Af: Sara d’Apuzzo Poulsen

11. april 2024

Nyt teater tager livtag med angsten

Et af de nye teatre, der er med på KLAP-teaterfestivalen for første gang, er teater Luns, der deltager med en forestilling om angstens komplekse natur, der bl.a. bygger på de to teaterstifteres og medvirkendes egne oplevelser. Luns ser frem til festivalen og mødet med både publikum og teaterkolleger.

Der deltager 12 teatre på KLAP-teaterfestivalen i Esbjerg fra 14.-21. april for første gang, og et af dem er Luns med forestillingen ‘FreeFall’, der er klar til at tage publikum med på en dybt personlig rejse ind i angstens komplekse verden og de indre kampe, mange står overfor, men få taler højt om.

Forestillingen, der er et resultat af fire års intensivt samarbejde mellem lydkunstneren Anne-Kristine Selvejer og cirkusartisten/danseren Jasmin Sofie Sabroe, udspringer nemlig af personlige erfaringer med angst. Med en kombination af luftakrobatik, dans, og multikanal elektroakustik lyd, inviterer ‘FreeFall’ publikum ind i en verden, hvor følelsen af angst bliver både synlig og mærkbar.

En intuitiv skabelsesproces

De to kunstnere bag Luns mødtes på AFUK (Akademiet For Utæmmet Kreativitet), hvor de forenede deres færdigheder i en fælles passion for teater.  Anne-Kristine er uddannet fra Det Danske Musikkonservatorium med et speciale i elektronisk musik, mens Jasmin har en baggrund fra cirkusverdenen og dans.

Anne-Kristine og Jasmin har tidligere skabt flere forestillinger sammen, men ‘FreeFall’ markerer deres første hele værk. Samarbejdet har ifølge Anne-Kristine udviklet sig til en næsten telepatisk forståelse for hinandens kreative visioner og ideer, som har været afgørende for, hvordan de har kunnet formidle det komplekse emne angst gennem deres kunst i form af musik, dans og fysisk teater.

»Det er helt klart Jasmin, der styrer alt det sceniske og bevægelsen, mens jeg står for musikken. Men vi er også rigtig gode til at give hinanden feedback,« forklarer Anne-Kristine om deres arbejdsdynamik.

Et tabufrit rum

 ‘FreeFall’ skiller sig ud ved at skabe et rum, hvor angst ikke er et tabu, men en delt erfaring, der bringer publikum tættere på de medvirkende og hinanden. Ved at placere publikum ‘inde i angsten’, med en rund scene og en intens brug af lys, lyd og fysisk tilstedeværelse, bliver man som tilskuer en del af forestillingen, mens følelsen af fællesskab styrkes.

Forestillingen er alderssat til fra 13 år, men retter sig mod alle aldre både pga. det kreative udtryk og evnen til at starte samtaler om et ofte stigmatiseret emne. For unge tilskuere kan det være en øjenåbner, der giver nye perspektiver på deres egne eller andres følelser. For voksne kan det være en påmindelse om, at det er vigtigt at tale om og anerkende mental sundhed, lyder det fra Anne-Kristine og Jasmin, der håber, at ‘FreeFall’ vil inspirere til dialog og empati, og at de, der ser forestillingen, vil føle sig mindre alene med deres oplevelser.

Forestillingen havde premiere på AFUK i efteråret 2023, og reaktionerne på ‘FreeFall’ har været meget positive, især i forhold til at gøre angst mindre tabubelagt. Anne-Kristine deler en særlig rørende oplevelse med en familie, hvor faren led af angst, og hvordan forestillingen resonerede dybt med ham. Det understreger forestillingens evne til at skabe genklang hos både børn og voksne og dens potentiale til at sætte ord på og dele personlige udfordringer.

En platform for udveksling

Nu møder både ’FreeFall’ og teatret Luns det store, brede publikum på KLAP-teaterfestivalen. De to teaterfolk ser derfor frem til at indgå i større dialog med både publikum og kolleger og håber at få gode kontakter og kunne bringe deres forestilling ud til landets skoler og bidrage til en konstruktiv og pædagogisk debat om begrebet angst.

Den store årlige festival er nemlig udover en salgsmesse også et vigtigt kollegialt og fagligt træf for landets mange turneteatre og derfor en unik mulighed for at netværke, dele erfaringer og deltage i de mange faglige diskussioner og tilbud i løbet af en uges festival.

***

Sara d’Apuzzo Poulsen, der er tilknyttet festivalen som kommunikationsassistent og podcast-entusiast, har skrevet denne artikel på baggrund af sin podcast med Anne-Kristine Selvejer fra Luns: https://teatercentrum.dk/wp-content/uploads/2024/02/Luns-done.mp3

Seneste artikler

Seneste artikler

På vandring i juleteaterland

På vandring i juleteaterland

Så nærmer juleteatersæsonen sig med dens virvar af klassiker-genbrug fra både teater- og litteraturfront, dramatiserede julekalendere, nissefyldte genopsætninger ad libitum, nye julemusicals m.v. Der spilles på små og store scener og for alle aldre. Teateravisen forsøger sig atter med en guide over det scenekunstneriske juleknas.
Læs mere
Festivalen & fremtiden

Festivalen & fremtiden

Den gode nyhed er, at der efter lang tids usikkerhed nu er landet en aftale om en KLAP-teaterfestival i 2025 – dog i reduceret udgave. Den problematiske baggrund er, at det er blevet stadigt vanskeligere at finde værtskommuner til det store arrangement. Der er brug for en mere holdbar og fremtidssikret finansieringsmodel, samtidig med at festivalens format og indholdsside udvikles, fortæller Dorthe Skøtt Bébe, festivalleder og direktør på Teatercentrum.
Læs mere
En hyldest til dukketeaterkunsten

En hyldest til dukketeaterkunsten

Silkeborgs internationale festival for dukke- objekt og visuelt teater, der under navnet Festival of Wonder afvikles fra 6.-10. november 2024, fremstår som et oplevelsesfyldt tilløbsstykke for både lokale og de mange tilrejsende. Den 26. udgave af den biennale festival byder i år på 90 arrangementer for voksne og børn.
Læs mere
Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.