Af: Henrik Lyding

4. november 2010

Sødmefuldt dukkeeventyr

H.C. Andersens klassiker får lov at beholde en stor del af originalteksten, når Christine Albrechtslund formidler eventyret om Tommelise.

Der er noget dejligt bedstemoragtigt og trygt over Christine Albrechtslunds lille forestilling. Sød, varm og smilende sidder hun ved et lille, gammeldags sybord; der er blonder på skærmbrættet bag hende, te i den store kop og blødt lys fra den gamle standerlampe.

Man kommer i humør til et godt eventyr. Og så bliver begyndelsen af H.C. Andersens ’Tommelise’ ellers fortalt, så vi virkelig spidser ører, og man mærker den uddannede skuespillers arbejde med stemmen, mens hun formidler eventyret om den gamle kone, der så gerne ville have et lille barn, og om heksen, bygkornet og blomsten med den lille Tommelise indeni.

Og op af brændekurven vokser blomsten, stor og blodrød, med en lille dukke gemt bag kronbladene. Senere dukker skrubtudserne frem fra brændekurven – grønne handskedukker med herligt røde tunger – mens åens vand skabes af blåt tyl over det lille bord.

Og der er edderkopper, en sød markmus, en dejlig svale, ja, der er det hele i herligt varieret dukkeform, kiggende frem fra skufferne i sybordet eller indvendigt i brændekurven, der overraskende forvandler sig til markmusens lille hjem. Og der er drabeligt snevejr, når hvide tørklæder svinges i luften, inden vi ender hos blomsterprinsen, hvor Tommelise omsider bliver lykkelig.

Uspændende dukke

Sødt er det, og det klæder forestillingen, at Christine Albrechtslund bruger så meget af original-teksten. Måske flyver de mere subtile sproglige nuancer hen over hovedet på de fire-årige – til gengæld er Andersens kringlede og finurlige ord gode for de større børns hjernevindinger.

Skal man indvende noget, må det være, at Tommelise-dukken ikke er af de mest spændende. En lillebitte dukke, der ikke rigtig kan noget og som bare sidder det meste af tiden. Det er ganske vist helt i pagt med eventyret, for Tommelise handler jo ikke ret meget, men bliver handlet med hele tiden, men det gør unægtelig hovedpersonen til en lidt død og uvedkommende ting i lange perioder, mens de andre dukker muntert bakser omkring og kan en helt masse.

Selv om det måske med den titel kunne være fristende at vise forestillingen for de to- til tre-årige, skal man nok være varsom med det. Dertil er det sproglige niveau for avanceret. Til gengæld rammer blandingen af stille poesi, mere joviale situationer, sproglig spændstighed og originalt tænkte dukker i en ramme af gammeldags hygge de fire- til otte–årige aldeles glimrende, tror jeg. Måske pigerne mere end drengene.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Tinka i Tivoli
Lion Musicals:
'Tinkas Juleeventyr'
’Tinkas Juleeventyr ’som familie-musical i julemagiske Tivoli leverer varen uden at rokke ved hverken det oprindelige tv-forlæg, forventningerne til genren eller den gode gamle jul.
Et klangfyldt og elskeligt epos
Aalborg Teater:
'Det Magiske Tivoliteater'
Aalborg Teater har med ’Det Magiske Tivoliteater’ begået en sjældent hjertevarm julefamilieforestilling om om empati og glæden ved samværet med andre.
En ærgerlig nitte
Odense Teater:
'Narnia'
’Narnia’ på Odense Teater er dårlig på næsten samtlige parametre – hvor alene en storslået og detaljerig visualitet lever op til et forventeligt kunstnerisk niveau fra en landsdelsscene.
Pinocchio med lyssværd og discodronning
Det Kongelige Teater:
'Pinocchio'
Ingen børn behøver at kede sig til Det Kongelige Teaters udgave af ’Pinocchio’, men der er langt til magien og poesien.
Når farfar skal bo i ens hjerte
Anemonen & Teater Lille Hest:
'Så blev farfar et spøgelse'
Med barnets nysgerrighed og erfaringens nænsomhed bevæger ’Så blev farfar et spøgelse’ sig gennem en poetisk erkendelsesproces, da Esbens farfar en dag er død. Forestillingen kredser om det gådefulde fravær af noget helt nært og besvarer barnets spørgsmål som lette kærtegn mod sensibel hud.
En livsbekræftende dans om døden
Danseteatret NordenFra:
'De døde lykkeligt til deres dages ende'
Med sprælsk humor, filosofiske funderinger og skøn musik fører Danseteatret NordenFra publikum rundt i mange spændende afkroge af udtryk om livets forgængelighed.
Tinka i Tivoli
Lion Musicals:
'Tinkas Juleeventyr'
’Tinkas Juleeventyr ’som familie-musical i julemagiske Tivoli leverer varen uden at rokke ved hverken det oprindelige tv-forlæg, forventningerne til genren eller den gode gamle jul.
Et klangfyldt og elskeligt epos
Aalborg Teater:
'Det Magiske Tivoliteater'
Aalborg Teater har med ’Det Magiske Tivoliteater’ begået en sjældent hjertevarm julefamilieforestilling om om empati og glæden ved samværet med andre.
En ærgerlig nitte
Odense Teater:
'Narnia'
’Narnia’ på Odense Teater er dårlig på næsten samtlige parametre – hvor alene en storslået og detaljerig visualitet lever op til et forventeligt kunstnerisk niveau fra en landsdelsscene.
Pinocchio med lyssværd og discodronning
Det Kongelige Teater:
'Pinocchio'
Ingen børn behøver at kede sig til Det Kongelige Teaters udgave af ’Pinocchio’, men der er langt til magien og poesien.
Når farfar skal bo i ens hjerte
Anemonen & Teater Lille Hest:
'Så blev farfar et spøgelse'
Med barnets nysgerrighed og erfaringens nænsomhed bevæger ’Så blev farfar et spøgelse’ sig gennem en poetisk erkendelsesproces, da Esbens farfar en dag er død. Forestillingen kredser om det gådefulde fravær af noget helt nært og besvarer barnets spørgsmål som lette kærtegn mod sensibel hud.
En livsbekræftende dans om døden
Danseteatret NordenFra:
'De døde lykkeligt til deres dages ende'
Med sprælsk humor, filosofiske funderinger og skøn musik fører Danseteatret NordenFra publikum rundt i mange spændende afkroge af udtryk om livets forgængelighed.