Med 20 korte hørespil har Teater Tasken vendt begrebet opsøgende teater på hovedet. De lader publikum opsøge teatret i stedet for omvendt. 'Lyt til skolen' er interaktivt teater, der er gennemført så konsekvent, at der slet ikke er noget teater i form af et konkret rum, hvor tingene foregår. Samtidig appellerer den opsøgende form til børnenes nysgerrighed, og den digitale adgang til hørespillene bliver stadig mere selvfølgelig fra årgang til årgang.
Adgangen til teateroplevelsen foregår ved hjælp af kort og koder, der åbnes med smartphones eller tablets, og som 6. klasserne anbringer forskellige steder inde og ude på deres skole. I solid dansk tradition for børne- og ungeteater, er hørespillene delt op i flere aldersgrupper.
Teateravisen.dk har dog hørt dem samlet og må bedømme effekten i forhold til det uden hensyn til alder, og Teater Tasken har udviklet et godt og sjovt koncept. Det må kunne videreudvikles og udfyldes også med stilistisk mere ensartede sekvenser og andre emner end skolen selv.
Med sin friske hurtige afvikling inspirerer 'Lyt til skolen' til at slå ørerne ud, selv om resultatet nogle gange er ind ad det ene øre, ud af de andet og videre til det næste.
De bedste tekster og spil er dem, hvor eleverne har ordet, og de er flest. Hørespil nummer 1 rammer lige ned i nutiden med curlingforældre i en så heftig aftapning, at deres datter ikke ser anden udvej end at låse dem inde. Hvorefter den i høj grad selvhjulpne pige kan komme af sted og i skole trods regn og trafikkens farer. Det er ren farce, men ikke karikaturer – som i andre af spillene.
Rammer karaktererne fint
Hørespillene kommer godt rundt i tidens påtrængende emner som mobning, præstationsræs og det helt store hadeobjekt – de nationale tests.
Pigerne er de mest plagede, mens hørespillene med drengene er de sjoveste og mest levende. Det er skønt, når to meget unge teenagedrenge diskuterer pigebryster, der stritter, men som de ikke må røre. Det er for vildt og for galt! Andre drenge har helt bestemt har set et uhyre ned bag boldbanen og for en sikkerheds skyld afleveret alle deres chokolademadder. Hvor efter deres lærer oplyser, at det uhyre kender hun skam godt, det hedder Humbug!
Nutidens lærere bliver nemlig ikke hængt ud, men er både nærværende, empatiske og gode til at lande og endda anerkende opfindsomheden i situationer, hvor drengene rammer uden for skiven. Hvorfor i øvrigt ikke også pigerne? De spilles ellers lige så godt som drengene af et hold, der det meste af vejen rammer karaktererne fint så længe, vi befinder os i nutiden.
For af helt ubegribelige årsager lyder en del af hørespillene som klip fra Scherfigs 'Det forsømte forår' i en meget gammel og stærkt karikeret udgave.
Målgruppen må være de ældste elever, der måske gyser, når en infam lærer lokkes i en våge i den frosne sø. Men det er nok tvivlsomt om scener fra en tid, hvor børn gik i skole om lørdagen og fik ørefigner i stedet for lørdagsslik, opleves som morsomme af YouTube-teenagere eller overhovedet siger dem noget. Både i spillestil og indhold ligger de langt fra de øvrige hørespil og harmonerer dårligt med den digitale platform, de bliver præsenteret på.
Forestillingen 'Lyt til skolen' er udviklet for flere år siden. Men teater, der kan opleves klassevis og mere eller mindre udendørs, passer perfekt til disse corona-tider.
Som en sidegevinst møder børnene en stor dansk tradition nemlig radioteatret, der er forsvundet, men som de nu måske vil genkende, hvis det kommer igen.
