Det ligner desværre et klokkeklart nederlag for Horsens Teaterfestivals ellers så kompetente projektleder, der i år var organisatorisk vært for sin tredje festival: Stine Kamstrup Knudsen har ændret festivalens navn (fra Horsens Børneteaterfestival), hun har fået kreeret nyt logo, udstyret de faste og frivillige hjælpere med nye fine T-shirts i pangfarve, indført legelande til de små gæster mellem forestillingerne og eksperimenteret med omskiftelige seminardele og meget mere – men vejret har hun altså ikke styr på!
For tredje år i træk måtte den ellers så solvejrsstålsatte festival således finde sig i regnfyldte dage. Ikke som sidste års silende regn, ikke som forrige års stormomsuste nedbørsdage – men regne gjorde det da lejlighedsvis både fredag og lørdag i årets udgave, mens solen forsagt tittede frem søndag for lige at sige pænt farvel til de mange festivaldeltagere…
Og når der her tales så meget om vejret, er det jo bl.a. fordi det har været en fast tradition med godt vejr i Horsens den tredje weekend i september, så festivalens gæster har haft mulighed for at slentre rundt og slikke sol mellem forestillingerne – og fordi festivalen normalt byder på to-tre udendørs forestillinger, der også gør sig bedst i tørvejr.
Kvalitet og anmeldelser
Nu lykkedes det trods alt at afvikle de fleste udendørs forestillinger mellem dråberne, mens der ikke var megen slinger i valsen med de indendørs kunstneriske fremvisninger, som et dramaturgiat sammen med projektleder Stine Kamstrup Knudsen havde valgt ud. (Se evt. artiklen ’Festival a la Horsens’ om dette arbejde).
Det er klart, at den kvalitetsmæssige overligger er sat noget højere i Horsens end den store april-festival. På den måde er den kuraterede invitationsfestival en rimelig garanti for godt børne- og ungdomsteater – også selvom der bestemt aktuelt findes fremragende aktuelle børne- og ungdomsforestillinger, som ikke var med til årets festival i Horsens. Det handler jo også om teatrenes mulige spilleperioder kombineret med festivalens ønske om spredning af aldersgrupper og genrer og økonomi m.v.
Men en indikation af kvaliteten kan bl.a. aflæses af denne portals anmeldelser af de deltagende forestillinger. Hele 31 af de danske forestillinger var anmeldt inden og lige op til festivalen – de fleste af dem rimeligt positivt, inkl. en enkelt seksstjernet oplevelse (se listen i ’Festival a la Horsens’) – og i den kommende tid vil de sidste fire af festivalens danske forestillinger blive anmeldt: Randers Egnsteater: ’Der sidder to mænd’; Teater 2 Tusind: ’Min historie’; Komediehuset: ’Mobbedreng’ samt Liminal.dk: ’Jagten på et plot’. Sidstnævnte en lokalspecifik performance/vandreforestilling i det gamle Horsens Statsfængsel.
Opkvalificering af teaterkiggeriet
Børneteateravisen.dk’s udsendte anmelder, Kirsten Dahl, havde således mindre at se til end normalt, hvilket ikke forhindrede hende i at shoppe rundt på egen hånd og nå op på 17 forestillinger over de tre festivaldage – inkl. de tre internationale gæstespil, hvor ikke mindst åbningsforestillingen ’Traverse’ med franske Compagnie Arcosm vakte stor jubel blandt festivalgængerne.
Kirsten Dahl blev også sendt til årets faglige forum, hvor den oprindelige workshop om ’Visuel Thinking Strategies’ var aflyst og erstattet af et oplæg fra den særdeles erfarne sceneinstruktør og underviser Vibeke Wrede, der brugte lejligheden til at plædere for, at formidlere og andre fagligt-interesserede teaterkiggere til at tale om teater på en måde, der undsiger den individuelle fortolkning.
Den ultrakorte konklusion kunne måske være, at faren ligger i at digte på noget i en forestilling, der ikke sker, i stedet for at forholde sig stringent til det, man rent faktisk kan se. Samtidig med at det selvfølgelig er helt legitimt at have/få forskellige oplevelser ud af samme forestilling.
Wredes faglige oplæg blev efterfulgt af forfatteren og radiomanden Knud Romer, der bl.a. skulle fortælle om det at være menneske og kulturbruger. Det skete i Romers speedsnakkende stil og til fleres fornøjelse, mens andre over for Deres udsendte kaldte det en omgang ’ustruktureret sniksnak’. Hvilket jo ofte er ’faren’ med ’kendte’ professionelle oplægsholdere, der kommer med deres oplægsskabeloner og ikke nødvendigvis forholder sig konkret til den fagspecifikke seminarsituation.
Der afholdes altid seminarer til festivalen i Horsens – og i øvrigt også på Teatercentrums store april-festival – der har som mål at opkvalificere formidlerne og bl.a. give dem værktøjer til at vurdere forestillinger forud for indkøb til de børn og unge, som de opererer på vegne af. Ganske ofte er det i øvrigt ved begge festivaler den samme skare af Tordenskjolds soldater, der pr. princip og lyst deltager i seminarerne, som arrangørerne så gør sig store anstrengelser for at gøre foranderlige og udviklende.
De frivillige
Udover det faglige forum opererer Horsens Teaterfestival også med en lille afdeling kaldet ’Sæsonens nye forestillinger’, hvor en række teatre fortæller om nye og ofte ikke-producerede forestillinger, der er på vej i indeværende sæson.
Også i år sad en pæn flok formidlere og kiggede på de små indslag, videopræsentationer m.v., og mange ser angiveligt gerne denne festivaldel udvidet. Udover det problematiske i at præsentere forestillinger, som ofte kun er på de allermest indledende stadier, bør man dog næppe søge efterligne Danmarks Teaterforeningers seminar, der har denne form for præsentation af kommende voksen- og familieteaterforestillinger som sit altdominerende slagnummer, der kører over en hel weekend.
Men i Horsens gælder det jo heldigvis primært de færdige produktioner, der tog form af over 110 opførelser over weekenden, og til at holde styr på det har festivalen en lille hærskare af frivillige, der sammen med kulturforvaltningens egne folk sørger for at servicere teatre og publikum.
Med Horsens Kommune som vært er festivalen garanteret fast forankring i byen, faste spillesteder og en fast stab af folk, der kender rammerne for festivalen ud og ind og også derfor forstår at få festivalen til at fremstå så struktureret og velorganiseret.
Mange af de cirka 80 frivillige er gengangere fra år til år. De kommer bl.a. fra dramalinjerne på Testrup Højskole og Oure og fortsætter gerne siden hen – for måske også som undervisere at sende deres elever til festivalen, der således behageligt nok for arrangørerne ret selvsupplerende.
I år var der dog for første gang også en lille skare unge fra Filurens Teaterskole, der tydeligvis labbede de mange teateroplevelser i sig. Og her ligger selvfølgelig et fint potentiale for de store festivalers behov for frivillige og ønske om brugerinddragende aktiviteter (KulturCrew m.v.) – for mange højskoler og efterskoler har jo dramalinjer med engagerede elever.
Horsens Børneteaterpris
Og så er denne artikel da langt om længe nået til vejs ende og til præsentationen af dette års modtagere af Horsens Børneteaterpris, der er blevet uddelt siden 1996.
Lørdag aften blev den overrakt to personer uden tilknytning til samme teater, men med stort fagligt sammenfald. I motiveringen betegnet som et alsidigt kunstnerisk virke som skuespiller, instruktør, musiker, scenograf m.v. – og samtidig en hyldest til plakatkunsten, hvor de med deres værker på fornem vis har markedsført forestillinger og pirret forventningerne til samme.
Og så kunne Gitte Kath og Claus Helbo gå på scenen for at modtage hyldest, pris og blomster og hver sit eksemplar af kunstneren Kaj Rugholms markante skulptur til minde om prisen.
Gitte Kath, der udover at udtrykke sig særdeles markant i sine plakater normalt også har mange ord i sin magt, nøjedes med taksigelser, mens Claus Helbo fattede sig i tilsvarende korthed – inkl. et kækt: ’I’m only in it for the money!’- med klar reference til prisen, der udover hæder og kunst og blomster også består af 25.000 kroner, som de to dog må dele.
Gitte Kath (f. 1948) er uddannet fra det, der i dag hedder Designskolen Kolding og har været tilknyttet Teatret Møllen siden 1974, hvor hun har været en drivende kraft bag en lang række af teatrets markante forestillinger som iscenesætter, scenograf m.v. Hun har også lavet plakater til samtlige af teatrets forestillinger og har som international kendt plakatkunstner været repræsenteret på adskillige udstillinger i Danmark og i udlandet. Udover teaterplakater har hun også lavet en lang række internationale festivalplakater, DSB-plakater, Paralympics-plakaten ved OL i 2000 i Sydney, Australien m.v. Det er også blevet til flere smukke bøger med plakatkunst.
Claus Helbo (f. 1963) har baggrund som grafiker, musiker og billedkunstner og har udover teater plakater en lang freelance-karriere som scenograf – og lejlighedsvis musiker og skuespiller og iscenesætter – hos en lang række børne- og ungdomsteatre (Gruppe 38, Rio Rose, Teatret v. Hans Rønne, Teater 2 Tusind, Nørregaards Teater m.fl.) ligesom han har lavet scenografier til de større teatre, senest bl.a. Svalegangen, Mungo Park Kolding m.fl.
Det er jo meget godt gået af en mand, der – i forbindelse med en forestilling til Aarhus Teater – har udtalt, at: ’Jeg bryder mig faktisk ikke om teater, men jeg elsker teatrets muligheder’.
Regn med Horsens i 2013
Årets udgave af Horsens Teaterfestival viste, at rigtig mange bryder sig om godt børne- og ungdomsteater – og at festivalen udover de mange tilrejsende teaterformidlere, fag- og organisationsfolk m.v. også har en stor og trofast skare af lokale børn og unge og deres forældre.
Med sin unikke position som tilbagevendende festival i faste og velkendte rammer – i år var det den 27. af slagsen – oplever festivalen nu, at de tidligere små tilskuere nu vender tilbage børneforældre, der vil give deres afkom tilsvarende teateroplevelser.
Det bliver der også mulighed for næste år, hvor Horsens Teaterfestival afvikles i weekenden 20.-22. september 2013. Uanset vejret…
Mere om festivalen på www.horsensteaterfestival.dk
