Det er helt umuligt ikke at holde af frk. Larsen. Hun er en lillebitte dame. Klædt i en lilla kjole med matchende tørklæde og med fornuftige, brune lædersko. Hendes korte hår er såmænd også næsten lilla, og hun har fine krøller, der bugter sig rundt om hendes intense ansigt. Hendes blik bag guldbrillerne er yderst direkte, når hun ser op fra bogstakkene og ud på os, der besøger hende på biblioteket. Evigt parat med fingeren for munden for at tysse på os. Der skal jo være stille på hendes bibliotek!
Indrømmet. Hovedpersonen i ’Lille frk. Larsens store kærlighed’ er bare en dukke. Men sådan som Signe Kærup Dahl har skabt hende og fører hende, så kommer hun bogstaveligt talt til live for øjnene af børnepublikummet. For det kan godt være, at frk. Larsen er en skrap bibliotekar med meget faste meninger om, hvordan man skal opføre sig på et bibliotek. Men hun er også en bogelsker, der kan alle sine klassikere udenad – og som kan hjælpe alle børn og voksne med at finde de helt rigtige bøger. Hvis andre er nysgerrige efter at læse, så smelter hun.
Kærestebrev kl. 10.35
’En kirsebærdal. En prinsesse på en ært.’ Sådan taler frk. Larsen med sig selv – med referencer til ’Brødrene Løvehjerte’ og ’Prinsessen på ærten’, som flere af de ældste børnetilskuere fanger. Gør de det ikke, gør det nu ikke noget. De fungerer også bare som smukke ord.
Som bibliotekar står frk. Larsen mellem bibliotekets bogkasser og sætter bøger på plads, men hun bliver hele tiden forstyrret af nogen, der vil have hjælp. Men en formiddag – kl. 10.35 på hendes præcise guldarmbåndsur – finder et forunderligt kærestebrev fra en ukendt beundrer. Så kommer der pludselig blomst i håret på frk. Larsen…
Signe Kærup Dahl fra Akkord Teater har selv skrevet forestillingens replikker og sangtekster. Egentlig er denne historie både er lillebitte og kæmpestor, netop fordi den både handler om en lille og næsten uanseelig begivenhed i et menneskes liv, men samtidig også om et altoverskyggende livsønske om at føle sig elsket. Sammen med komponisten Søren Dahl Jeppesen har hun komponeret nogle nænsomme melodier for både klaver og guitar i en musikalsk fortælling, hvor alt er stramt disponeret og yderst akkurat fra start til slut. I en minimal og skrabet bogkassescenografi, der dog lige akkurat er effektfuld nok til at fungere.
Klassiker-overload
Signe Kærup Dahl har godt blik for alle børnetilskuerne, og hun bevæger sig frit rundt mellem dem, netop som en bibliotekar går til børnene på sit bibliotek. Samtidig har hun en fin sans til at synge både stille og kækt. Hendes smukke, lyse sopran skaber skønt liv i denne glemte kvinde, der pludselig rødmer og får liv i fantasien, så hun smider spadsereskoene og kommer op på røde hæle – parat til at slubre hindbærsaft i sugerør: Livslysten får overtaget hos frk. Larsen ved bogstigen.
Plottets finurlige forelskelsespointe kommer tydeligt frem. Når forskellige muntre figurer dukker op i plottet – ikke mindst buschauffør Basse og hans datter – så skifter Signe Kærup Dahl sit kropssprog, så man også umiddelbart oplever de andre figurer. Til trods for at hun som dukkefører egentlig selv er bundet til frk. Larsen… Det er sjovt og opfindsomt spil.
Samtidig er forestillingen et fint møde med en stribe klassiske bogtitler, som børnene har en god chance for at kende – fra Astrid Lindgren til H.C. Andersen. Det virker dog lidt underligt, at der slet ikke er nyere bøger med. Ikke engang Jakob Martin Strids ’Den fantastiske bus’ eller andre nye hits dukker op i frk. Larsens talestrøm. Men det kan selvfølgelig være, at Signe Kærup Dahl forandrer udvalget af bogtitler fra forestilling til forestilling, alt efter børnepublikummets alder. Der vil i hvert fald være stor forskel på de 3-åriges og de 8-åriges litterære horisont. Også selv om de fleste nok har hørt om ’Karius og Baktus’.
Fra Å til A
’Lille frk. Larsens store kærlighed’ har en charmerende tysthed over sig. Frøkendukkens gammeldameskrøbelighed får tilskuerne til at lytte ekstra godt efter. Netop fordi forestillingen foregår på et bibliotek, er den selvfølgelig også oplagt at spille på et bibliotek.
Når man bagefter forestillingen bevæger sig ud gennem biblioteket, kommer man måske også til at kigge på bibliotekarerne og spekulere på, hvilke hemmelige kærlighedsdrømme de mon går rundt med…
Men hvad ved de fleste af os egentlig om at være bibliotekar? Som frk. Larsen selv synger det: ’Frøken Larsen gør det samme hver dag / Sætter bøger på plads fra Å til A.’
