Af: Gudrun Hagen

13. februar 2015

Ridderpirater kører rød Ferrari

Fine detaljer og skæve indfald går rent hjem hos den 4-10 årige målgruppe på Zangenbergs Teater, hvor processen med at finde på scenografi og handling, bliver det egentlige eventyr.

'Teater er det, der sker, mens skuespillerne har travlt med at planlægge stykket'. Sådan kunne man med en let omskrivning af John Lennons berømte citat ('Life is what happens to you, while you’re busy making other plans') beskrive denne charmerende børneforestilling, der rammer sin målgruppe lige i øjenhøjde – og også får smilet frem hos de voksne undervejs. Som når kongen eksempelvis bliver grebet af forfærdelse og fornedrelse og føler sig både 'småtskåren, bagstræberisk, kleinmodig, slidsom og trist'.

Ikke mindst kommer smilene dog frem pga. børnenes engagerede respons.

’Er det i virkeligheden, det der?’ hviskes der undrende i mørket, da den første alvorlige afbrydelse af forestillingen sker. Der er brev fra banken. De vil have penge, mange penge, og hvis ikke det sker i en vis fart, så må teatret lukke.

Således presset beslutter det lille ensemble sig for at ’peppe’ deres støvede barok-syngespil op, og så går det løs.

Kreativ leg

Planen bliver at lave en succesforestilling, som alle kan lide, så der kan sælges nogle billetter. Der skal med andre ord appelleres bredt, og under den hæsblæsende brainstorm udelukkes intet.

Både julemanden og computerspillet Mindcraft skal med. Der skal være en drage, en campingvogn og en halv snes andre ting, som halvt eller helt glemmes undervejs. Den halve skatteø fra titlen ser vi derfor ikke meget til, men eventyrligt bliver det, og børnene skraldgriner fra start til slut i denne kreative leg med at hitte på og stable en fortælling på benene.

Vi er med fra ide til iscenesættelse og ikke mindst under diverse nødløsninger, når det hele driller. Den chipsglade prinsesse (Elisabeth von Rosen) er et karikeret, sødmefuldt livsstykke, der både kan slå fra sig med kagerullen og nok selv skal bestemme, hvornår det er tid til skønsang.

Især er det dog Martin Fredberg, der stjæler billedet som elskelig, ung ridderpirat med ninja-moves. Han tænker ud af boksen og får gang på gang det skrantende stykke på ret kurs med kække løsningsforslag og klap på skulderen til den skiftevis stolte og opgivende teaterdirektør (Henrik Zangenberg), der har sit hyr med at holde styr på sin lille trup og det løbske manuskript.

Fint og fantasifuldt

Med yderst enkle virkemidler kan snart sagt alt lade sig gøre. En slange med en tragt bliver uden problemer til en formfuldendt trompet, og et bræt henover en guldstol gør, at der pludselig er plads til en hel kongefamilie på den.

I samme logik kører den gode ridderpirat selvfølgelig i rød Ferrari op igennem Europa for at redde prinsessen, og den onde sorte ridder har som det naturligste i verden sit eget rumskib, enkelt iscenesat med lys og røg.

Konstant er der ’comic relief’ og uhyggen omkring vores mørke skurk punkteres effektivt, når han hoster og hakker pga. røgmaskinen eller asende og masende må gøre brug af en sækkevogn, for at få bortført den trinde prinsesse.

 På den ene side er alt således det muliges kunst, men omvendt – viser det sig – er det faktisk kun fantasien, der sætter grænser. Det er så fantasifuldt fint sat i scene og fortjener stor ros.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Musikalsk hjemstavnsdrama i jodleland
Teater Kriskat:
'Heidi'
Johanne Spyris roman fra år 1900 om lille forældreløse Heidi er af Teater Kriskat udsat for tempofast action-teater.
Skam dig i baghaven
Teater Hund:
'Tab & Vind'
Veloplagt, vittig og original komedie om samfundets konkurrencefiksering.
Fantasiens afmagt
Figura Ensemble:
'Er jeg ikke Don Quixote?'
Kun en enkelt stjerne til slatten og langstrakt genfortælling af Don Quixote.
Skønne nærværstrabadser
Det Kommende Teater:
'Nærvær og næsten'
I en elegant vekslen mellem film og skuespil leverer 'Nærvær og næsten' en morsom, snurrig og velfungerende bims komedie om det at være tilstede i nuet som et barmhjertigt moralsk og medlevende menneske.
Svanepsykologi
Teater Refleksion:
'Den grimme ælling'
Morsomme ænder og emsige høns oversætter med små, præcise kropstegn og fantasifulde vrid af klassiske musikkompositioner H.C. Andersens eventyr om 'Den grimme ælling' til animationsteater. Undervejs danser ænder og høns dog lidt væk fra den substantielle hovedvej for at geråde ud i optrin, der mere har overfladens kitsch-karakter.
En fugl til undsætning
Teater Vestvolden:
'Fuglen fra Afrika'
Intentionerne er de bedste, men fortællingen om Janus’ kamp og udvikling lider under forestillingens fascination af den eksotiske fugl.