Mange børneteatre laver selv undervisningsmaterialer – selvstændigt eller i samarbejde med organisationer o. lign. – til deres forestillinger, og Scenet/TC’s initiativ med ’Teatersamtaler’ er også et behjertet forsøg på at strukturere en snak om en teateroplevelse.
Flere bøger har også forsøgt sig i det formidlingsspektrum, som lærere og elever og moderne teater udgør, og senest har Birgitte Dam med ’TEATER live’ så gjort et forsøg på at strukturere de snakke, som lærere kan lave med elever i de større klasser (primært gymnasier) omkring et teaterbesøg.
Birgitte Dam er cand.mag. i nordisk sprog og litteratur og teatervidenskab og har arbejdet som instruktørassistent, dramaturg, anmelder ved dagbladet Information og gymnasielærer, ligesom hun tidligere har udgivet formidlende fagbøger om moderne teater.
Bogen ’TEATER live – nye tendenser 1990-2011’ hægter sig primært på voksenteatret, men sniger sig omkring ungdomsteatret med eksemplificeringer fra Christian Lollikes ’Underværket’ – en kontroversiel forestilling om kunst, tro og terror – sat i værk af Odsherred Teater og Katapult i 2005 og i 2006 Reumert-nomineret som Årets Dramatiker.
Forestilling var alderssat til 14 år og op og blev anmeldt i Børneteateravisen (BTA 134 – findes på pdf under ’Arkiv’).
Også BaggårdTeatrets samarbejdsproduktion med Mungo Park, ’Opsang’ fra 2008, som stadig kører med stor succes og nye spillerhold – og som blev anmeldt her på portalen (hvad forfatteren sørme helt glemmer at nævne) – bliver brugt som eksempel på forestillingsanalyse.
Birgitte Dam slår i sit forord fast, at ’drama skal ses i teatret – og analyseres bagefter’ for at understrege, at teater live er en nødvendig impuls og støtte for den tekstlige og undervisningsmæssige faglighed.
Til det brug tegnes der indledningsvist en samfundsintegreret profil af dansk teater og dramatik de seneste 20 år – med vægt på udviklingen af indhold, dramaturgi og iscenesættelse og med korte præsentationer af genrer og stilblandinger i perioden.
Herefter tager lærebogen over med begreber – dramaturgi, karakterarbejde, rum og scenografi osv. – samt analyser, modeller og øvelser, hvori indgår konkrete forestillinger og dramatekster fra det virkelige teaterliv.
’TEATER live’ henvender sig som nævnt til dramaundervisning på gymnasieniveau og højskoler, seminarer m.v., men lærere i de større folkeskoleklasser kan også med fordel læse med.
Scenearbejdets pædagogik
Men mange lærere og elever forsøger sig også selv med teater – og mange af landets efterskoler tilbyder drama, hvor proces og øvelser ofte skal munde ud i produktion af forestillinger.
Til det brug udgav Eva Klinting sidste år bogen ’Det store teaterprojekt – Teaterarbejde i efterskolen’, der er en håndbog i praktisk teaterarbejde med udgangspunkt specielt i de konditioner, som efterskolerne arbejder under.
Eva Klinting er teaterlærer og ansat på Femmøller Efterskole på Djursland, og hendes bog er især et forsøg på at klæde dramalærerne på til at bevare det store organisatoriske overblik, når en teaterproduktion sættes i gang. Derfor er bogen fyldt med ideer og anbefalinger omkring valg af tekster, rammer, arbejdsform osv. – ligesom der også opstilles pædagogiske mål og evalueringsværktøjer for teaterprojektet.
Cirkus som legeredskab
Og mens vi er i det pædagogiske hjørne, kan lige nævnes en norsk bog om dramaarbejde med udgangspunkt i cirkus.
Med tanke på nycirkus’ stigende indpas i teatermiljøet – såvel for børn og unge som voksne – kan man måske især få noget med sig hjem i de teoretiske afsnit om historie og æstetik i cirkusformen.
Maybritt Jensen og Heidi Osnes – seminarielektorer i henh. drama og fysisk aktivitet, fortæller med ’Kroppen i leg og læring’ hvordan fysisk aktivitet kan leges ind i børns institutionelle hverdag via en kunstform som cirkus, og udover mange teoretiske afsnit om cirkus, krop og bevægelse, leg og læringsmiljøer osv. er der også en række afsnit om cirkus i praksis, inkl. klovnerier, slagsmålsteknik, udstyr osv.
Den filosoferende skuespiller
Og så er der tid at vende sig mod de professionelle udøvere af teaterkunsten, der både selv skriver bøger om deres virke og søger inspiration i andres fagbøger om skuespillerens arbejde.
Engelske Declan Donnellans ’Skuespilleren og gnisten’ er en både praktisk og filosofisk indføring i skuespillet som begreb og skuespilleren som aktør – og om, hvad skuespilleren kan gøre, når tingene ikke fungerer på scenen eller han/hun støder på andre blokeringer i sit virke.
Der er tekstprøver og øvelser og gode råd ad libitum i bogen, som i øvrigt er oversat af en skuespiller, Jon Lange (og hans mor), der blev så begejstret over Donnellans bog, at den bare måtte findes på dansk.
Og som det hedder i pressemeddelelsen, så er bogen både for skuespillere, instruktører og dramainteresserede – og alle andre, der måtte være nysgerrig på mennesket og dets natur.
De store navnes bagkvinde
Mindre filosofisk og mere praktisk orienteret er Ivana Chubbucks ’Skuespillerens magt og kraft – Chubbuck-teknikken’, der som antydet er forfatterens gennemgang af sin egen stærkt berømmede skuespilsteknik.
Hun har i sit virke som underviser og coach kickstartet mange store skuespilleres karriere i Hollywood (der namedroppes lige Brad Pitt, Halle Barry og Charlize Theron m.fl. i præsentationen) – men også adskillige danske skuespillere har deltaget i hendes workshops og/eller brugt hendes teorier.
Der er tale om en 12-trins skuespilteknik, der fører lige fra manuskriptet til en ’levende, åndende, dynamisk karakter’. Den bringes læseren igennem i bogen, der også indeholder egentlige manuskriptanalyser og praktiske øvelser m.v. Samt altså beretninger om berømtheder og deres vej til at mestre deres håndværk.
Spændende læsning – og sine steder ret amerikansk…
Folkelige fortællinger
Noget mere solidt plantet i den danske muld – og det næsten bogstaveligt – er den jubilæumsbog om 10 års teaterliv på Frilandsmuseet, som blev udsendt sidste sommer.
’Gøglerhistorier – Ti år med folkelige fortællinger på Frilandsmuseet’ er skrevet af teaterleder Peter Darger i samarbejde med Nationalmuseet, og den indeholder små tekster og mange fine billeder, der kredser omkring de forestillinger, som Frilandsmuseet har spillet de i ti år, hvor teater er blevet en succesrig del af stedets formidling, idet forestillingerne jo spilles i og ved de inspirerende rammer af gamle huse gårde m.v.
Gennem årtiet har man vist pantomimer, dukketeater, vaudeviller, cirkus og debatteater- og mange forestillinger har både kunnet rubricere sig som familie- og børneteater. Et par har således også fundet vej til anmelderspalterne her på portalen, det gælder Line Knutzons personlige version af ’Gøngehøvdingen’ fra 2010 og hendes ’Juleferie i Nøddebo Præstegård’ fra sidste års julemåned.
Børneteatrenes egne manuskripter
Selvom Line Knutzon er en særdeles kendt og produktiv dramatiker, holder andre sig slet ikke tilbage, når det gælder manuskripter til dansk børneteaterm der gennem sin over 40-årige historie været skuespads for oceaner af nyskrevet dramatik.
De færreste manuskripter bliver offentliggjort, så interesserede teaterkontaktlærere og andre formidlere havde mulighed for bruge dem direkte i bearbejdningen af et teaterbesøg, men enkelte børneteaterdramatiske værker finder dog vej til bl.a. forlaget DRAMA, der tidligere har udgivet spillede stykker af bl.a. Kim Fupz Aakeson, Michael Ramløse, Jesper B. Karlsen, Sven Ørnø, Marc van der Velden m.fl.
Blandt de nyeste kan så lige nævnes Thomas Howalts ’Hemmeligheden’, der var nomineret til en Reumert i 2010 i kategorien Årets Dramatiker – og hvis stykke blev spillet af Fair Play til en seksstjernet anmeldelse her på portalen.
Og Teaterkompagniets nu afgåede kunstneriske leder, Thomas Trier, hvis ungdoms-voksenstykke ’KRAG’ om politikeren J.O. Krag fik fine anmeldelser.
Men når talen går på, at bringe danske børneteatermanuskripter ud i en større offentlighed – omend ikke i bogform – skal tyske Volker Quandt altså også lige nævnes. Han har omkring 30 danske børneteaterdramatikere i stald hos sit Harlekin Theaterverlag og udbreder deres stykker både i Tyskland og den ganske verden.
Læs evt. portrættet af ham i artiklen ’Den tyske forbindelse.’…
