Det er en grågrumset efterårsmorgen, og 49 elever fra henholdsvis 4.v fra Skolen ved Sundet og 5. klasse fra Frederik Barfods Skole står spændte, ventende og små frysende ude foran det tidligere Rialto Teater ved Frederiksberg Rådhusplads. De skal ind og blive klogere på egne værdier ved at deltage på workshoppen ‘Bliv noget værd!’ for elever i 2.-6. klasse.
Ved ankomsten ringer begrebet værdier ikke de største klokker, men ved dagens afslutning har de alle en grundlæggende idé om, hvad de betragter som vigtigst i deres liv og hvad der gør dem værdifulde.
I teatrets foyer bliver eleverne bedt om at lægge overtøj, tasker, tyggegummi, mobiltelefoner og andre forstyrrende elementer i garderoben, alt imens de informeres om dagens forløb og emne. De to skoleklasser skal de næste fire timer være i selskab med ikke blot hinanden, men også med tre voksne i og omkring foyeren. Grundlæggende betragter de voksne sig som facilitatorer, dvs. som personer, der tilvejebringer et emne på en lettilgængelig facon.
Evnen til samarbejde
I praksis udfordres eleverne i et miks af fællesøvelser og gruppearbejde, og gruppevis roterer de fra station til station på ‘Bliv noget værd!’. På hver station udsættes de for sceniske elementer på en mere eller mindre åbenlys måde. De enkelte stationer involverer på forskellige niveauer elevernes kreative skabelsesevner, samtidig med at deres faglige og innovative kunnen bliver fordrende for de resultater, de oplever.
Det bliver samtidig også en dag, der i den grad appellerer til elevernes evne til at samarbejde. Stationerne spænder vidt fra ordløst og musikalsk billedkunstværksted, over mere direkte teaterrelaterede opgaver, til interviewsituationer på Falkoner Allé. Alle værksteder kredser dog om indre som ydre værdier, men ud fra et bredt nuanceret perspektiv.
Rotationsskiftene byder på fælles aktiviteter i det store foyerrum. I sammenhæng hermed vises på scenen udvalgte gruppers arbejdsresultater. De værker, som ikke præsenteres mellem stationsskift, ryger til gengæld på udstilling. Dagen afsluttes nemlig med en spraglet fernisering af elevernes værker i foyeren. De tre facilitatorer etablerer med lys, lyd og projektor fremvisning af fotos fra dagens forløb, en magisk stemning, som afslutning på en anderledes skoledag.
Udfordrer teaterbegrebet
Efterårets workshop blev udviklet gennem et grundigt testet og evalueret forløb og tog – som teatrets forudgående – afsæt i de halvårige skiftende temaer for teatrets forestillinger.
Camp Junior har i løbet af sin korte levetid arbejdet sig konstruktivt ind i og målrettet ud fra æstetikbegrebet i sin oprindelige græske betydning. Samtidig er det et must, at eleverne, ganske som teatrets voksne publikum, oplever en udfordring af teaterbegrebet. Derfor er stedets workshops meget andet end at blive iklædt kostume og op at stå på en scene.
Camp Junior har som nævnt valgt at lægge sig tematisk op ad teatrets repertoire. Det betød, at teatret første workshop, ‘BRYD!’ – som blev skabt i samarbejde med Teatret Zeppelin – kom til at omhandle køn og identitet. Med det formål at rykke elevernes forhold til givne normer og traditionelle kønsopfattelser. Foråret 2008’s workshop bød derimod på demokrati og kapitalisme i diskussioner om mennesket som forbruger eller borger.
Workshoppen ‘Bliv noget værd!’ – der kørte som endages-arrangementer i perioden 29. september – 10. oktober 2008 – er udviklet ud fra evalueringer af forrige eksperimenter, og derfor har workshoppen bevæget sig i en mere sanselig og fysisk retning, der udfordrer læringsprocessen og giver eleverne et pusterum med fagligt indhold. Principielt søger teatret at holde sig langt fra ‘stoling’ og en moraliserende didaktisk lærer-elev-rolle.
Disse workshops arbejder heller ikke ud fra en klassisk dramaturgi med klimaks, grand finale og forløsning, men med en monteret sammenhæng, der i sidste ende skaber en overordnet betydning. Det er teatrets oplevelse, at denne ‘variation over tema’ form, snigende implanteres i eleverne og de lader de spredte oplevelser smelte sammen til en helhed. Samtidig har dagen tilgodeset de fleste elevers behov, og de har i løbet af dagen overskredet former og grænser i en eller anden form.
Næste udkald: U-topia
Camp Juniors workshops har normalt haft en levetid på to uger i Rialto-foyeren på Teater Camp X, men pga. positive tilbagemeldinger fra lærere som elever forsøgte man sig med yderligere to gange to uger i efteråret. Og med succes – bl.a. noteret ud fra, at stadig flere lærere henvendte sig til stedet med ordene ‘jeg har hørt om…’.
I foråret 2009 går det løs med et nyt workshop-projekt – igen i samarbejde med Teatret Zeppelin.
‘U-topi’ bliver en workshop om børn og unges forestillinger, visioner og drømme om fremtiden. Hvad er din utopi? Hvordan ser den ud i forhold til min? Samarbejdet involverer aktiv deltagelse af elever fra Børneuniversitetet.
Camp Junior som spydspids
Camp Junior er et projekt, som umiddelbart ikke hører under eller sætter fokus på det etablerede børneteater i Danmark, men i det rigtige perspektiv er afdelingen en klar fornyelse af et område, der befinder sig i en gråzone mellem teater, kunst, pædagogik og læring.
Det er et initiativ som ikke er set mage til på andre store teatre. Et initiativ, der har et anderledes formidlingsaspekt, idet vi forsøger at ramme skoleklasser, som til stadighed får mindre kreative fag og stadig flere boglige fag på skemaet
Det er åbenlyst, at den direkte kontakt mellem skole og teater er en vellykket foranstaltning. Ud over den udstrakte hånd om samarbejde til skolelærere og elever kan fremtidens teater overordnet have fordel af elevernes oplevelse af teater og dets muligheder.
De oplever teater som medskabere og på en aktiv facon. Det gør teater direkte vedkommende for deltagerne og det griber på en gang både kunstnerisk og pædagogisk ind i deres hverdag.
Se mere på www.campx.dk