HVIS MAN DROPPER de store overbliksbriller og den vaklende verdenssituation og koncentrerer sig om kulturliv og scenekunst for børn og unge i Danmark, så blev startknappen fra 2016's begyndelse trykket i bund på regeringens økonomiske grønthøster, der med to procents ureflekterede besparelser kværnede løs i teaterlivet.
Udover et kollektivt ministeransvar kan nu fhv. kulturminister Bertel Haarder bl.a. noteres for at have sanktioneret en finanslovsaftale, der fratog Statens Kunstfond yderligere ni mio. kr. til brug for til runesten, digitalisering af dansk film m.v. ('I princippet er det et lille indhug i armslængdeprincippet. Men det er ikke større, end at jeg kan acceptere det') og stået fadder til en hovsa-udfasning af statslige midler fra de små storbyteatre i København til provinsen, der indirekte var med til at sende et par børneteatre ud af ordningen, ligesom han uden større indsigt har foreslået at lægge en række teatre sammen, fordi de alligevel laver det samme ('Mere kultur for færre penge') osv.
Om efterfølgeren fra slutnovember, Mette Bock, står til strambuks i løbet af 2017, vil vise sig. Foreløbig har hun meldt ud, at 'den statslige kulturstøtte næppe vil ændre sig i hverken positiv eller negativ retning de kommende fem-ti år' og at opgaven derfor er 'at finde ud af, hvordan vi sikrer gode rammer for den kultur, der gør vore liv til andet og mere end regneark'.
DET EKSTRA INDHUG I Statens Kunstfonds midler betød bl.a., at Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) pludselig havde nogle millioner færre i de puljer, der er med til at holde en stor del af de løsgående teatre i live.
Udvalget bidrog så selv til lidt virak ved at sammenlægge voksen- og børneteaterpuljerne for at gøre det nemmere at fordele pengene – hvilket så også slørede muligheden for at kontrollere, at mindst 25 pct. går til børneteater.
I sin faste klumme her på portalen skrev teaterprofessor emeritus Jørn Langsted, at 'når PUS tildækker børneteatrets andel af de bevilgede penge, så er det nok ikke lovbrud, men det ligner lovbemærkningsbrud'. Men da havde organisatorisk kritik og løftede pegefingre allerede medført, at PUS ved næste uddeling i efteråret bl.a. sørgede for at forsyne teateravisen.dk med en særlig liste, hvori man kunne aflæse, hvem der fik penge til børneteaterproduktion. Den slags er angiveligt en teknisk umulighed på de officielle lister på kunst.dk
Det nuværende udvalg, der også uddeler midler til internationale aktiviteter og gæstespil m.v., skal i øvrigt udskiftes ved udgangen af 2017, hvilket automatisk sætter gang i spekulationer om mulige efterfølgere til det både prestige- og konfliktfyldte job.
REFUSIONSUDVALGET SKAL også skiftes ud i 2017 – efter atter i 2016 at have pådraget sig mange teatres vrede med deres insisterende praksis omkring gamle forestillinger, der tidligere er blevet godkendt af forrige udvalg, men nu skal på showcase og i adskillige tilfælde er blevet afvist.
Denne tilsyneladende åbenlyse desavouering af tidligere refusionsudvalgs afgørelser udlægges ikke sådan af det nuværende udvalg, der henholder sig til 'regler og ikke forventninger', hvilket vil sige til bekendtgørelsen, som giver mulighed for at se alle forestillinger fra ikke-støttede teatre, når disses refusionsperiode udløber.
Refusionsudvalget har efter manges mening malet sig op i en krog – og det er ikke for meget skrevet, at en lang række teatre simpelthen venter med at søge om refusion på deres nye forestillinger i håb om et anderledes fleksibelt udvalg efter 31. maj.
De fleste teaterfolk holder deres kritik fra offentligheden, men det gælder ikke Niels Vandrefalk efter afslag dette efterår på fornyet refusion på forestillingen 'En landsbydegns dagbog' – der fik refusionsgodkendelse efter showcase helt tilbage i 2000 af det første Refusionsudvalg og siden er blevet forlænget på papiret. Nu blev det til et overraskende afslag, og i retfærdig harme satte Niels Vandrefalk hele protestmaskineriet i gang – med læserbreve, hidsig korrespondance med Kulturstyrelsen osv. – under påberåbelse af personforfølgelse af en skuespiller med 50 års erfaring.
REFUSIONSGODKENDELSE og den tilhørende købsrefusionsordning er et livsvigtigt instrument for de ustøttede teatre, og i det forløbne år har man da også set flere eksempler på, hvordan refusionsgodkendelse kan opnås på alternativ vis; nemlig ved at gøre en forestilling til en samproduktion med et velvilligt indstillet og støttet teater, der måske så byder ind med administration, teknik og en smule økonomi.
Kreativ brug af selve købsrefusionsordningen kunne opleves på kommunalt niveau i 2016, hvor Odense Kommune omlagde den pulje, der tidligere blev anvendt til refusion ved forestillingskøb, så den fremover alene kunne bruges til en særlig skoleteaterkøbsordning for udvalgte klassetrin og billettilskud til Odense Teaters forestillinger.
Det betød bl.a. aflyste forestillinger og et sværere marked for de turnerende teatre, der ikke længere kunne sælge forestillinger direkte til skoler m.v. Og kommunen kunne gøre det, fordi man er med i en særlig regional kulturaftale, der sætter gængse regler ud af kraft..
Der arbejdes i øvrigt fortsat i dele af det organisatoriske børneteatermiljø på at få omlagt/afskaffet refusionsordningen, så den statslige pulje på omkring 18 mio. kr. i stedet går direkte til teatrene som produktionsstøtte – og med forventning om lavere forestillingspriser som gevinst for formidlerne og deres kommuner og Kulturstyrelsen, der så slipper for administration. Og så vil også Refusionsudvalget være fortid.
MEN INDTIL VIDERE betyder refusionsgodkendelsen mulighed for salg af turneforestillinger til kommunale skoler og institutioner til 'halv pris' via den statslige refusion. Det er også adgangskrav til optagelse i repertoirekataloget Den Røde Brochure og til den store Aprilfestival, hvor de mange små og ustøttede teatre har en sjælden mulighed for at vise deres kunst frem for formidlere og arrangører og anden offentlighed.
Men festivaler med fokus på scenekunst for børn og unge er der i det hele taget ingen mangel på. Over en snes tilbagevendende festivaler i alle størrelser fylder kalenderåret. En håndfuld er biennale arrangementer, der alle vægter de internationale forestillinger højt. I 2016 var foråret optaget af danseteaterfestivalen SWOP i Roskilde, :Danish+-showcasefestivalen i Aarhus og SpringFestival på. De holder så pause i 2017, hvor ikke mindst Festival of Wonder i Silkeborg (9.-12. november) tager over på det internationale plan, men hvor Danmarks første operafestival for børn og unge også ser dagens lys: GrowOP! afvikles 15.-26. november i Aarhus, Holstebro, Herning og Struer).
Først i dette års festivalrække er Aprilfestival 2017, der afvikles i Sønderborg 23.-30. april med et formodentligt set-up på ca. 110 teatre, ca. 190 forestillinger og over 600 opførelser.
Der er dog kommet organisatoriske kurrer på tråden mellem arrangørerne fra Teatercentrum og Teatrenes InteresseOrganisation (TIO), der bl.a. er paraplyorganisation for mange af de turneteatre, der deltager på festivalen.
TIO har således besluttet ikke at udpege medlemmer til et udvalg, som Teatercentrum ville nedsætte ved årsskiftet med henblik på udvikling af festivalen – bl.a. i erkendelse af, at en række teaterfolk har givet udtryk for, at de ikke længere føler ejerskab til festivalen og at fokus i for mange år har været rettet mod at servicere formidlere og værtskommuner og ikke teatrene.
Den aktuelle strid går specifikt på, at de to parter ikke har kunnet blive enige om kommissoriet for udviklingsudvalget – kernen er hvorvidt udvalget skal have en for arrangørerne forpligtende eller rådgivende indflydelse.
LANDETS EGNSTEATRE går ind i det første år med fælles tidsmæssigt fodslag for budgetaftalerne med deres værtskommuner for perioden 2017-20. Det sker som led i den i 2013 forhandlede teateraftale, der sigter på, at man med det samlede overblik over de kommunale tilskud og den årlige finanslovsaftale i princippet vil kunne regne sig frem til en fast refusionsprocent gennem de fire år og dermed sikre bedre planlægningshorisont for teatrene og deres værtskommuner.
Egnsteatrene har haft refusionsprocenten som slingrende følgesvend gennem mange år – med en vedvarende nedgang fra 41,5 i 2013 til endnu mere beskedne 37,7 i det forgangne år.
Kommunernes samlede driftstilskud til deres egnsteatre ventes i øvrigt at stige fra 152,6 mio. kr. i 2016 til 161,1 mio. kr. i 2017. Og blandt disse er Næstved, der i 2016 efter en noget turbulent udbudsrunde skiftede Grønnegade Teater ud med Dansk Rakkerpak – som får en million kroner mindre årligt end forgængeren og en kommunal forventning om mere egnsteater for færre penge…
Men egnsteatrene er fortsat meget driftssikre foretagender, der med beskeden økonomisk ballast producerer rigtig mange forestillinger for både børn, unge og voksne og de fleste steder også står for gæstespil, undervisningsprojekter, talentskoler og et tæt samarbejde med andre lokale kulturinstitutioner.
Det var også konklusionen i den statusrapport, der kom i 2016 og havde samlet otte års evalueringer af landets 33 egnsteatre. Og allerede fra januar 2017 starter så en ny runde, begyndende med Black Box Theatre Ishøj Teater, Nørregade Teatret og Opera Hedeland.
DE SMÅ STORBYTEATRE er også en slags egnsteatre, blot med bopæl i hovedstaden eller de tre landsdelsscenebyer, og navnlig i København blev 2016 et nervepirrende år, hvor de 11 hidtidige teatre skulle kæmpe med 18 andre om at være med i ordningen fra 2017-20.
Kultur- og Fritidsudvalget endte med at fratage status og støtte til to af indre bys veletablerede teatre for de små og mindre børn, AnemoneTeatret og Zangenbergs Teater, for i stedet at skaffe plads til Teaterøen og Sydhavns Teater (begge med beskedne tilskud på 1,4 og 1,2 mio. kr. årligt) samt Teater Hund (2,8 mio. kr.), mens flere af de andre teatre i ordningen måtte sluge større eller mindre nedskæringer i deres støttebeløb.
Teater Hund skal nu lave både børne- og voksenproduktioner og har fået plads i Biblioteket i Nordvest, som ellers i forvejen både har Batida og den af samme teater administrerede Teater Nordvest-ordning, der står for 100 gratis forestillinger om året.
Angiveligt havde kommunen satset på at overtage og overdrage AnemoneTeatrets glimrende teaterlokaler til Teater Hund, men både dette teater og naboen Zangenbergs teatre har valgt at kæmpe videre og i første omgang afslutte indeværende sæson med opsparede midler – men forude venter en endnu sværere overlevelseskamp.
DET LILLE TEATER med fusionspartneren Marionetteatret i Kgs. Have fortsætter som lille storbyteater og kunne følgelig fejre begge teatres 50-års jubilæum i 2016 med bl.a. festskrifter og en plakatudstilling på Københavns Rådhus.
De har været med i stort set hele det moderne børneteaters historie, og Det Lille Teater, der blev etableret som Danmarks første stationære børneteater, fik bl.a. en Reumertpris i jubilæumsgave, idet 'Citroner i vand' blev Årets Børne-/Ungdomsforestilling.
Blandt årets andre store priser til børneteatret var Horsens Børneteaterpris, der gik til britiske Alex Byrne, kunstnerisk leder af det internationale NIE-teater og en skattet gæsteinstruktør hos danske børneteatre.
SpringFestivalens SpringPris gik til Stephanie Thomassen, koreograf og kunstnerisk leder af Uppercut Danseteater, mens Danmarks Teaterforeninger – der selv i år fejrer 50 års jubilæum – hædrede Mette Rosleff /Teater My som Årets Børneteater, mens Hans Rønne/Teatret løb med Hædersprisen.
DE DANSKE børne- og ungdomsteatre producerede også i 2016 en overvældende mængde (gode) forestillinger trods de pauvre og forringede produktionsvilkår. Bl.a. interaktivt teater og læringsdramatik fik endnu mere skrue, ligesom scenekunsten tog flygtningesituationen til sig med en række forestillinger, der både handlede om flugt og i flere tilfælde havde flygtninge med på scenen.
Og teater TIL flygtningebørn blev også sat i verden, igangsat med projekt 'Hodja fra Danmark', der er et partnerskab med ASSITEJ og Teatercentrum og fra 2017 skal bringe dansk børneteater ud til de ca. 2500 asylbørn på landets opholdscentre.
Samtidig med at danske børneteatre fortsat vil turnere i udlandet i stort tal – bl.a. Kina og Japan – mange vil deltage på den internationale organisation for børne- og ungdomsteater, ASSITEJ, der holder verdenskongres og festival i maj i Sydafrika.
Teateravisen.dk har bragt artikler om alt det ovenstående og meget mere til – se selv efter og brug evt. Søg-funktionen – og skal nok forsøge at følge med i det hele i det nye år. Herunder også at anmelde så mange af de nye forestillinger, som ressourcerne strækker til. I år blev det til 109 stykker – hvilket ganske utilsigtet var hele 15 mindre end i 2015. Men 2016 har faktisk været et år med en del genopsætninger på de stationære teatre og færre nye produktioner hos de turnerende teatre. 2017 vil vise, om tendensen fortsætter – men nyt og spændende børneteater skal der helt sikkert også nok blive produceret.
