Af: Anne Middelboe Christensen

30. august 2021

Vellykket kriblekrableteater med vidunderlig nysgerrighed

Performanceteatret Secret Hotel har skabt den opløftende, interaktive vandreforestilling ’Myrepostyr’ som velkomponeret klimateater.

Nysgerrighed er en gave. Performanceteatret Secret Hotel er begavet med så meget nysgerrighed, at teatret deler ud af den – generøst og omhyggeligt. Den opløftende forestilling ’Myrepostyr’ viser sig da også at være én lang undren og udveksling af nysgerrighed – udover at være en interaktiv forestilling i øjenhøjde med de 9-12 årige, der pludselig skal ud på teatervandring i rollen som arbejdsmyrer.

Konceptet er tillokkende: Alle tilskuere bliver ved ankomsten iført en hvid støvdragt og får nogle nødtørftige instruktioner til livet som myre. Vores nye ’myrehåndled’ får tildelt særlige myreparfumer med snert af appelsinskal og fyrrenåle. Og så er det ellers bare om at stille op på række og af sted ud i verden for at bygge myretuen – og beskytte dronningen…

’Myrepostyr’ kalder instruktøren Christine Fentz denne skægge og interaktive forestilling. Hun har baseret den på voksenforestillingen ’Vandringsforelæsnning om Myrer’, der er skabt over myreviden fra myreeksperten Hans Joachim Offenberg og antropologen Andreas Roepstorff.

Samtidig har hun bedt Maiken Vibe Bauer om at komponere musik, der er inspireret af de lyde, som myrer åbenbart udsender, når de gnasker og marcherer. Musikken ender med at blande sig med lyden af blæsten og vores fodtrin, organisk og minimalistisk, mens sanserne skærpes i vores nytransformerede myrekroppe.

Ord og tøjklemmer

Vi står spændte i vores ens, hvide dragter og forsøger at adlyde hurtigt nok. Den svensk-danske danser My Lindblad har rollen som myndig myreinstruktør. Hun har tydeligvis høje forventninger til vores evner til at samarbejde og til at udføre en ordre. Hun udtrykker sig i et klart og linjeflot kropssprog – og hun bruger både mimik og vild gestik med sine rolige hænder for at formidle myrernes forunderlige verden. 

Ved hjælp af veloplagte ord og lavpraktiske tøjklemmer på en snor forklarer hun, hvordan myrernes samfund er blevet raffineret over millioner af år – og hvordan den totale vægt af myrer på jorden er meget større end den totale vægt af mennesker. 

Så vi føler os unægtelig temmelig små, når vi løber rundt i skolegårdens grønne anlæg under overdådigt blomstrende træer. Her ligger bunker af hvide, aflange puder, som skal forestille myreæg og myrepupper, der skal flyttes og beskyttes – og flyttes igen. Så vi holder loyalt sammen to og to. Vi bærer myreungerne uden at tabe dem. Vi lærer håndtegn for at løbe og gå – og vi slår os sammen i grupper, efterhånden som vores minimyresamfund enten bekriger naboerne eller fusionerer med dem. Akkurat lige som i menneskenes verden. 

Tid til smagsprøve

Parallellerne mellem myrer og mennesker er overraskende oplagte. Forestillingen vil da også uden tvivl skabe adskillige diskussioner mellem børnene – og gode debatter i timerne i både biologi og dansk. 

Samtidig er forestillingen så legende og fuld af basal koreografi og fysiske aktiviteter, at den netop vil kunne fænge alle – ikke bare dyrenørderne og de klimabekymrede, men også de danseglade og madglade og alle de andre i klassen. Netop fordi opgaverne i forestillingen er så forskellige og så morsomme. Og fordi forestillingen er så veldisponeret rent dramaturgisk. 

Flaskemagi

Hen mod slutningen af forestillingen bliver vi bedt om at sætte os i rundkreds. Vi stirrer betaget på hver vores lille myre, som løber rundt inde i hver sin lillebitte flaske. En forunderlig kriblekrableeksistens, der kan bære op til 50 gange sin egen vægt! Så er det på tide at få sig en smagsprøve, siger myreanføreren…

Secret Hotel har sin helt egen charme, når Christine Fentz & co. underlægger sig et landskab eller en skolegård – og et publikum. Charmen funkler også i ’Myrepostyr’ – med en stolt morale om insekternes plads i verden. ’Myrepostyr’ er vitterlig klimabevidst teater til tiden. Med en overbevisende smag af nysgerrighed.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Ugly-grøn saftevand med skæv skrædderstilling
Klare Elenius:
'Naboen danser'
Eller hvad med selvlysende kaktus med smidig knæbøjning? Klara Elenius fanger ungernes æstetik og kombinerer med lidt dans, lidt ensomhed – og lidt kedsomhed
Kærlighed i blomsterbedet
Teater Rio Rose:
'Slagmark'
Rio Rose har skabt en visuel smuk og nærværende forestilling om menneskers manglende forståelser for hinanden. Tableau afløser tableau i et stramt koreograferet og fragmentarisk opbygget hverdagsdrama.
Nationalitetsforskudt
Ramaskrig:
'Medfødt - hvem fanden gider være svensk'
Det er ikke rart at blive mobbet for at være svensker. Ramaskrig er til slapstick med sproget uden at fortabe sig i de dramatiske dybder
En historie om magt
Batida:
'Fargo & Søn'
Samtidigheden af fine sceniske billeder og forløb, som spilles overdrevet eller skulle have været strammet op, gør 'Fargo & Søn' til en mærkelig splittet oplevelse
Jeg vidste slet ikke, at drager var bløde
Bagage:
'Der findes da slet ikke drager'
Til gengæld troede jeg, at drageteater var morsomt. Men det er det ikke hos Teatret Bagage
Livets ledningsværk
Teater Morgana:
'Kort Sagt'
Med dejlige mavedeller, global iltiver og forvandlingssang under sprukne stjernes lys aser og maser, danser og synger små klovne sig rundt i et manegespil, som på poesiens skingrende skøre og sørgmuntre vinger maler livets cyklus.
Ugly-grøn saftevand med skæv skrædderstilling
Klare Elenius:
'Naboen danser'
Eller hvad med selvlysende kaktus med smidig knæbøjning? Klara Elenius fanger ungernes æstetik og kombinerer med lidt dans, lidt ensomhed – og lidt kedsomhed
Kærlighed i blomsterbedet
Teater Rio Rose:
'Slagmark'
Rio Rose har skabt en visuel smuk og nærværende forestilling om menneskers manglende forståelser for hinanden. Tableau afløser tableau i et stramt koreograferet og fragmentarisk opbygget hverdagsdrama.
Nationalitetsforskudt
Ramaskrig:
'Medfødt - hvem fanden gider være svensk'
Det er ikke rart at blive mobbet for at være svensker. Ramaskrig er til slapstick med sproget uden at fortabe sig i de dramatiske dybder
En historie om magt
Batida:
'Fargo & Søn'
Samtidigheden af fine sceniske billeder og forløb, som spilles overdrevet eller skulle have været strammet op, gør 'Fargo & Søn' til en mærkelig splittet oplevelse
Jeg vidste slet ikke, at drager var bløde
Bagage:
'Der findes da slet ikke drager'
Til gengæld troede jeg, at drageteater var morsomt. Men det er det ikke hos Teatret Bagage
Livets ledningsværk
Teater Morgana:
'Kort Sagt'
Med dejlige mavedeller, global iltiver og forvandlingssang under sprukne stjernes lys aser og maser, danser og synger små klovne sig rundt i et manegespil, som på poesiens skingrende skøre og sørgmuntre vinger maler livets cyklus.