Af: Kirsten Dahl

26. februar 2016

Sjovt og sejt roadtrip

'Sunny Side er en musikalsk ungdomsforestilling, som emmer af ungdom, følsomhed og betydning.

Nana Schwartzlose suger sit publikum til sig som en blød magnet. Med musikalsk puls og med en vejrtrækning, som lugter af både sex og suspence.

På den intimt lille spillescene aner vi to unge personer i mørket: Stinne Henriksen og Youssef Wayne Hvidtfeldt, som snart efter træder i karakter som spillere af flere roller på det både hæsblæsende spændingsfyldte og følelsesmættede roadtrip, som 'Sunny Side' er.

Stinne Henriksen spiller primært Rose; vesterlænding-pigen, som i den grad savner opmærksomhed og kærlighed fra sin far. Men også – med et enkelt rekvisit-skift: på med et par store solbriller og en skabagtig kælen stemme – farens nye kæreste, Henriette, og undertiden også hendes små børn og flere andre små biroller.

Youssef Wayne Hvidtfeldt har – udover andre mindre roller – rollen som den unge marokkaner, Amir, der tager arbejde som opvasker på et feriehotel i Spanien, for at tjene penge til medicin til sin syge far i hjemlandet. Det feriehotel, hvor Rose går rundt og føler sig helt usynlig for den far, der mest er optaget af at kissemisse med Henriette.

Smittende energi

Både som tekstforfatter og iscenesætter viser Pia Marcussen, at hun har en flot føling med, hvordan man får tag i og fastholder et ungt publikum.

Der sker noget begge steder. Historien byder på lige dele action og følelser i klemme og i udbrud. Det skaber et godt clash at lade to unge af så forskellig baggrund og i så forskellige situationer mødes. Og det giver fortællingen raffinementer og styrke at flette Munro Leafs billedbog 'Tyren Ferdinand' ind.

På den lille scene, kun møbleret med palmer i siden, nogle vejskilte (som kækt danner skærm for kostumeskift), et lille rundt cafébord på scenen og en storskærm, som med enkle collage-agtige billeder underbygger stemningerne, har Marcussen iscenesat Stinne Henriksen og Youssef Wayne Hvidtfeldt så scenen hele tiden pibler af spænding og liv.

Si, si

Det synes heller ikke svært at få i stand, for de to unge nyuddannede skuespillere emmer af spilglæde og udfolder deres metier med præcision og smittende energi. De flygter over stok og sten fra feje arbejdsgivere og påtagede familiefølelser.

Vinden suser og vi bevæger os i fuld fart fremad på motorveje, dykker ned i svømmepooler, gemmer os under dynen sammen med Rosa, når ensomheden på familieferien gør virkelig ondt. Vi er på spansk frisørsalon. Vi morer os over en masse hel- og halvgebrokken spansk og indbyrdes sproglig forståelsesknas mellem Rosa og Amir.

Og vi bliver ført med ud på marken til en fredselskende Ferdinand-tyr, som foretrækker blomsterduft frem for fight og blod.

'Sunny Side' lægger sig flot i forlængelse af de Opgang 2 Turnéteaters foregående forestillinger. Forestillinger, hvis kendemærke er, at de – ved at inddrage mange kulturer og etniciteter – med bid, humor, nerve, sanselig livemusik og poesi tegner aspekter af det at leve og være ung i en multikulturel, kriseramt verden, hvor mennesket overlever på grund af medmenneskelighed, i kraft af nærvær og kærlighed. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.