Dag 2 (mandag 20. april):
Hvor første festivaldag er helliget forventningsopvarmning af og for de lokale, er anden festivaldag startskuddet til den intensive kavalkade af teaterbiler på vej til forestillinger på skoler og institutioner. Det blev indledt i går kl. 9,00 med seks teatre og seks forestillinger seks forskellige steder i Slangerup, Frederikssund og Skibby, og denne den af festivalen slutter først omkring 400 forestillinger senere torsdag eftermiddag.
Der er tale om lukkede forestillinger, hvilket dog ikke indbefatter teaterkolleger, som her får en kærkommen lejlighed til at kigge hinandens arbejde ud på en måde, som hverdagens turnevirksomhed, dansk børneteaters særkende, ikke levner megen mulighed for.
Men nutidens børn er et produkt af globalisering og interaktion og tager det forbavsende afslappet, når deres hverdag interveneres af såvel teater som små flokke af fremmede voksne. Herunder i går halv snes koreanere, kinesere og brasilianere, der udgør fortroppen for de over 100 internationale gæster, som på denne måde får et indblik i det berømmede danske børneteater på hjemmebane – og i tilgift et kig på det danske skoleliv.
De bliver transportet rundt til spillestederne af en flok dedikerede oppassere, der sørger for at finde egnede forestillinger og også stiller sig til rådighed for opklarende snakke om oplevelserne.
***
Snakket blev der i det hele taget meget sådan en mandag. For det var også den dag, hvor Teatercentrum samlede alle teatrene og stopfodrede dem med allehånde vigtige og nødvendige oplysninger om det videre festivalforløb. Her blev også de nye i klassen budt velkommen – og selvom nye teatre ofte består af gamle kendinge, så kunne man godt ane en vis overvældelse hos de ’rigtigt’ nye teaterfolk på deres første festival ved at møde 5-600 børneteaterfolk samlet til den store familie- og firmaskovtur, som en Aprilfestival også er.
Og så blev der ellers på vanlig vis udvekslet sladder og snakket fag i en kollegial og kunstnerisk samdrægtighed, der næppe findes mange andre steder, hvor kultursegmenter kæmper om og på det samme pressede marked.
Det var følgelig også Store Krammedag, hvor der mestendels hilses med overstrømmende begejstring, men også lidt af gammel vane – men ifølge teateravisen.dk’s statistiske slag på tasken oversteg gårsdagens krammehøst 10.000 berøringer på under en time, fremkaldt af ca. 400 teaterfolks ca. 25-30 omfavnelser pr. person. Måske en empatisk rekord…
***
Mandag aften blev der snakket og socialiseret videre ved en åbningsceremoni, som havde karakter af en officiel forbrødringsceremoni mellem festivalens arrangører, værter og teatre, hvor taler blev omkranset af buffet og drikkevarer.
For de garvede festivalgængere var det mestendels gentagelsernes lapidarium, men ligesom Frederikssund søndag lykkedes med en anderledes folkelig åbning i form af Søsætningen, kunne man også præstere en alternativ reception, som blev afviklet i et arkitektonisk nydeligt og lyst bilforhandlerudstillingslokale i byens industrikvarter. Det skete måske også af praktiske grunde, for byen har ikke så mange egnede lokaler til massesammenstimling af denne karakter, men var også en invitation fra og cadeau til den bilforhandler, der allerede er blevet berømmet for at stille en spritny bil, folieret med festivalplakatens motiver, til opmærksomhedsskabende rådighed.
Også deltagere fra byens berømte vikingespil var en selvfølgelig bestanddel ved receptionen og diskede op med både modtagelseskomite, fingerede slagsmål ved buffeten og lidt opvisning i sværdkunst m.v. Men det erklærede fokus var de traditionelle festtaler, der blev afleveret under livlig summen fra bageste halvdel af lokalet, hvor folk valgte at snakke sammen og spise/drikke uden smålig skelen ordstrømmen fra talerstolen, der nok var til alle, men også rettet mod hver sin modtagerkreds.
Borgmesteren John Schmidt Andersen talte nemlig indirekte til de lokale politikere og medsammensvorne omkring kommunens sikring af værtskabet ved at opremse konkrete fakta omkring bl.a. antallet af teatre, forestillinger m.v., som alle andre end de lokale honoratiores formentlig kender til hudløshed, men diverterede også med tre konkrete målsætninger for kommunens dans med festivalen, nemlig det indbyggede dannelsesprojekt, fremvisning af Frederikssund som en levende by og bevis for godt værtskab.
Det takkede formanden for teatrenes faglige organisation (TIO), Gitta Malling da også indledningsvis for i sin tale, for derefter at konstatere, at festivalen er inspiration for voksenteatret og at børneteater skaber vidende, demokratiske borgere. Og så fordybede hun sig i en længere udredning af børneteatrenes placering i kunst og skolereform og dannelseskultur, som mestendels var rettet mod organisationens medlemmer.
Herefter kunne festivalleder Henrik Køhler afslutningsvis tale sig varm omkring det kedelige scenarium, som verden ville være uden teater og kultur – inden han afleverede alle de traditionelle takker til værtskommunens politikere, kulturforvaltning, frivillige og hjælpere, Teatercentrums stab m.fl. – og selvfølgelig til teatrene, der i en hel uge gratis stiller deres kunst til rådighed.