Dorte Abrahamsen er en rigtig fortæller. Hun kigger ud over tilskuerne med et blik, så man fornemmer, at om lidt kommer der en god historie. Og det gør der så. Endda en historie, som tilskuerne gerne må deltage i, for ’Græshoppesalsa’ er både en teaterforestilling om en overordentlig stædig græshoppe – og en koncert, hvor ungerne selv må synge med.
Selv står Dorte Abrahamsen i sin orange jakke og ser sej ud. Hun smiler kærligt til børnene. Bag hende er et fantasifuldt billede malet på en rulle lærred, som hun af og til ruller videre – som en slags hjemmelavet baggrundsfilmkulisse, der skifter undervejs.
Tegningerne på lærredet er påført med muntert schwung, og drejeanordningen virker upåklageligt analogt. Og tak for det! ’Græshoppesalsa’ er i hvert fald billedklart teater uden skærm, og det er nysgerrigt teater, der pirrer tilskuernes fantasi. Som en illustreret børnebog, der bliver levende.
Gamle venner
’Græshoppesalsa’ handler om græshoppen Grethe. Hun springer hele tiden højt og hurtigt af sted, mens hendes sneglevenner er lidt sløvere i det. ’Vi skynder os lige så langsomt, vi kan,’ som de siger det. Men Grethe springer bare videre. Ud i den vide verden – uden at være bange for noget som helst.
’Hvis der er nogen, der vil æde mig, så springer jeg jo bare,’ siger denne kække Grethe. Og springer igen. Men problemet er bare, at græshoppen ikke har hørt om, at myrer er farlige…
Det er en klassisk hjem-ud-hjem fortælling, som Dorte Abrahamsen her skaber for øjnene af børnene. En fortælling om at være så nysgerrig, at man kommer ud for voldsomme farer. Men også et eventyr om kun at kunne klare modstanden, fordi man er heldig at få hjælp af sine gamle venner.
Lækker guitar
Musikalsk er ’Græshoppesalsa’ en fornøjelse. Dorte Abrahamsen synger godt og naturligt, og hun akkompagnerer sig selv lækkert og illustrativt på sin guitar. Hun har en dreven sans for de helt enkle virkemidler, og hun mister aldrig tilskuerne af syne.
Hun er også god til at sætte fagter til flere af sangene og figurerne, så fortællingen bliver endnu mere levende. Her er forskellige mundrette sange – og selvfølgelig en underliggende salsarytme, der får tilskuerne til at rokke med.
Det er ikke epokegørende musik. Men det rammer sin rytme og sine tilskuere med fuld effekt.
Når græshoppen skifter ham
Man kan spørge sig selv om, hvad børnehavebørn fra storbyen egentlig ved om en græshoppe…
Men det har Dorte Abrahamsen såmænd også tænkt på. Hun er i hvert fald vældig god til at forklare, hvad der egentlig sker, når græshoppen skal skifte ham.
’Når børn bliver større, så vokser de ud af deres tøj – og så får de noget nyt,’ som hun forklarer princippet for børnene. Og ungerne ser ud til at synes, at det er helt indlysende…
Lækkerbisken
’Græshoppesalsa’ fik åbenbart allerede premiere i 2013, men har siden udviklet sig videre med Jacob Stage som instruktør fra 2014. Det kan forklare, hvorfor forestillingen nu tre år efter den oprindelige premiere virker så imponerende gennemarbejdet.
Dorte Abrahamsen må i hvert fald være en lækkerbisken for enhver instruktør, der søger en perfektionistisk spiller med smil i øjnene og guitar i hænderne.
Men den kommende sæson er forestillingen altså på vej ud på turné landet rundt. Som et fint og musiksprælsk opmuntring til børnehaveungerne.
Eller som Grethe Græshoppe nok bare ville synge det:
’Jeg hopper højt!’
