Af: Carsten Jensen

3. juni 2010

Sæson for gratis teater

Det Kommende Teater laver event om prostitution, Taastrup Teater inviterer på suppeteater, og Dansk Rakkerpak og HMF Brændende Kærlighed konkurrerer som vanligt om opmærksomheden i de københavnske parker – sammen med Marionetteatret forstås. Der er gratis adgang til det hele.

Kalenderen siger det, og p.t. siger vejret det osse: Sommeren er over os. Og det kan man blandt andet fejre ved at se børne- og familieteater under åben himmel.

Således bydes der i den kommende tid på marionetteater og gadeteater og suppeteater og prostitutionsteater og meget mere. For selvom teatersæsonen 2009-10 er ved at gå på hæld, er der ihærdige sjæle, der sørger for at holde teaterlivet varmt sommeren over.

Teater fra virkeligheden

Det Kommende Teater kalder det selv en ‘teaterevent’ og har valgt at placere ‘Hans Ejendom’ midt i de kvarterer, hvor forestillingens tematik udspilles daglig.

Det handler nemlig om prostitution, og Det Kommende Teater spiller fem forestillinger gratis i henholdsvis København (Skelbækgade) og Århus (Borggade) – inden den drager på turne. Premieren er 8. juni kl. 21 i Skelbækgade v. Halmtorvet i Dronningens syndige København.

‘Hans ejendom’ er en 30 minutters monolog af Tomas Lagermand Lundme, der bliver fremført af Det Kommende Teaters Søren Zacho Ruby i Anders Lundorphs instruktion. Målgruppen er de 14 årige og opefter, og eventen er støttet af Statens Kunstråds Scenekunstudvalgs Aktualitetspulje & Århus Kommunes Kunstråds Kulturudviklingspulje.

‘Hans Ejendom’ bliver altså spillet i miljøet og handler om en mand, der sælger sig selv. Han er en vare, hvor prisen altid er til forhandling. Monologen undersøger grænselandet mellem kynisk begær og vital lyst og med et blik ind til den mørke del af sjælens kringelkroge, som det hedder i forestillingsomtalen.

Sig det med grøntsager!

Sidste år havde Taastrup Teater arrangeret gadeteater i nabobebyggelsen Tåstrupgård, hvor to klovne tog børnene med rundt, inden de endte foran det nye hovedbibliotek sammen med byens borgmester, Michael Ziegler (K).
Nu gentager man succesen, hvor klovnene dog er skiftet ud med kokke – eller rettere skuespillere klædt ud som kokke – og sammen med en hestevogn med Balkanorkestre Baxtalo på ladet, går det igen gennem Tåstrupgård, hvor der laves teater for børnene. På vejen samler kokkene grøntsager ind, der siden laves til suppe i en vældig gryde på Taastrup Teater.

’For at holde den gode kontakt med de nye teatergængere, må vi fra teatret også udenfor og møde publikum der, hvor de er, og tage dem med ‘hjem’ til os’, lyder det fra publikumsudvikler Nanna Rohweder om arrangementet, der afsluttes en lille koncert med og en gratis teaterforestilling med Dansk Rakkerpak, der spiller deres helt nye ‘La Fontaine’.

Mens suppe og musik er arrangeret af ’Kulturringen’, der er et offentligt privat partnerskab som omfatter virksomheder, boligselskaber, kultur- og uddannelsesinstitutioner i området mellem banelegemet, Roskildevej, Hveens Boulevard og Taastrup Hovedgade, er gadeteatret med Dansk Rakkerpak en del af den årlige ’KulTouren.

Magtsyge og vanvid m.m.

Og hermed får folk i Taastrup altså snigpremiere på Dansk Rakkerpaks forestilling, der siden kan opleves – ligeledes gratis – på Israels Plads ved Ørstedparken i København. Her er der københavnerpremiere på ’La Fontaine’ 15. juni (den anmeldes her på portalen) – og så går det ellers derud frem til 2. juli.

Forestillingen, der er støttet af såvel Kunstrådets Scenekunstudvalg som Københavns Scenekunstudvalg, er en ’vandpantomime om magtsyge, vanvid, kærlighed… og polsk knofedt’, som det lanceres – og så kender man ligesom den rakkerpakse galskab igen.

Forestillingen vil snarest blive anmeldt her på portalen.

Den uhyggelige godhed

Men som vanlig kører Rakkerpak en slags parløb med kollegerne og konkurrenterne fra Husmoderforeningen Brændende Kærlighed, der dog først holder premiere på deres nye gadeteaterforestilling 20. juni.

HMF spiller i Kongens Have ved Rosenborg Slot i København frem til 18. juni og tager derefter på turne med ’I Feel Good’ – der er en kras komedie om det uhyggelige ved at føle godhed.

Også HMF Brændende Kærlighed lokker med gratis adgang, og også ’I Feel Good’ er støttet af Kunstrådets Scenekunstudvalg og Københavns Kommune.

Friluftsteater for de allermindste

Men Brændende Kærlighed har selvfølgelig ikke Kongens Have for sig selv denne sommer. For her har Marionetteatret holdt til siden 1966, hvor kunstmaleren Helgo Jørgensen startede med sine Mester Jakel-komedier. I 1970 kom den faste scene, som stadig står – og det lille teater ledes af Birte Norst, der forlængst har fejret 40 års jubilæum som teaterleder.

Marionetteatret er kendt for at spille i stort set al slags vejr – og det kan der måske blive brug for, hvis sommeren kommer til at ligne foråret.

Teatret spiller som regel to forestillinger, designet til de allermindste teaterkiggere og deres voksne oppassere, og den første er allerede i fuld gang, idet ’Det fortabte får’ havde premiere 1. juni og spiller frem til 18. juli (den bliver anmeldt her på portalen snarest), hvorefter den afløses af ’Barbersalonen’, der spiller fra 20. juli og frem til 31. august.

Hold udkig

Men udover de gratis teaterglæder på gader og i parker er det også muligt at finde børne- og familieteater rundt om i mere aflukkede domæner, hvortil der kræves entre.

Således er der fuld gang i balletter og pantomimer i Tivoli, hvor Pantomimeteatret leverer et hav af forestillinger frem til 26. september. De spiller hver dag kl. 19 og 20,30 og kan kaperes af alle aldersklasser. Og altså med gratis adgang, når man ellers er nået ind i haven.

Tilsvarende kan man i Københavns Zoo i august finde Olsens Teater, der spiller forestillinger for de mindste – mens Frilandsmuseet ved Lyngby fra 22. juni til 23. juli spiller Line Knutzons vaudevilleudgave af klassikeren for børn (fra syv år) og voksne.

Men helt gratis glæder er det altså ikke.

Der er dog givet en masse andre gode tilbud i familieteaterhøjde i sommerlandet, der lokker med gratis adgang. Det er bare med at holde udkig med lokale aviser og medier.

Børneteater skal jo helst ses i virkeligheden…

Seneste artikler

Seneste artikler

Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop m.v.. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida fortsætter fra kongres og festival med turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
Juryen har talt

Juryen har talt

Reumert-juryen har udpeget de nominerede forestillinger og kunstnere i 15 kategorier. Årets Børne-/Ungdomsforestilling skal findes mellem ’Tove’ (Teatret Masken & Teatret Zeppelin), ’Mycelium’ (Myka og Anemonen) og ’Sangen om Oda og Anton’ (Teater RUM)
Læs mere
En festival med mange dagsordener

En festival med mange dagsordener

KLAP-teaterfestivalen i Esbjerg er slut, men indgår som en ny og interessant side i den store festivals over 50-årige historiebog. Det er fortsat en markant manifestation af alt det, der karakteriserer dansk børne- og ungdomsteater og drager både nationale og internationale opkøbere og branchefolk.
Læs mere
Med særlig appel til det unge publikum

Med særlig appel til det unge publikum

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort forårsuddelingen fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er givet tilskud på i alt 18,7 mio. kr. til 87 projekter. Mange med unge-tematikker som angst, sårbarhed, sex og samtykke.
Læs mere
Nyt teater tager livtag med angsten

Nyt teater tager livtag med angsten

Et af de nye teatre, der er med på KLAP-teaterfestivalen for første gang, er teater Luns, der deltager med en forestilling om angstens komplekse natur, der bl.a. bygger på de to teaterstifteres og medvirkendes egne oplevelser. Luns ser frem til festivalen og mødet med både publikum og teaterkolleger.