Carsten Jensen

14. september 2023

Zangenbergs Teater flytter ind hos Teater V

De to teatre har indgået en samarbejdsaftale på foreløbig to år om at producere nye forestillinger sammen og give plads til genopsætninger af tidligere vellykkede forestillinger. Det spændende samarbejde er helt aktuelt indledt med Zangenbergs prisbelønnede ’Finn og de fem fajl’ fra 2019.

Teater V, der er lille storbyteater i Københavns Kommune med eget teaterhus i Valby, får en ny og tæt samarbejdspartner, når Zangenbergs Teater rykker ind hos bydelsteatret på Porcelænstorvet.

Teater V og Zangenbergs Teater har indgået aftale om et foreløbigt toårigt samarbejde, hvor de to teatre både producerer nye forestillinger sammen, og ’puster nyt liv i tidligere vellykkede opsætninger’, som det udtrykkes, hvilket helt konkret manifesterer sig med den aktuelle genopsætning af Zangenbergs Teaters prisbelønnede coming-of-age-fortælling om ’Finn og de fem fajl’, som spillede første gang i 2019, og nu har indtaget Prøvehallen på Teater V frem til 19. september.

I Teateravisen gav Betina Rex sin anmeldelse overskriften ’En fuckfinger til præstationssamfundet’ og glædede sig bl.a. over en ’elegant visuel indpakning af live-illustrationer og overskuds-skuespil’, og det gjorde et veloplagt publikum også til repremieren onsdag aften, hvor Teateravisens udsendte var på plads.

Det er som nævnt en prisbelønnet forestilling, idet Magnus Iuel Berg modtog Danske Dramatikeres Manuskriptpris, der blev uddelt på Horsens Teaterfestival i 2019.

Arbejdsro

’Samarbejdet giver god mening for os på Teater V, fordi det bakker op om – og skaber arbejdsro og rum til – et københavnsk teater uden egen scene og derudover giver mulighed for at genopsætte tidligere succeser, og eksponere dem for et endnu bredere publikum. Dette taler direkte ind i vores vision om at åbne op for flere samarbejder på tværs og lade de vellykkede forestillinger leve længere’, lyder det fra teaterdirektør for Teater V, Pelle Koppel i den pressemeddelelse, der ledsagede den gode nyhed – som betyder, at Zangenbergs Teater atter får en fast base og en økonomisk håndsrækning efter nogle turbulente år.

Teatret havde nemlig selv status som lille storbyteater i Københavns Kommune – med egen scene i Indre By. Men man blev bortvalgt, så teatret siden januar 2017 ikke haft fast driftsstøtte, men alligevel kunnet produceret nye forestillinger i kraft af projektstøtte, private fonde, udlejning af lokaler – og billetindtægter fra et trofast publikum.

Senest valgte teatret i sommeren 2021 at flytte fra en dyr husleje til LiteraturHaus på Nørrebro, der tog venligt imod, men hvor man måtte deles om lokalerne.

Fire forestillinger på bedding

Nu har Zangenbergs Teater, der har eksisteret siden 1969, altså fået et nyt og spændende opholdssted.

’Samarbejdet med Teater V er meget meningsfyldt for os, ikke kun fordi det giver os en fast base og mulighed for at producere fire nye forestillinger, alle støttet af Statens Kunstfond, men også fordi begge teatre arbejder med at udvikle ny dansk dramatik og nye scenekunsttalenter’, siger teaterleder for Zangenbergs Teater, Thea Kulavig, der således udover ’Finn og de fem fajl’ i de næste sæsoner kan byde ind med ’HACK:History’, der hacker undervisningen lokalt i klasseværelser ude på skolerne; ’G.G’, der er forestilling om gaming;  ’Tvillingehjerte’, der er en musikmonolog om sorg samt den feministiske ungdomsgyser ’Sød&Blød’ – der som nævnt alle har modtaget projektstøtte, et par af dem faktisk for flere sæsoner siden, men som det nu bliver muligt at realisere i rolige professionelle teateromgivelser.

Thea Kulavig bekræfter, at Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) har accepteret denne forsinkelse i de støttede projekter, som nu får Teater V som samarbejdspartner. Ligesom man i øvrigt også har fået støtte til at lave en turnevenlig version af ’Finn og de fem fajl’, så den får det ’længere liv’, som også er en del af PUS’ støtte-strategi.

Prøver ikke at blive lille storbyteater igen

Med Zangenbergs Teaters fokus på produktioner for teenage-publikummet bidrager man også til det samlede repertoire, hvor Teater V i forvejen har både småbørns- og voksenteater.

Fremtiden udover de første to års aftale er formentlig til forhandling, men ret forude venter også udvælgelse af de teatre, der skal være i Københavns Kommunes lille storbyteater-pulje fra 2025-28.

Zangenbergs Teater søgte forgæves om at komme tilbage i ordningen for 2021-24, men da Teateravisen spurgte hende ved repremieren på ’Finn og de fem fajl’, om teatret ville søge igen til den kommende periode 2025-28, var svaret et klart nej.

Hun er lige nu meget tilfreds med det kommende samarbejde og glæder sig over en samarbejdsaftale, hvor Zangenbergs Teater hverken skal betale husleje eller administration, og hvor Teater V også stiller økonomiske midler til rådighed.

Det ser hun selvsagt som Pelle Koppels omsorg for både Zangenbergs Teaters fortsatte eksistens og teaterområdet som sådan. Og så er hun for resten p.t. selv ansat af Teater V i billetten i et barselsvikariat…

»Da vi flyttede fra Pilestræde, var vi modne og klar til at have et større teaterhus, men så kom corona. Tiden nu er ikke til at åbne endnu et nyt teater, men derimod er tiden til samarbejde, udvikling og styrke hinanden. Noget vi ser et stort potentiale i sammen med Teater V,« siger Thea.

»Jeg startede selv herude i Valby for mange år siden, først som deltager i Dramatisk Debut, sidenhen fik jeg arbejde her og har i alle årene haft god sparring og støtte i Pelle Koppel. På alle leder og kanter er det her et meningsfyldt samarbejde.«

Seneste artikler

Seneste artikler

På vandring i juleteaterland

På vandring i juleteaterland

Så nærmer juleteatersæsonen sig med dens virvar af klassiker-genbrug fra både teater- og litteraturfront, dramatiserede julekalendere, nissefyldte genopsætninger ad libitum, nye julemusicals m.v. Der spilles på små og store scener og for alle aldre. Teateravisen forsøger sig atter med en guide over det scenekunstneriske juleknas.
Læs mere
Festivalen & fremtiden

Festivalen & fremtiden

Den gode nyhed er, at der efter lang tids usikkerhed nu er landet en aftale om en KLAP-teaterfestival i 2025 – dog i reduceret udgave. Den problematiske baggrund er, at det er blevet stadigt vanskeligere at finde værtskommuner til det store arrangement. Der er brug for en mere holdbar og fremtidssikret finansieringsmodel, samtidig med at festivalens format og indholdsside udvikles, fortæller Dorthe Skøtt Bébe, festivalleder og direktør på Teatercentrum.
Læs mere
En hyldest til dukketeaterkunsten

En hyldest til dukketeaterkunsten

Silkeborgs internationale festival for dukke- objekt og visuelt teater, der under navnet Festival of Wonder afvikles fra 6.-10. november 2024, fremstår som et oplevelsesfyldt tilløbsstykke for både lokale og de mange tilrejsende. Den 26. udgave af den biennale festival byder i år på 90 arrangementer for voksne og børn.
Læs mere
Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.