Af: Torben Stig Hansen

21. februar 2013

På udkig efter en åben dør

Det kræver gåpåmod og stædighed, når man som nyetableret teater prøver at bane sig vej ind i det danske scenekunstmiljø. Teater DanneBro gjorde et forsøg den sidste weekend i januar, da teatret mødte op til showcase med forestillingen 'Hjemløs - et hundeliv' i håb om at opnå refusionsgodkendelse. Teatrets kunstneriske leder kalder refusionsordningen teaterbranchens eneste åbne dør for iværksætteri.

'Kom nu Henrik, det er din fødselsdag: du skal da ha' en bajer, mand!'

Den forhutlede Henrik med 'Hus Forbi'-kasketten ser op på den fristende grønne pilsner, holdt frem i strakt arm af vennen, en klovneagtig vagabond med rød næse og barnevogn, der er som trådt ud af Storm P.s tegninger – eller ud af et cirkus.

Det er en råkold januarlørdag, og i en gymnastiksal på Katrinedals Skole i Vanløse spiller Teater DanneBro deres nye forestilling 'Hjemløs – et hundeliv' foran Refusionsudvalgets fem medlemmer plus en håndfuld af truppens egne venner.

Det teaterkyndige udvalg har til opgave at vurdere, om 'Hjemløs – et hundeliv' og de fjorten andre forestillinger på denne weekends showcase demonstrerer den håndværksmæssige standard, der er nødvendig for at opnå refusionsgodkendelse.

Refusionsudvalgets kvalitetsstempel er meget eftertragtet, fordi teatrene med stemplet i hånden får betydeligt lettere adgang til det danske marked for scenekunst for børn & unge. Refusionsordningen indebærer nemlig, at en kommune, der køber en godkendt børne- eller ungdomsforestilling til opførelse på fx en skole eller et bibliotek, får 50 % af udgifterne refunderet af staten. Og desuden sikrer godkendelsen automatisk teatret og forestillingen en plads på Teatercentrums årlige scenekunstfestival for børn og unge i april.

Der står altså en del på spil for de 15 teatre, som på weekendens showcase skal forsøge at leve op til Refusionsudvalgets godkendelseskriterier – og som i øvrigt kan skele til statistikken, der siger, at i løbet af de seneste år er gennemsnitligt halvdelen af forestillingerne på showcase blevet refusionsgodkendt.

Kunsten at få foden indenfor

»Jeg er nu rimeligt sikker på, at vores stykke bliver godkendt,« siger Teater DanneBros kunstneriske leder, dramatiker og instruktør, Jeppe Grinderslev, et par dage før showcase.

Efter hans mening består en refusionsgodkendelse af 60 pct. formalia, 30 pct. kunst og 10 pct. held – det er altså formalia, der fylder mest: Man skal sandsynliggøre i ansøgningen, at der er styr på økonomien etc. Men hvis formalia er på plads, og forestillingen er tilstrækkeligt god, så vil den i de fleste tilfælde blive refusionsgodkendt, mener han.

'Hjemløs – et hundeliv' henvender sig til aldersgruppen 11 år og opefter, men var i begyndelsen hverken tiltænkt børn eller unge. Forestillingen opstod blot i Jeppe Grinderslevs hjerne som et ønske om at placere klovnefiguren, som vi alle kender fra cirkus, i et realistisk miljø.

At Teater DanneBro nu alligevel forsøger at bringe 'Hjemløs – et hundeliv' ind på markedet for scenekunst for børn og unge, skyldes to ting: For det første blev forestillingen under en tidlig prøve overværet af nogle teenagere, som blev dybt grebet af historien og efterfølgende reflekterede over den i dagevis. For det andet mener Grinderslev, at hvis man som selvskabende kunstner eller iværksætter fra undergrunden ønsker at få foden inden for i det danske teaterlandskab, så er børneteaterområdets refusionsordning den eneste åbne dør.

»Voksenteaterbranchen rummer simpelthen ikke de samme muligheder for iværksætteri,« mener han.

Uddannelsesmæssigt nøglehul

Teater DanneBros deltagelse på showcase indgår på den måde i Jeppe Grinderslevs plan om at uddanne sig selv til instruktør. Det ærgrer ham, at man i Danmark kun har ét tilbud på uddannelse af instruktører, nemlig Statens Scenekunstskoles fireårige instruktøruddannelse, hvor to studerende optages hvert år i et udskillelsesforløb, der omfatter en første-, anden-, tredje- og fjerdeprøve.

»Det kan man ikke kalde en åben dør, men snarere et nøglehul,« bemærker Grinderslev, som selv har søgt ind på instruktørlinjen tre gange og i to tilfælde er nået til andenprøven.

Næste år vil han gøre forsøget igen.

Selvom han altså drages voldsomt af instruktøruddannelsen, mener han, at selve strukturen på Statens Scenekunstskole er meget fastlåst og gammeldags og ikke tager hensyn til iværksættertyper som ham selv.

Som Grinderslev opfatter strukturen, må en skuespiller med instruktørpotentiale (eller omvendt) vælge, om vedkommende vil være enten skuespiller eller instruktør, hvorefter banen er fastlagt resten af studiet. Efter hans mening burde Statens Scenekunstskole skele til fx teaterskolen i Amsterdam, hvor eleverne følger et grundforløb det første år og derefter har friere adgang til at vælge individuelt.

Generelt er der i Danmark et stort behov for at uddanne teateriværksættere og selvskabende kunstnere, mener Jeppe Grinderslev, som dog fremhæver auteur-uddannelsen på Scenekunstens Udviklingscenter i Odsherred som et godt bud. Han foreslår endog, at man omfordeler nogle penge fra Statens Scenekunstskole til Scenekunstens Udviklingscenter (en selvejende institution under Kulturministeriet), som så kunne bruge de frigivne ressourcer til flere korte instruktørkurser og til fortsat finansiering af auteur-uddannelsen.

Hvad Scenekunstskolen mener om det forslag, er en anden historie.

Panden mod en mur

Men uddannet eller ej, så vil enhver iværksætter formentlig kaste sig ud på dybt vand før eller siden ud fra devisen 'learning by doing'. Sådan gjorde Jeppe Grinderslev med Teater DanneBros første forestilling, 'War and Lovecraft', som truppen i 2010 spillede i Asterions Hus' teatersal på Refshaleøen.

»Men selvom forestillingen kørte for fulde huse, og en anmelder fra fagbladet Folkeskolen gav den en rigtig god anmeldelse, var det umuligt for os at få hul igennem og blive opdaget,« siger han.

Problemet er ifølge Grinderslev, at når man sætter et stykke op på en stationær scene, så har man en spilleperiode på måske 14 dage, men derefter glider man meget hurtigt ud af folks bevidsthed.

Hans konklusion er, at forestillingen bør være turneegnet: Dermed er det i princippet muligt at sælge – og spille – sin forestilling uendeligt mange gange, samtidig med at man har mulighed for at dygtiggøre sig selv i processen.

Og her kommer refusionsgodkendelsen ind i spillet som en adgangsbillet til markedet for opsøgende scenekunst for børn og unge.

»Efter 'War and Lovecraft' nåede jeg frem til, at når man bruger 70 timer om ugen på et projekt i fire måneder, så bliver man også nødt til at tjene penge på projektet. Så nu sadler jeg om og fokuserer på at træde ind i børneteatermiljøet med den her forestilling,« siger Jeppe Grinderslev, der betragter selve showcasen som en enestående mulighed for at arbejde videre med sin forestilling i et forløb mod en professionalisering.

På tærsklen til succes

I  perioden frem mod showcase er både historien, lysprofilen og hele iscenesættelsen blevet skærpet, fortæller Grinderslev. Og som en del af professionaliseringen har han desuden tilkendegivet, at alle medvirkende skal aflønnes: De tre skuespillere plus de to PR-folk får udbetalt et beløb pr. solgte forestilling, mens de teknikere som hjælper til undervejs, får honorarer.

Teater DanneBro har søgt og fået bevilget 60.000 kroner fra EU's pulje, 'Aktive Unge', som Jeppe Grinderslev i øvrigt anbefaler til alle unge teateriværksættere:

»Man skal udfylde et spørgeskema på 24 sider, præsentere et meget præcist budget, og så skal forestillingen have tematisk relevans for EU – vi har fx fokuseret på hjemløshed. Fordelen ved puljen er, at hvis man lever op til de formelle krav, så er der en meget stor chance for at få pengene.«

Selvom han ikke er i tvivl om forestillingens potentielle kvalitet, er der visse økonomiske og logistiske udfordringer, der kan påvirke selve kvaliteten af forestillingen ved showcase: EU-puljen bliver udbetalt to måneder senere end forventet, hvilket betyder, at ikke alt udstyret i forestillingen lever op til truppens egne forventninger. Ligesom det har påvirket januarprøverne på 'Hjemløs – et hundeliv', at de tre medvirkende samtidig har måttet koncentrere sig om optagelsesprøver på Statens Scenekunstskole.

 'Det gik da udmærket'

Alt det ved Refusionsudvalget selvfølgelig ikke noget om, som de sidder på forreste række i gymnastiklokalet på Katrinedals Skole med alle sanser åbne og overværer forestillingen.

Og da de fem udvalgsmedlemmer straks efter trækker sig tilbage for at votere, finder man skuespillerne ganske rolige og afslappede i omklædningsrummet: Mikkel Bjerringgaard Carlson, der spiller den hjemløse fyr Henrik, Thomas Vilhelm Larsen, der figurerer i en tvetydig klovnerolle (og i øvrigt arbejder som klovn ved siden af), og musikeren Kaja Mærk Egeberg, som i forestillingen spiller trompet og giver liv til hunden Freja.

Rutinerede tager de sminken af igen, får sig en snak med vennerne, og ryger måske en smøg udenfor i den bidende januarkulde.

»Det gik da ganske udmærket,« siger Jeppe Grinderslev, som nu blot kan vente i spænding på, om svaret fra Refusionsudvalget bliver en åben eller lukket dør til det danske teatermiljø.

Refusionsgodkendt

Den positive efterskrift for Teater DanneBro kom en uges tid senere: Refusionsudvalget sagde god for forestillingen, som dermed kan konkurrere på lige vilkår med landets øvrige turnerende børne- og ungdomsteatre.

Teater DanneBro har da også tilmeldt forestillingen til den kommende Festival 2013, der finder sted i april i Morsø, Thisted og Skive kommuner. I mellemtiden har forestillingen dog ændret titel fra 'Hjemløs – et hundeliv' til 'Freja'.

Seneste artikler

Seneste artikler

God Sommer!

God Sommer!

Teateravisen sættes på lavt blus frem til starten af august, men der kan dog fortsat dukke aktuelle nyheder og anmeldelser op på portalen. Imens byder sommeren som vanlig på både gratis og entrebelagt teater for børn og familier i form af gadeteaterfestivaler og forestillinger i det offentlige rum m.v.
Læs mere
Med Sofokles i Caribien

Med Sofokles i Caribien

Midler fra EU’s Creative Europe-pulje er med til at finansiere mange forskellige kulturprojekter i EU-medlemslandene. Ét af disse projekter er BABEL – or the art of listening in TYA, hvis hovedaktivitet er afholdelsen af en række workshops over hele Europa – men også på udvalgte lokationer rundt omkring i resten af verden. En sådan ’extra-europæisk’ workshop fandt sted i Cuba i maj.
Læs mere
Scenekunsten hyldet og fejret

Scenekunsten hyldet og fejret

Med et forrygende show viste Årets Reumert 2024, at essensen af al scenekunst er levende mennesker. Sådan lød dommen fra Teateravisens anmelder, Randi K. Petersen, som i stedet for som normalt at levere faglige kritik af børne- og ungdomsteatrenes forestillinger var blevet bedt om at anmelde prisfesten
Læs mere
Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Over 1.000 teaterfolk fra over 70 lande, 65 faglige arrangementer og 25 håndplukkede forestillinger fra fem kontinenter - dét dannede til sammen en meget multikulturel begivenhed, der under ét havde fået navnet Den 21. Verdenskongres for Scenekunst for Børn og Unge. Det hele blev afviklet i den cubanske hovedstad, Havana, 24. maj til 1. juni.
Læs mere
Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop m.v.. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida fortsætter fra kongres og festival med turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
God Sommer!

God Sommer!

Teateravisen sættes på lavt blus frem til starten af august, men der kan dog fortsat dukke aktuelle nyheder og anmeldelser op på portalen. Imens byder sommeren som vanlig på både gratis og entrebelagt teater for børn og familier i form af gadeteaterfestivaler og forestillinger i det offentlige rum m.v.
Læs mere
Med Sofokles i Caribien

Med Sofokles i Caribien

Midler fra EU’s Creative Europe-pulje er med til at finansiere mange forskellige kulturprojekter i EU-medlemslandene. Ét af disse projekter er BABEL – or the art of listening in TYA, hvis hovedaktivitet er afholdelsen af en række workshops over hele Europa – men også på udvalgte lokationer rundt omkring i resten af verden. En sådan ’extra-europæisk’ workshop fandt sted i Cuba i maj.
Læs mere
Scenekunsten hyldet og fejret

Scenekunsten hyldet og fejret

Med et forrygende show viste Årets Reumert 2024, at essensen af al scenekunst er levende mennesker. Sådan lød dommen fra Teateravisens anmelder, Randi K. Petersen, som i stedet for som normalt at levere faglige kritik af børne- og ungdomsteatrenes forestillinger var blevet bedt om at anmelde prisfesten
Læs mere
Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Over 1.000 teaterfolk fra over 70 lande, 65 faglige arrangementer og 25 håndplukkede forestillinger fra fem kontinenter - dét dannede til sammen en meget multikulturel begivenhed, der under ét havde fået navnet Den 21. Verdenskongres for Scenekunst for Børn og Unge. Det hele blev afviklet i den cubanske hovedstad, Havana, 24. maj til 1. juni.
Læs mere
Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop m.v.. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida fortsætter fra kongres og festival med turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere