærmes for øvrige medarbejdere på produktionen.
