Af: Morten Hede

10. juni 2024

En venlig teaterversion

Teater Next byder med ’Peter Kanin’ på endnu en forestilling, der tager afsæt i kendt børneunderholdning, og det er blevet til en smuk og vellydende forestilling med enkelte mangler under overfladen.

Det relativt nyetablerede Teater Next, som Christian Bergman startede op i 2017, har allerede fået sammensat et imponerende repertoire af turnéforestillinger. Og udvalget af kendte figurer og titler fra bøgernes verden spænder helt fra ’Cirkeline’ til ’Den Lille Prins’, hvilket altså synes at være teatrets raison d’etre; at skabe teaterversioner af populære børnebøger.

Det er også tilfældet med ‘Peter Kanin’ af Beatrix Potter, som nu er tilføjet repertoiret med tekstbearbejdelse af Christian Bergman og iscenesættelse af Bo Skødebjerg.

Peter Kanin er den ældste i en søskendeflok på fire, der bor sammen med deres mor. Han har sat sig for at sætte tænderne i de mange gulerødder, der findes i hr. Suhrs køkkenhave, selvom hans mor har sagt nej. Da han er alene hjemme med sine søskende, mens hans mor er ude at finde bær, smutter han på eventyr.

Og han har travlt. Så han har ikke tid til at hjælpe hverken uglen eller egernet, som han møder på vejen. Men efter han har fået sine gulerødder, som den aldeles venligsindede hr. Suhr giver ham af ren og skær omsorg, synes han at have lært en lektie. Og han hjælper nu godvilligt sine venner på vejen hjem og deler også med glæde maden med sine søskende.

Pludselig erkendelse

Vi får altså fortalt en historie om, at det godt kan betale sig at hjælpe hinanden, hvilket må siges at være en vigtig læring – særligt for de ældste i målgruppen. Peter Kanin fremstår ellers som en relativt behovsstyret hovedkarakter, der kommer lidt tilfældigt men heldigt frem til denne læring.

Det skyldes måske, at man har taget en del af uhyggen ud af historien i teaterversionen. Her er hr. Suhr en venlig mand, men i Beatrix Potters forlæg er han en evig trussel og den direkte årsag til, at Peter ikke længere har en far. Og ræven, der også er en gennemgående karakter, er en naturlig fjende til Peter, men i teaterversionen hjælper de godvilligt hinanden.

Derfor ender Peter med at nå relativt uprovokeret frem til sin erkendelse, og hans pludselige hjælpsomhedsynes temmelig umotiveret. Her savner vi eventyrets reelle prøvelser og overvindelser – samt en konkret og mærkbar forandring i Peters karakter.

Pænt pakket ind

Ser vi bort fra det, så har Teater Next altså skabt en sød og hyggelig lille forestilling. Og den er ikke mindst pakket rigtig fint ind.

Med musik af Christian Dahlberg får forestillingen en række velkomponerede sange, der har decideret musical-karakter, og de to medvirkende, Sara Line Møller Olsen og Christian Bergman, har gode stemmer og kan fint matche det lidt storladne udtryk.

Kirsten Brink har skabt en virkelig smuk scenografi med træstamme, græs og blomster, og det får alt sammen et udtryk, der giver associationer til illustrationer i en børnebog. Og Paul Arne Kring står bag de meget vellignende og livagtige dukker.

Dermed får ’Peter Kanin’ et yderst professionelt udtryk, der er fint poleret på overfladen. Og det dækker nogenlunde over manglerne i manuskriptet og de tvivlsomme dukkeførerkundskaber, som måske ikke bemærkes af børnene i målgruppen, men som slet ikke matcher, hvad der ellers findes af kompetencer i dansk børne- og ungdomsteater

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Ingen vej uden om tragedien
ZeBU & Signe Kærup Dahl:
'Antigone'
Jan Overgaard Mogensen og Carl Martin Norén forløser fysisk flot den græske tragedie ’Antigone’ for teenagetilskuere.
Et løjerligt alderskabinet
Luna Park Scenekunst & Small Space Studio:
'Professor Profelius’ alderskabinet'
Professor Flora Profelius' billed- og objektsamling giver sit aktive publikum et muntert og lyst syn på alder og alderdom.
Internettets digitale djævelskab
OPE-N:
'LOL – Laughing Out Lonely'
’LOL – Laughing Out Lonely’ er en kraftig advarsel mod at søge svar på sin ensomhed via de selviscenesættelsestilbud, som er tilgængelige på internettets sociale platforme.
Kanon tohjulet teaterkoncert
Nørregaards Teater & BaggårdTeatret:
'Farvel'
Med cykler på støttehjul, gamle kufferter, skønne sange og masser af live-musik for fuld udblæsning blæser ’Farvel’ sit publikum bagover med en flot orkestreret palet af farveller.
’Wicked’ er en grøn fest
Fredericia Musicalteater:
'Wicked'
Ond, ondere, ondest – eller grøn, grønnere, grønnest? ’Wicked’ af Fredericia Musicalteater er et brag af en musical om fremmedhad og sangglæde – og om at være teenager i en hævngerrig verden.
’Vi hører sammen’
Teatret Gruppe 38 og Teater Rum:
'Min søster er en havfrue'
’Min søster er en havfrue' er en både stærk og sårbarhedsfyldt monolog, der peger på kærlighedsbåren samhørighed frem for irritation og misundelse i en nær relation.