I januar 2021 fik Frederikssund et egnsteater. Nu har Parkteatret kvitteret med 12 nyskrevne episoder i forestillingen 'Forbindelser', der gennem korte dramatiske nedslag fører publikum rundt i kommunens landskaber og lokalområder. Det sker med Roskilde Fjord som centrum – både geografisk og indholdsmæssigt – og med fortiden, nutiden og en lille smule fremtid på sidelinjen.
Et par gange lykkes det også at lette fra jorden og se den flotte fjord ovenfra eller nærme sig planeterne.
Heldigvis, vil nogle nok mene, foregår det fortrinsvis mellem ørerne, men også visuelt og kropsligt, hvis man tager hele pakken med og med alle sanser oplever episoderne i deres naturlige omgivelser. Det er klart anbefalelsesværdigt. For selv om turen angiveligt kan opleves hjemmefra via hørebøffer, som Teateravisens anmelder gjorde, så siger det sig selv, at konceptet ikke fuldt ud kommer til sin ret, når jagten på dramaet flyttes fra livestream ude i naturen til hørespil fra sofaen.
'Forbindelser' er skrevet og opføres som selvstændige enheder, der ikke nødvendigvis skal høres og ses i rækkefølge eller ud i et stræk. Men teksterne er skrevet så de behændigt, at de med små hentydninger henviser til hinanden eller tager tråden op fra en tidligere.
Det giver forløbet en indre sammenhæng, der det meste af tiden holder interessen vågen. Det skyldes, at der også er tætte forbindelser mellem dramatik, lyddesign og en velfungerende instruktion, der holder det enorme persongalleri på sporet.
Det gør sig stærkest gældende i de første fem episoder, hvor landskabsbeskrivelsen i episode nummer et 'Ophav' skaber fine billeder på nethinden af istiden. Mens lyden af den smeltende is, der knager og brager, knytter fortid og nutid sammen og fortæller om vores menneskelige og geografiske udgangspunkt.
Vejrets kraftfulde rolle
Her som i flere af de øvrige episoder er der undervejs et ganske kort indslag, der gør os klogere på lokalhistorien med dens myter fra Selsø Slot og brødreklostret på Eskilsø. Men også på fakta om fiskeri, elektricitet og lydbølger og om rædsler fra Anden Verdenskrig, der også ramte her.
Følger man med ud, hvor der er udsigt over fjordens vilde vover, vil vejret få sin egen kraftfulde rolle i spillet. Det bliver man informeret om på forhånd. De enkelte episoder bliver påvirket af, om det blæser eller regner, er dagslys eller aften med udsigt over den mørke fjord.
Samspillet mellem personerne er rigtig godt, og trods de korte sekvenser lykkes det at give de fleste en troværdig karakter. Historierne repræsenterer en fin blanding af forskellige stadier i livet, og spillet har humor uden at blive fjollet eller sentimentalt.
Turen begynder midt i feltet på østsiden af Hornsherred med episoden 'Ophav' og slutter lidt længere nordpå på vestsiden af Sjælland med 'Opad', der foregår ved Frederikssund by.
Imellem de to bringer ti andre episoder os fra en tidskapsel, som to drenge engang gravede ned på Hornsherreds nordligste spids, og til 'Værket' længst mod vest ved Kundby Huse.
Sydpå slutter 'Forbindelser' ved Selsø Slot, Sønderby og Eskilsø, hvor der engang har ligget et munkekloster. Der er knap så eksotiske omgivelser på det nordvestlige Sjælland, men det gør ikke historierne dårligere i de fire episoder, der udspilles der.
Bliver man hjemme, forstærkes oplevelsen af en række mere traditionelle hørespil, hvor tekst og skuespil er det afgørende. I nogle af de seneste episoder er det næsten også det eneste, man oplever, fordi lydeffekterne nærmest er fraværende.
Paradoksalt nok opleves især episoden med titlen 'Ungdommen nu til dags' påfaldende gammeldags og usanselig i sit portræt af skiftende generationers purunge forelskelser. Selv om man siger 'De' til hinanden, måtte der godt have været glød og gnistren i replikkerne.
