Af: Carsten Jensen

9. januar 2025

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.

Teateravisen stopper sit virke som uafhængig nyhedsportal med udgangen af februar 2025 – hvilket effektueres samtidig med at denne skribent skal fratræde som ansvarshavende redaktør. Frem til 1. marts vil Teateravisen dog fungere nogenlunde som hidtil med anmeldelser, nyheder og annoncer m.v.

Udgiveren Teatercentrum har besluttet at afvikle nyhedsportalen med baggrund i en presset økonomisk situation samt behovet for en ny kommunikationsstrategi, der ikke indbefatter en uafhængig netportal. I stedet er aftalt et nyt samarbejde mellem Teatercentrum og ISCENE om formidling af nyhedsstof og anmeldelser fra børne- og ungdomsteaterområdet. Det udrulles i en længere pressemeddelelse, hvori det bl.a. hedder:

”1. marts 2025 indgår Teatercentrum og ISCENE et nyt samarbejde om det professionelle anmelderi af børne- og ungdomsteatret, som herefter vil være at finde på en fælles børne- og ungdomsside på ISCENE. Gennem samarbejdet mellem ISCENE og Teatercentrum samles alt nyhedsstof om børne- og ungeområdet under ét på en medieplatform, der i forvejen dækker et bredt udsnit af scenekunstområdet. Samlingen af stoffet skal give brugerne lettere adgang til fagstærkt scenekunststof fra hele landet uanset målgruppe”. 

Anmelderiets bevarelse

Således vil man altså sikre den vigtige synliggørelse af børne- og ungdomsteater via ikke mindst anmelderiet, hvor ISCENE ifølge pressemeddelelsen vil supplere sit nuværende anmelderkorps med udgangspunkt i Teateravisens aktuelle freelanceanmeldere. Samtidig vil Teateravisen.dk fortsat være tilgængelig som digitalt arkiv for de mange nyhedshistorier og de over 1800 anmeldelser, portalen har bragt fra 2008-2025.

I pressemeddelelsen siger direktør i Teatercentrum, Dorthe Bébe, pænt farvel til det medie, der har eksisteret under først navnet  BørneTeaterAvisen fra 1972 og siden Teateravisen fra 2013.

”At lukke Teateravisen.dk er naturligvis vemodigt, og der skal lyde en stor tak til redaktør Carsten Jensen og alle anmelderne på Teateravisen for det dedikerede arbejde gennem de mange år. Fordi scenekunstområdet for børn og unge fortsat skal have stor bevågenhed, glæder det mig, at ISCENE træder ind i samarbejdet om nyhedsdækning af området, så Teatercentrum i højere grad kan fokusere på at skabe og styrke nye kommunikationsveje med målrettet og vidensbaseret formidling til områdets aktører og meningsdannere.

Professionelt anmelderi af børne- og ungdomsteatret har været en af hjørnestenene i Teateravisen.dk og målsætningen er fortsat, at alle nye forestillinger for børn og unge anmeldes hver sæson. Udgangspunktet for samarbejdet med ISCENE har været videreførelsen af denne målsætning”.

Et vigtigt nyhedsreservat forsvinder

Som nu afgående redaktør efter næsten 39 år med det specifikke formål at formidle kendskabet til det store, men alt for skjulte teatermiljø, der udgøres af det professionelle børne- og ungdomsteater, er beslutningen om at lukke Teateravisen en kedelig showstopper på den ellers interessante rejse fra BørneTeaterAvisens fire årlige papiravisudgaver frem til Teateravisen i den digitale og døgnåbne netportal med de mange udvidede muligheder for synliggørelse af miljøet.

Det er forstemmende, at dette særlige nyhedsreservat nu forsvinder. Men det er godt at se, at det omfattende anmelderi af børne- og ungdomsteater søges bevaret, for det har været en vigtig, synliggørende trædesten for en lang række både store og små og ustøttede producenter  siden indførelsen af anmeldelser i 1993.

Men udviklingen viser også, at selvom offentligheden stadig er relativ ubekendt med den kunst, som områdets mange teatre præsterer, er den tidligere markante afstand mellem børne- og voksenteatret både kunstnerisk og organisatorisk efterhånden afløst af gensidig respekt, samarbejde og et samlet teaterfelt, hvor mange producerer forestillinger for alle aldre.

Derfor håber denne skribent, at børneteatret trods Teateravisens sørgelige afvikling vil finde sin fortjente plads i et medie med fokus på hele teaterlivet – som det udlægges i pressemeddelelsen af chefredaktør Rie Hammer fra ISCENE:

”Ambitionen for ISCENE er at styrke synligheden af scenekunsten for et bredt segment af brugere. Det er derfor en stor glæde, at vi nu i samarbejde med Teatercentrum kan optimere formidlingen ved at samle stoffet på én platform og gøre det let for brugerne at finde fagstærkt indholdsstof om scenekunst fra hele Danmark for alle målgrupper. Med det nye tiltag sikrer vi, at den journalistiske formidling kan nå ud til langt flere brugere og dermed styrke synligheden af kunstarten og samtalen om scenekunstens betydning for samfundsudviklingen”.

Men uanset en forklaringsivrig pressemeddelelse med velvalgte ord om samarbejde og samlet formidlingsplatform m.v., finder denne redaktør det stadig sørgeligt, at en kombination af spareøvelse og ændret kommunikationsstrategi rent faktisk betyder, at der om lidt ikke længere er et aktivt medie, der hedder ”Teateravisen – scenekunst for børn og unge”.

Seneste artikler

Seneste artikler

Festivalen & fremtiden

Festivalen & fremtiden

Den gode nyhed er, at der efter lang tids usikkerhed nu er landet en aftale om en KLAP-teaterfestival i 2025 – dog i reduceret udgave. Den problematiske baggrund er, at det er blevet stadigt vanskeligere at finde værtskommuner til det store arrangement. Der er brug for en mere holdbar og fremtidssikret finansieringsmodel, samtidig med at festivalens format og indholdsside udvikles, fortæller Dorthe Skøtt Bébe, festivalleder og direktør på Teatercentrum.
Læs mere
En hyldest til dukketeaterkunsten

En hyldest til dukketeaterkunsten

Silkeborgs internationale festival for dukke- objekt og visuelt teater, der under navnet Festival of Wonder afvikles fra 6.-10. november 2024, fremstår som et oplevelsesfyldt tilløbsstykke for både lokale og de mange tilrejsende. Den 26. udgave af den biennale festival byder i år på 90 arrangementer for voksne og børn.
Læs mere
Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.
Læs mere
Fokus på bæredygtige arbejdsforhold

Fokus på bæredygtige arbejdsforhold

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort årets store uddeling fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er uddelt støtte på i alt 92,2 mio. kr. til 76 ansøgninger – med fokus på at give flere flerårige tilskud og at sikre flere driftsbevillinger til flere scenekunstaktører.