Kommentar af: Lotte Faarup

18. november 2011

Søg Søg Søg!

Et stort anlagt symposium vil over tre dage sætte fokus på kunstnerisk forskning for bl.a. at udfordre rutinerne og få tanket nyt kunstnerisk brændstof. Og det er der i høj grad brug for osse inden for børne- og ungdomsteatret, mener en af initiativtagerne, Lotte Faarup, der bl.a. er leder af Forsøgsstationen og teatret Det Olske Orkester og her fortæller lidt om behovet for udvikling og nytænkning.

FORSØGSSTATIONEN, Teatervidenskab og Efteruddannelsen arrangerer i fællesskab symposiet ’Nye dimensioner – Hvad er kunstnerisk forskning? ’ fra torsdag 24. til lørdag 26. november  med det formål at sætte spot på forskning og laboratorie arbejde inden for scenekunsten i Danmark. Og samtidig skæve til udlandet gennem inspirerende indslag fra udenlandske scenekunstnere.

Hvorfor er det så vigtigt?

Der findes ingen lige vej til et kunstnerisk resultat. Der findes omveje og de må nødvendigvis gå via undersøgelser, hvis resultater man ikke har fastlagt på forhånd.

KUNSTNERISK FORSKNINGk forskning inden for scenekunst kræver to fundamentale elementer. Det kræver først og fremmest et professionelt niveau, hvor vi tager udgangspunkt i et håndværk som til stadighed udvikles og forfines gennem kvalificeret faglig stimulans og træning. Og så kræver det, at kunstneren stiller disse kapaciteter til rådighed, slipper sin trang til styrede forudsigelige resultater og i stedet træder ind i et irrationelt og underbevidst landskab og åbner for et stort kunstnerisk ucensureret materiale.

Denne kompetence og dette materiale må i spil, hvis vi reelt skal tale om scenekunst, der vil sit publikum og sin samtidighed andet end at underholde.

Vi er, inden for børne- og gruppeteatret, ofte tilbøjelige til at følge de samme mønstre, både pga. af tilskudsordninger, salg og et formodet publikumsbehov. Vi låser os ofte ind i en årlig rutine, som desværre også har den sideeffekt at underprioriterer det kunstneriske brændstof, netop i form af kunstnerisk søgning og udvikling. Varen skal blive færdig, så den kan sælges. Og så kører sæsonerne og før vi får set os om, har vi måske været for længe væk fra vores værksted – det rum hvor ideer og drømme har plads til at opstå, det rum hvor vi grundlæggende kvalificerer vores kreativitet.

SCENEKUNSTNERE bør ikke kun være producerende, de bør også være skabende og det kræver at vi prioriterer undersøgelser, udvikling og forskning inden for vores fag.

At se kunstnerisk forskning som en del af sit scenekunstneriske arbejde gør det til en livslang rejse. Det indikerer en retning, langt mere end den giver svar, succes eller sandhed.

Det er denne rejse, denne tilstedeværelse som er fundament for den scenekunstneriske udvikling. Derfor kræver den den allerhøjeste respekt og bevågenhed. Uden kunstnerisk forskning og udvikling inden for scenekunst, er vi hensat til kopier og stilstand.

DERFOR: Søg Søg Søg!!!

Vælt forestillingen om hvad teater er

Spræng reglerne for succes

Stil alle kapaciteter til rådighed

Slå angsten for fejlen ihjel

Gå efter det utilpassede

Undersøg ekstremerne

Led efter noget du ikke ved hvad er

Søg det ingen forventer

Stil vildt høje faglige krav

Bliv i øjeblikkets fiasko

Gå amok i form

Grav dybere efter indhold

Vær modig og …

Forsøg!

Lotte Faarup er skuespiller, instruktør, medleder af teaterudviklingscentret Forsøgsstationen og medleder af teatret Det Olske Orkester. 

Læs osse hendes opråb om at styrke og udvikle debatten om scenekunst for børn og unge, 'Teatret er verdens vildeste legeplads'

Seneste artikler

Seneste artikler

Verdens bedste kritikere

Verdens bedste kritikere

Henrik Ipsen er uddannet skuespiller fra Odense Teaters skuespillerskole og var igang med en regelret karriere på de store scener, da han blev vakt for børneteatret og dets særlige magi og specielle udfordringer. Her fortæller han om det at spille for børn.
Læs mere
Historien om at være menneske

Historien om at være menneske

Fortællingen før historien eller den sigende før det er sagt. Om at skabe teater for babyer og kunstgallerier. Tanker forud for opsætningen af danseforestillingen og installationen 'Mig Dig Os' for Åben Dans.
Læs mere
Teater i tilbageblik

Teater i tilbageblik

Teaterårbogen: Mens regeringen svinger sparekniven over felter, som rammer dansk børneteater, blev der i sæson 2006-07 igangsat flere initiativer til at synliggøre, beskrive og videreformidle den værdifulde kæmpeerfaring, som feltet scenekunst for børn og unge rummer. Og nedskæringerne til trods er området stadig arnested for noget af det mest spændende og avantgardistiske scenekunst i Danmark.