Af: Kirsten Dahl

13. september 2021

Skøn myredans

Myrernes liv bliver dygtigt danset frem i talrige danseinteressante facetter i den lettisk/danske koreograf Anastasija Olescukas forestilling 'ANTS 1 + 1 = 3'

Myrer kan noget. Deres liv og færden er betagende – og lærerig. De små sorte insekter har været inspirationskilde for Anastasija Olescuka, da hun skabte danseforestillingen 'ANTS 1+1 = 3'. 

Bag titlens regnestykke gemmer der sig de tanker, at myrer er nogle, vi mennesker kan lære af: ”Myren er arbejder, ingeniør, kriger og elsker. Den både dyrker naturen, opretter den biologiske orden og er villig til at gå i døden for fællesskabet. En superorganisme og et organiseret samfund, der får den skandinaviske velfærdsstat til at ligne det rene anarki”. 

Sådan står der i forestillingens lille program. Man kan nedfælde så meget flot på skrift. Fantastiske intentioner, som nogle gange slet ikke er at øjne på scenen. Men her kan man glæde sig over, at man faktisk oplever nærmest alle aspekterne i forestillingen.

Ord omsat til kroppe

'ANTS 1+1 = 3' (som oversat fra engelsk betyder 'Myrer 1 + 1 = 3') er ret fascinerende. Fordi de fem dansere er utroligt smidige og præcise. Fordi Peter Bodholt Løkkes lysdesign er enkelt og effektfyldt sat med både dans i spotlys, på markerede stier og større flader. Fordi lydsiden veksler meningsgivende i forhold til dansernes udtryk mellem reallyde og Turkman Souljahs musikalske kompositioner. 

Og navnlig fordi den unge dansk/lettiske koreograf Anastasija Olescuka – som tillige selv er på gulvet hele tiden som meddanser – har skabt et danseudtryk fyldt med attraktiv og varieret særegenhed. 

Myrestudier

Man kan umiddelbart og intuitivt læse insekternes fysiske bevægelsesmønstre. Det er tydeligt, at Olescuka har nærstuderet myrernes kropssprog. Den måde hvorpå de bruger deres mange ben. Insekternes bevægelsesrytmer. Deres tempo. Indbyrdes adfærd og reaktioner på tiltrækninger og trusler udefra. 

De fem dansere veksler mellem nærmest at danne en tue. En bunke, hvorfra nogle tager af sted. En tue som i slowmotion opløses og bliver til enkelt-insekter. Insekt-dansere med hurtigt roterende skuldre. Med ben, som drejer hastigt rundt i luften. Snart myldrer de fremad i samlet flok i synkrone bevægelser. Ens bevægelser, som opløses og bliver forskelligartede, eller som tegner forskellige aspekter af myres liv. 

Med kroppene i samspil med snart klavertriller snart lyden af lyn og torden skaber danserne billeder af insekter, som slider hårdt, som bliver udfordret på livet. En bliver sækket og vakler og løftes op af den hjælpende flok. En skiller sig ud som hende der givetvis er dronningen. 

Fingerspidser, ryg og torso 

I 'ANTS 1 + 1 = 3' kombineres mange forskellige danseudtryksformer. Fx contemporary dance, club dance, vogueing og street dance. Det skaber en forskelligartethed qua det, at puls, rytmer og brug af de forskellige kropsdele varierer. Snart dominerer fingerspidsers dans hen over gulvet. Snart næsten battler danserne kraftfyldt med dunkende puls og sitrende torsoer. Og snart glider en enkelt danser langsomt hen over en bro af alle de andres danseres rygge. 

Olescuka har i skabelsesprocessen været i tæt dialog med myreekspert og seniorforsker Hans Joachim Offenberg. Man fornemmer det. Ligesom man i det koreografiske udtryk kan se fysiske oversættelser af koreografens intention om at pege på, at vi mennesker i dag som ”grænseløse individualiser” kan lære af myrernes stærke fællesskab og sammenholdskraft. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Mennesker i modlys
Teatret Fair Play:
'Milkwood'
Teatret Fair Play vover pelsen og præsenterer en forestilling fuld af poesi, fantasi og fabulerende lidenskab i en tid, hvor ungdomsforestillinger præges af virkelighedsteater
Brandgod barnlighed
Teatret Trekanten:
'Englen & Den Blå Hest'
I 'Englen & Den Blå Hest' går scenebillede, ord, skuespil og musik op i en mimisk,uhøjtideligt, poetisk og fantasibefordrende helhed, som man bliver helt høj af.
I helvedes forgård
Teatret Møllen:
'Oskar'
Teatret Møllen gør med 'Oskar' 11 september endnu mere uhyggeligt vedkommende, når de opleves med drengeoptik
Solospil i særklasse
De Røde Heste:
'Grebet i luften'
Med sin virtuose spillestil har Claus Mandøe skabt er en lille perle af en forestilling
Brynhilde i barbershop – og Sigurd på catwalk
Det lille Turneteater:
'Sangen om Sigurd og Brynhilde'
Det lille Turnéteater forfører teenagerne med sin originale sanghybrid over Wagners ellers så utilgængelige skæbnehistorie. Fortællingen om den kærlighed, man ikke selv kan styre
En rigtig Grimm Snehvide
Svanen, dansk-tjekkisk dukketeater:
'Snehvide'
Snehvide bliver med en eventyrlig Westi i en dekorativ scenografi en gedigen oplevelse for specielt de mindste
Mennesker i modlys
Teatret Fair Play:
'Milkwood'
Teatret Fair Play vover pelsen og præsenterer en forestilling fuld af poesi, fantasi og fabulerende lidenskab i en tid, hvor ungdomsforestillinger præges af virkelighedsteater
Brandgod barnlighed
Teatret Trekanten:
'Englen & Den Blå Hest'
I 'Englen & Den Blå Hest' går scenebillede, ord, skuespil og musik op i en mimisk,uhøjtideligt, poetisk og fantasibefordrende helhed, som man bliver helt høj af.
I helvedes forgård
Teatret Møllen:
'Oskar'
Teatret Møllen gør med 'Oskar' 11 september endnu mere uhyggeligt vedkommende, når de opleves med drengeoptik
Solospil i særklasse
De Røde Heste:
'Grebet i luften'
Med sin virtuose spillestil har Claus Mandøe skabt er en lille perle af en forestilling
Brynhilde i barbershop – og Sigurd på catwalk
Det lille Turneteater:
'Sangen om Sigurd og Brynhilde'
Det lille Turnéteater forfører teenagerne med sin originale sanghybrid over Wagners ellers så utilgængelige skæbnehistorie. Fortællingen om den kærlighed, man ikke selv kan styre
En rigtig Grimm Snehvide
Svanen, dansk-tjekkisk dukketeater:
'Snehvide'
Snehvide bliver med en eventyrlig Westi i en dekorativ scenografi en gedigen oplevelse for specielt de mindste