Af: Carsten Jensen

18. marts 2009

Repertoirevalg i farver…

Den Røde Brochure er på scenen igen - 128 producenter af scenekunst for børn og unge byder sig til i den nye udgave for sæson 2009-10. For første gang siden starten i 1971 er repertoirekataloget nu i farver. Til gengæld er der som vanligt en hel del gengangere fra de forrige års repertoire blandt de udbudte forestillinger.

Den Røde Brochure er simpelthen katalogET over professionel scenekunst for børn og unge. Her oplistes både turneforestillinger og stationære forestillinger på de små scener. Og her finder man oplysninger om køb og afvikling af forestillinger, om refusionsordningen, om teaterfaglige organisationer, links m.v.

Årets brochure over ‘Teater for børn og unge 2009-10’, som repertoirekataloget også hedder, indeholder 388 forestillinger fra 128 teatre. Det reelle forestillingstal er dog tættere tæt på de alligevel imponerende 370, idet flere af forestillingerne er samproduktioner og således optræder hos flere teatre. Dertil kommer, at en åben scene som Børnescenen på folketeatret.dk også reklamerer for sæsonens program.

Til gengæld glimrer de fleste af institutionsteatrene med deres fravær – selvom de også har ungdoms- og/eller familieforestillinger på repertoiret. Og hvor nogle af de små producerende børneteatre måske holder pause i den kommende sæson, har en mastodont som Det Kgl. Teater i år valgt at holde sig udenfor brochuren og dermed det gode selskab – selvom Nationalscenen ellers i indeværende sæson havde seks titler med i kataloget.

Heller ikke en fast gæst som Den Jyske Opera er med: Man har meldt fra, fordi sæsonens børneturneforestilling allerede er udsolgt.

Således er grundene til det tilbagevendende frafald/gennemtræk forskellige, men for den eventuelle nysgerrigheds skyld savnes følgende fra sidste års brochure:

Beagle – dans & fysisk teater, Boomerang Teatret, Cantabile 2, DaDunk, Teater diHva, Hoptimistscenen, Højerslev & Højerslev, Den Jyske Opera, Det Kommende Teater, Det Kongelige Teater, Mister Jones, Teater Plus, Ramaskrig, Teater Rejseholdet, Teater Rod, Teater Trekanten og UDspring.

Til gengæld er følgende vendt tilbage/kommet til i den nye brochure:

Børnescenen (åben scene), Teater Fantast, Filuren, teatro Glimt, Teater Hjelm, Hvid Støj Sceneproduktion, Kammeroperaen, Teatret KrisKat, LokomotivTeatret, Teater Manifold, 29. etage, Det Olske Orkester, Den Rullende Opera, Secret Hotel, Teater Solo, Teatret st.tv., Studium Actoris, Svalegangens Dukketeater og Vendsyssel Teater.

Således er af- og tilgang altså af samme størrelse. Erfaringsmæssigt vil nye teatre med ‘mærkelige’ navne tit have karakter af døgnfluer – ofte fordi der er tale om enkeltstående projekt-forestillinger.

Hvilket også hænger sammen med, at selvom udgiveren Teatercentrums aktuelle database over potentielt børneteaterproducerende teatre godt nok indeholder hele 252 navne, så er ganske mange af disse ‘ydertal’ – dvs. teatre, der kun lejlighedsvis og ofte med mere års mellemrum er aktuelle i forbindelse med enkelte projekter m.v. samt ikke mindst en masse småteatre der reelt er ophørt, men ikke officielt har opgivet navn og kontaktadresse,

Over 150 er anmeldt

Men der er sandelig også en hel del teatre, der har været med stort set siden repertoirekatalogets start. Det gælder ikke mindst Comedievognen, Jytte Abildstrøms Teater og Ishøj Teater, der sammen med Det Lille Teater og Marionetteatret i Kongens Have er lige så gamle som det moderne børneteaters historie, og det er da også blandt disse, at man finder nogle af de stålsatte forestillingsveteraner i Den Røde Brochures turneteaterrepertoire.

Således annoncerer Comedievognen stadig med forestillingen ‘Alfons Åberg’ – godt ny med eftertitlen ‘nye historier’, men gode gamle Alfons var faktisk også med i 1982-83-udgaven af brochuren. Teatrets anden klassiker, ‘Mis med de blå øjne’ tager også en tur til. Den var med for første gang i 1995-96-kataloget, men det er jo som med TV’s julekalendere: Der kommer hele tiden nye publikumsgenerationer til med hang til de gode, gamle historier.

Men at teatrene generelt holder deres gode – og bedst sælgende – forestillinger på repertoiret i årevis, betyder også, at omkring 150 af forestillingerne i sæson 2009-10’s brochure allerede ER blevet anmeldt i Børneteateravisen og børneteateravisen.dk. Med Ishøj Teaters ‘Troldefars fridag’ som alderspræsident: Man kunne nemlig læse en anmeldelse af den helt tilbage i BTA 88 for marts 1994.

‘Tissemyren Fnys’ for 375 kr.

Og nu vi er ved historiens vingesus: Det moderne danske børneteater daterer sig tilbage i slutningen af 1960’erne – BørneTeaterSammenslutningen blev fx stiftet i maj 1969 – men selvom der blev udgivet nogle duplikerede forløbere af repertoirekataloget, er den første egentlige tryksag fra 1971. ‘Børne- og ungdomsteater sæson 1971-72. Udsendt af Samarbejdsudvalget for Turneteatervirksomhed’ står der på forsiden af det lille hæfte, som indeholder forestillinger fra 11 børneteatre. Samarbejdsudvalget udsendte også en turneteaterbrochure for voksenteater – og blev siden delt op i Danmarks Teaterforeninger og Teatercentrum.

Den første lille brochure var i øvrigt blå. Det var først et par år senere, at den karakteristiske røde farve – og det tilhørende kælenavn, der nu er officielt – blev introduceret.

Med henblik på det nuværende salgsniveau for en turnerende børneteaterforestilling er det jo næsten rørende at kunne læse i kataloget for sæson 1971-72, at Comedievognen falbød forestillingen ‘Tissemyren Fnys’ for de 3-9-årige for kr. 375 + moms, mens en evt. anden og tredje forestilling samme dag kunne fås til rabatprisen 275 kr. + moms!

Der var to medvirkende, men helt i teatrets og tidens ånd oplyste man ikke navne, instruktør, forfatter osv. Det var alligevel kollektivet, der stod for det hele…

I lyset af Corona La Balances nylige succes med ‘Kong Ubu’ er det også pudsigt at kunne læse, at Jytte Abildstrøms Teater også spillede Jarrys klassiker tilbage i sæson 1971-72. Medvirkende var Christoffer Bro som Far Ubu, Jytte Abildstrøm som Mor Ubu – samt ti (unavngivne) dukkeførere! Forestillingen blev i øvrigt instrueret af navnkundige Michael Meschke fra Marionetteatren i Stockholm.

Skuespillerforbundet lavede positivliste

Den Røde Brochure er gennem årene vokset i omfang og teknisk professionalisme – senest er altså farverne introduceret. I mange år kunne alle med børneteater-relaterede forestillinger annoncere i kataloget, men fra sæson 1988-89 røg tryl og gøgl og cirkus ud af brochuren – og årets april-festival – ligesom der blev strammet op, så kun refusionsberettigede forestillinger i princippet havde adgang.

Det skete bl.a. i kølvandet på protester fra både teatre og organisationsfolk over, at Den Røde Brochure rummede revl og krat. Således luftede den daværende formand for Dansk Skuespillerforbund – det tidligere gruppe- og børneteatermenneske Litten Hansen – i en pressemeddelelse sin bekymring over børneteatrets generelle omdømme, sådan som det aftegnede sig ved en gennemlæsning af årets udgave af Den Røde Brochure:

‘Kun 42 ud af 127 grupper beskæftiger professionelle skuespillere, instruktører, scenografer og dramatikere, og kun 112 af de 325 forestillinger opfylder Kulturministeriets krav til en refusionsberettiget forestilling. Da vi samtidig har konstateret en dyb frustration hos aftagerne af disse forestillinger, skal vi opfordre til, at køberne henvender sig til Dansk Skuespillerforbund for at få oplyst, hvilke teatergrupper og forestillinger, der opfylder de krav, vi som forbund må stille til et professionelt teater’, lød svadaen fra Skuespillerforbundet, der efterfølgende opstillede en ‘positivliste’ over 47 teatergrupper, der havde fundet nåde for forbundets strenge øjne.

Siden blev først Teaterrådets såkaldte præsentationsweekender og derefter Refusionsudvalget indført for at holde de ukurante børneteatre uden tilstrækkelig professionalisme eller den nødvendige refusionsgodkendelse på afstand.

Derfor kan arrangører og andre børneteaterinteresserede roligt gå om bord i Den Røde Brochure for sæson 2009-10. Alle forestillingerne er refusionsgodkendt. Og teatrenes egne salgstekster tyder på, at de også allesammen har høj kvalitet…

Seneste artikler

Seneste artikler

God Sommer!

God Sommer!

Teateravisen sættes på lavt blus frem til starten af august, men der kan dog fortsat dukke aktuelle nyheder og anmeldelser op på portalen. Imens byder sommeren som vanlig på både gratis og entrebelagt teater for børn og familier i form af gadeteaterfestivaler og forestillinger i det offentlige rum m.v.
Læs mere
Med Sofokles i Caribien

Med Sofokles i Caribien

Midler fra EU’s Creative Europe-pulje er med til at finansiere mange forskellige kulturprojekter i EU-medlemslandene. Ét af disse projekter er BABEL – or the art of listening in TYA, hvis hovedaktivitet er afholdelsen af en række workshops over hele Europa – men også på udvalgte lokationer rundt omkring i resten af verden. En sådan ’extra-europæisk’ workshop fandt sted i Cuba i maj.
Læs mere
Scenekunsten hyldet og fejret

Scenekunsten hyldet og fejret

Med et forrygende show viste Årets Reumert 2024, at essensen af al scenekunst er levende mennesker. Sådan lød dommen fra Teateravisens anmelder, Randi K. Petersen, som i stedet for som normalt at levere faglige kritik af børne- og ungdomsteatrenes forestillinger var blevet bedt om at anmelde prisfesten
Læs mere
Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Over 1.000 teaterfolk fra over 70 lande, 65 faglige arrangementer og 25 håndplukkede forestillinger fra fem kontinenter - dét dannede til sammen en meget multikulturel begivenhed, der under ét havde fået navnet Den 21. Verdenskongres for Scenekunst for Børn og Unge. Det hele blev afviklet i den cubanske hovedstad, Havana, 24. maj til 1. juni.
Læs mere
Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop m.v.. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida fortsætter fra kongres og festival med turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
God Sommer!

God Sommer!

Teateravisen sættes på lavt blus frem til starten af august, men der kan dog fortsat dukke aktuelle nyheder og anmeldelser op på portalen. Imens byder sommeren som vanlig på både gratis og entrebelagt teater for børn og familier i form af gadeteaterfestivaler og forestillinger i det offentlige rum m.v.
Læs mere
Med Sofokles i Caribien

Med Sofokles i Caribien

Midler fra EU’s Creative Europe-pulje er med til at finansiere mange forskellige kulturprojekter i EU-medlemslandene. Ét af disse projekter er BABEL – or the art of listening in TYA, hvis hovedaktivitet er afholdelsen af en række workshops over hele Europa – men også på udvalgte lokationer rundt omkring i resten af verden. En sådan ’extra-europæisk’ workshop fandt sted i Cuba i maj.
Læs mere
Scenekunsten hyldet og fejret

Scenekunsten hyldet og fejret

Med et forrygende show viste Årets Reumert 2024, at essensen af al scenekunst er levende mennesker. Sådan lød dommen fra Teateravisens anmelder, Randi K. Petersen, som i stedet for som normalt at levere faglige kritik af børne- og ungdomsteatrenes forestillinger var blevet bedt om at anmelde prisfesten
Læs mere
Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Over 1.000 teaterfolk fra over 70 lande, 65 faglige arrangementer og 25 håndplukkede forestillinger fra fem kontinenter - dét dannede til sammen en meget multikulturel begivenhed, der under ét havde fået navnet Den 21. Verdenskongres for Scenekunst for Børn og Unge. Det hele blev afviklet i den cubanske hovedstad, Havana, 24. maj til 1. juni.
Læs mere
Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop m.v.. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida fortsætter fra kongres og festival med turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere