Af: Rikke Giselsson

18. februar 2019

Små netværk – store planer

Odsherred Teater og Bornholms Teater mødes, deler viden og udveksler som led i et pilotprojekt, kaldet 'Små netværk til udveksling og videndeling blandt egnsteatre'. Rikke Giselsson er samarbejdspartner på pilotprojektet og fungerer som projektleder samt som facilitator og tilrettelægger af netværksmøderne og fortæller her om projektet.

Odsherred Teater og Bornholms Teater mødtes sidst i januar 2019 på Odsherred Teater til det første af to netværksmøder mellem de to teatre. Møderne er en del af pilotprojektet 'Små netværk til udveksling og videndeling blandt egnsteatre', som er støttet af Kunstfondens Projektstøtteudvalg for Scenekunst.  

Pilotprojektet vil udforske værdien for egnsteatre i at mødes i helt små netværk, hvor fokus kun er på to organisationer, og hvor der på den baggrund er mulighed for at komme tættere på helt lokale betingelser og udfordringer. 

'Jeg synes, at det at mødes med ligesindede, folk der bakser med de samme udfordringer og opgaver som os, er enormt givende – fordi det er i et mindre forum, hvor man kan tale mere i dybden om emnerne og også reflektere over de daglige udfordringer end ved f.eks. en egnsteaterkonference, hvor der kun er plads til de store linjer. Man har nemlig også brug for de helt konkrete, praktiske råd fra andre,  der kan se på én fra en vinkel, man ikke selv kan' (Joan Stræde – Odsherred Teater).

Teatrets mange ansigter og fagligheder 

I pilotprojektet er det alle de faste medarbejdere på de to teatre, lederne og repræsentanter fra teatrenes bestyrelser, der mødes i en god tværfaglig blanding. På den måde er der lagt op til kollektive videndelings og læreprocesser, der på forskellig vis kan kobles direkte til en teaterhverdag på de to teatre, som mange personer og fagligheder er fælles om. 

'Når man arbejder på et lille teater er det helt afgørende, at der er fællesskab i hele personalegruppen. For at det kan lade sig gøre er det utrolig vigtigt at alle føler sig set og anerkendt for deres arbejde.  De “udøvende” bliver klappet af og får blomster – og derfor er det helt centralt, at dem bag scenen og på kontoret bliver set og påskønnet' (Mei Oulund – Odsherred Teater).

Indholdet på netværksmøderne fastlægges ud fra input fra alle deltagerne. Som forberedelse til januarmødet har der været en proces i gang med formøder og idéudveksling siden oktober/november måned, og allerede nu er arbejdet i gang med at fastlægge indhold til det næste netværksmøde, som er til maj i Rønne. 

At plante en nysgerrighed

Et vigtigt formål med netværksforløbet har fra starten været udtalt af deltagerne, nemlig at plante en nysgerrighed: 'Hvad kan vi bruge hinanden til?' – og det kan være på mange planer: at finde én, man kan ringe til for en god idé, at udveksle viden om et særligt værktøj eller en særlig metode, at besøge hinanden i en form for praktik….eller noget helt syvende.  

På det første møde blev der derfor brugt en god del tid til at præsentere de to teatre samt lære hinanden og hinandens funktioner og kompetencer at kende. Videndeling kræver kendskab og tillid. 

Desuden var indholdet på netværksmødet samtaler på tværs om generelle vilkår, forskelle og udfordringer, der var mere fagspecifikke samtaler, der var sparring og deling af succes’er, og der var case-arbejde med gode idéer til hinandens helt konkrete situationer.

'Et sådant netværk mellem to teatre bør man bevare og udbygge, hvis det er muligt.  Det kan forhåbentligt også være med til at udbygge netværket indenfor de forskellige fagområder,  hvor det er relevant' (Helle Lindblad – Bornholms Teater).

Plads til nye interesserede

Efter de to fastsatte fælles netværksmøder her i 2019 er der planlagt en opsamling på hvert teater – og i hvilken form, udvekslingen mellem de to teatre så fortsætter derefter, afhænger af de implicerede personer og deres behov og idéer – nysgerrigheden og kendskabet til hinanden er i hvert fald plantet!

Hvis man er blevet nysgerrig på dette netværks-eksperiment – som for nuværende slet ikke er afsluttet – og hvis man vil vide mere, så kontakt Rikke Giselsson på rikgis@mail.dk. Måske er der teatre derude, der kunne være interesserede i at være med i anden omgang af 'små netværk'?

Seneste artikler

Seneste artikler

Lige til at anmelde…

Lige til at anmelde…

Mens dagblade og andre medier nedprioriterer teaterkritikken, opruster børneteateravisen.dk med nye anmeldere, så netportalen nu har hele seks kyndige af slagsen.
Læs mere
Så gør dog noget!

Så gør dog noget!

Kulturministeren fik fredag overrakt et eksemplar af rapporten 'Spot på Danmarks skjulte teaterskat' - en meget grundig og fremadrettet redegørelse om professionel dansk scenekunst for børn og unge. Så er det bare med at tage fat på at realisere nogle af de mange gode anbefalinger.
Læs mere
DT-pris til Junglebogen

DT-pris til Junglebogen

Louise Schouw fik Danmarks Teaterforeningers pris for Årets Børneteaterforestilling. Hun er producenten bag musicalen 'Junglebogen', der har været et hit hos mange af landets teaterforeninger.
Læs mere
Under Langsteds Lup

Under Langsteds Lup

Det nys nedsatte teaterudvalg er fra starten røget ud i en politisk chancesejlads, der formentlig ender i total betydningsløshed, skriver teaterprofessor Jørn Langsted i sin digitale klumme. For en gennemgribende revision af teaterloven bliver det næppe til. Og børneteatrene skal heller ikke vente på gode tider - højst sammenlægninger...
Læs mere
Årets største dukketeater-forestilling

Årets største dukketeater-forestilling

Dukkemagerne Gertrud Exner og Katrine Karlsen har haft mere end almindeligt travlt de sidste tre måneder. De har produceret en hel hær af dukker til Aarhus Teaters ambitiøse opsætning af Philip Pullmans fantastiske fortælling om 'Det Gyldne Kompas', der lanceres som en familieforestilling. Premiere: Fredag den 14. november.
Læs mere
Den store firmaudflugt

Den store firmaudflugt

Repræsentanter for landets 65 teaterforeninger og for de fleste af landets turnerende teatre samles i november til Danmarks Teaterforeningers årlige seminar. I år er 'fortællingen' i højsædet, men der skal også vises teater, snakkes teater og uddeles teaterpriser.