Af: Randi K. Pedersen

7. maj 2009

Sexsjov uden silicone og viagra

Velsmurt morskab om med et velment ærinde om sund og saftig sex.

Debatten efter forestillingen gik vi glip af . Desværre. Det er ellers en del af konceptet
i forbindelse med opførelser af ‘Seks historier om sex’, men tiden var for knap.

Derfor var det heller ikke til at vide, om Munk & Pollners seks ultrakorte, komiske enaktere havde inspireret de tilstedeværende gymnasielever til en hed debat om sund og saftig sex. Et emne, som de fleste – uanset alder – har betydeligt sværere ved at tale seriøst om, end vi i frisindets skinhellige navn bilder os selv og hinanden ind.

Det problem har den stærkt underholdende forestilling afgjort ikke. Det er lige før de mange personer, der med forrygende energi drøner ind og ud af historierne helle
r ikke har det. Hvad de end er oppe imod- og det er ikke så lidt, så er det hverken verbale eller fysiske hæmninger, der plager dem. Tværtimod gås der frontalt til angreb med råb og skrig, hvis eks-kæresten får for megen opmærksomhed, eller datteren dyrker sex efter skoletid.

Selv om det er drønkomisk, så går det ud over troværdigheden, når hun skal holde gang i fyren på lagnet og samtidig diskutere kondomer med sin dobbeltmoralske far. Vi taler ikke om at kunne ønske sig overpædagogisk socialrealisme. Kun lidt mere sandsynlighed, når det nu er virkeligheden, der er til debat. I stedet fristes man til blot at grine ad den velsmurte morskab og lade forestillingens egentlige ærinde ligge. At sex er herligt og nogle gange ret besværligt – ikke mindst når man er ung og uerfaren.

Ærbar lagengymnastik

Jesper Kaplan og Morten Christensen er skønt fjogede og forhippede i en parodi på et fraskilt forældrepar, der et øjeblik genfinder gnisten. Til højlydt forargelse for Anne Katrine Andersen, der i rollen som datter og meget andet ligesom medspillerne mestrer både komikken og lysten. De mundrette tekster fyres af med en herlig frimodighed, der appellerer til grinet, men aldrig til lummer fnisen. Til gengæld oplever men ikke for alvor, at usikkerhed og fumlende generthed trækker dybere, følelsesmæssige spor hos forestillingens unge.

De seks sex-historiet er ellers skruet så godt sammen, at publikum udfordres på flere fronter. Porno er et taknemmeligt emne for satire og komik, og den får ikke for lidt i forestillingens stønnende og perfekt stereotype ‘smagsprøve’ på genren. Andre gange savner man en uddybning, som forhåbentlig vil opstå med en debat.

Det gælder historien om meget unge pigers stigende brug af seksuelle ydelser som betaling for helt banale ting f. eks. drinks. En tænksom fyr redder pigen, som har ladet sig presse af den mere rutinerede veninde og nu fortryder sit forehavende. Men hvad med alle de andre?

Der er også den tindrende forelskede, lesbiske pige, der oplever et rystende eksempel på en ‘frisindet’ families forfjamsket ufølsomme optræden. Er det normen?

Scenografien begrænser sig til en barstol i hvert hjørne af spillefeltet og en dyne til ærbart at dække lagengymnastikken. Resten klares af parykker og kostumer, en ferm lyssætning, men især den toptimede iscenesættelse og skuespillerne. De leverer kropsbevidst anskuelsesundervisning i seksuallivets nære og muntre glæder helt uden silicone og viagra.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Tinka i Tivoli
Lion Musicals:
'Tinkas Juleeventyr'
’Tinkas Juleeventyr ’som familie-musical i julemagiske Tivoli leverer varen uden at rokke ved hverken det oprindelige tv-forlæg, forventningerne til genren eller den gode gamle jul.
Et klangfyldt og elskeligt epos
Aalborg Teater:
'Det Magiske Tivoliteater'
Aalborg Teater har med ’Det Magiske Tivoliteater’ begået en sjældent hjertevarm julefamilieforestilling om om empati og glæden ved samværet med andre.
En ærgerlig nitte
Odense Teater:
'Narnia'
’Narnia’ på Odense Teater er dårlig på næsten samtlige parametre – hvor alene en storslået og detaljerig visualitet lever op til et forventeligt kunstnerisk niveau fra en landsdelsscene.
Pinocchio med lyssværd og discodronning
Det Kongelige Teater:
'Pinocchio'
Ingen børn behøver at kede sig til Det Kongelige Teaters udgave af ’Pinocchio’, men der er langt til magien og poesien.
Når farfar skal bo i ens hjerte
Anemonen & Teater Lille Hest:
'Så blev farfar et spøgelse'
Med barnets nysgerrighed og erfaringens nænsomhed bevæger ’Så blev farfar et spøgelse’ sig gennem en poetisk erkendelsesproces, da Esbens farfar en dag er død. Forestillingen kredser om det gådefulde fravær af noget helt nært og besvarer barnets spørgsmål som lette kærtegn mod sensibel hud.
En livsbekræftende dans om døden
Danseteatret NordenFra:
'De døde lykkeligt til deres dages ende'
Med sprælsk humor, filosofiske funderinger og skøn musik fører Danseteatret NordenFra publikum rundt i mange spændende afkroge af udtryk om livets forgængelighed.