Af: Carsten Jensen

5. september 2014

Nu med Hest!

Horsens Teaterfestival er klar til det vanlige og velorganiserede rykind, når 29. udgave afvikles fra 19.-21. september med 35 udvalgte danske forestillinger, fagligt seminar - og en til lejligheden helt ny byrumsinstallation i form af en stor hest med en campingvogn som indhold. Men det er stadig teater og formidlere, der er i centrum.

HESTEN indvies fredag den 19. september kl. 15,30 på gågaden i Horsens, hvor den vil stå hele den weekend, der udgør 29. udgave af Horsens Teaterfestival.

Der er tale om en såkaldt byrumsinstallation, hvor man kan kigge ind i dyrets indre – der er bygget op om en campingvogn – og blive udsat for små og skøre oplevelser.

'Hesten' bliver skabt af Claus Helbo, Luise Midtgaard, Poul Jepsen og Jesper Folke Olsen, og i fotoalbummet HESTEN på festivalens Facebook-side kan man følge hele byggeprocessen.

Denne installation er det absolut nyeste i en teaterfestival, der i øvrigt byder på det  velfungerende koncept med kuraterede forestillinger for børn og unge, afviklet på udvalgte spillesteder i gåafstand fra hinanden, supplereret med et fagligt seminar, festaften og prisuddeling.

I dette års udgave af Fagligt Forum – der afvikles fredag 19. september kl. 10-15 på Horsens Ny Teater – kan formidlere, konsulenter, teaterfolk m.fl. via oplæg og debat diskutere, hvordan vaner og erfaringer præger den enkeltes arbejde med at formidle og indkøbe kunst.

Billetsituationen

Ganske som det plejer kunne festivalen melde om billetstorm, da de gratis adgangskort blev kastet i grams for lokalbefolkningen 23. august. Således løb man samme dag tør for billetter til forestillinger for de mindste børn, mens der stadig er billetter til forestillinger for de større børn og unge. Og traditionen tro vil der givet være uafhentede billetter i billetudleveringen på Horsens Ny Teater i selve festivalweekenden, så man skal ikke fortvivle på forhånd.

Udover det faste billetantal til de enkelte forestillinger oplever festivalen også hvert år et pænt antal 'gratister', der blot møder op ved de enkelte forestillinger og satser på ledige pladser og ekstra hjerterum hos billetkontrollører og teatre.

Festivalen opererer med, at halvdelen af de 8.000 gratis billetter er reserveret til de lokale børnefamilier, mens resten er reserveret til formidlere og arrangører.

Også formidlerne – der som vanligt har haft forhåndsret til en del af billetterne og i modsætning til de lokale har haft muligt for at bestille via mail – har atter taget godt for sig af retterne.

Det spændende i år har så været, om der har meldt sig færre formidlere end de normale ca. 200. Usikkerheden gælder primært skolelærere og primært på grund af skolereformen, som angiveligt gør, at lærerne nu er stavnsbundet til skolerne og en mere rigid arbejdstid. Accentueret af formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensens Twitter-stunt, hvor han i starten af august rasede over, at hans medlemmer ikke kunne tage til Skanderborg-festival, fordi de skulle være på skolerne og forberede sig til skoleårsstart.

Fagsnak

Men selvom festivalleder Stine Kamstrup Knudsen overfor teateravisen.dk giver udtryk for en vis fornemmelse af, at der måske er lidt færre lærere blandt formidlersegmentet til årets festival, skønner hun, at det samlede antal tilrejsende formidlere alligevel på nogenlunde samme niveau som det plejer, dvs. omkring 200 personer.

Derimod kan skolereformen og de nye arbejdstider for lærerne mærkes i tilmeldingen til Fagligt Forum, der jo ligger fredag i skoletiden – og hvor der for en gangs skyld stadig er ledige pladser efter tilmeldingsfristens udløb 1. september.

Derfor åbner Stine Kamstrup Knudsen for, at eventuelt interesserede stadig kan nå at få en plads til seminaret, hvor ZeBU's nye interaktive forestilling, 'Bottom Rocks', i øvrigt indgår i programmet og diskussionerne.

Og ellers kan formidlerne – og teaterfolk – hele weekenden samles i festivalens Pausecafe, der er indrettet i Komediehuset i samme bygning som Horsens Ny Teater og bl.a. byder på gratis kaffe, internetadgang og salgsmateriale fra de deltagende teatre.

En mere interaktiv præsentation af kommende forestillinger foregår ved et præsentationsarrangement søndag morgen kl. 9-10 på Horsens Ny Teater.

Forestillinger

Såvel tilrejsende formidlere og andre teaterinteresserede som de lokale børn og unge og deres voksne kan stifte bekendtskab med et program på i alt 35 danske forestillinger for alle aldre og i alle genrer, kurateret af et dramaturgiat på fire personer i samarbejde med festivalens projektkoordinator. Dramaturgiatet består atter i år af Bodil Alling, kunstnerisk leder af Teatret Gruppe 38, Peter Seligmann, skuespiller og leder af Teater 2 Tusind, Stephan Pollner, teaterchef på Teater Vestvolden og Jane Rasch, dramaturg og projektleder på Dramatiker Væksthus.

Dertil kommer et internationalt gæstespil, der også er festivalens åbningsforestilling. Det er i år spanske Compañía de Circo 'eia' med nycirkusforestillingen 'Capas'.

Også en af de danske forestillinger er nu af ret international observans, idet 'Pim and Theo', der spilles på engelsk, er en co-produktion mellem Odsherred Teater, NIE – New International Encounter (England), Korjaamo Culture Factory (Finland) og Stiftelsen NIE (Norge).

Forestillingen har siden premieren i oktober sidste år turneret rundt i Europa, været med på CPH Stage m.v. (Læs artiklen om tilblivelsen af forestillingen, 'I kølvandet på galskaben')

Anmelderi

'Pim and Theo' er i lighed med de fleste af festivalens forestillinger allerede blevet anmeldt her på portalen, således at interesserede udover omtale i festivalprogram m.v. ad denne vej kan få en supplerende faglig vurdering. Se faktaboksen og brug Søg-funktion på teater/forestilling.

Teateravisen.dk har indforskrevet to af sine anmeldere til festivalkigning i Horsens, hvor det er planen, at de endnu ikke-anmeldte forestillinger skal ses og anmeldelser siden bringes her på portalen.

De seneste tre festivaler har Horsens Teaterfestivalen i øvrigt haft sit eget lille anmelderkorps, bestående af unge fra byen. I år fylder 70-80 unge dramaelever fra Horsens Statsskole således op på festivalen, hvor de som minimum hver ser en forestilling og siden diskuterer og anmelder deres teateroplevelser, hvorefter udvalgte anmeldelser lægges på festivalens hjemmeside.

Pris

Lørdag aften indbyder festivalen til fest, hvor et højdepunkt er uddelingen af Horsens Børneteaterpris til 'en person, et teater eller en gruppe af personer, der har gjort sig bemærket ved en indsats for at fremme det professionelle børne- og ungdomsteater' – det kan være alt fra aktive teaterfolk, såvel de synlige på scenen som de mange bag, samt formidlere m.fl.

Det er Horsens Kommune, der står bag prisen, som er på 25.000 gode danske kroner samt en fin statuette i form af en jernskulptur skabt af den lokale kunstner Kaj Rugholm. Og alle har haft mulighed for at indstille prisværdige kandidater.

Sidste år gik prisen til Asterions Hus som påskønnelse for deres høje aktivitetsniveau omkring internationale projekter, egen festival, Teaterøen m.v.

Seneste artikler

Seneste artikler

Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.
Læs mere
Fokus på bæredygtige arbejdsforhold

Fokus på bæredygtige arbejdsforhold

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort årets store uddeling fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er uddelt støtte på i alt 92,2 mio. kr. til 76 ansøgninger – med fokus på at give flere flerårige tilskud og at sikre flere driftsbevillinger til flere scenekunstaktører.
Læs mere
Dukkemagt

Dukkemagt

Som uddannet dukkefører fra den prestigiøse Hochschule für Schauspielkunst Ernst Busch i Berlin har Astrid Kjær Jensen siden 2011 arbejdet freelance for en lang række danske børneteatre. Men hun har savnet en mulighed for at kunne udnytte animationsteatrets fulde potentiale, og derfor har hun nu sammen med musiker og producent Victor Nuno Lyse startet sit helt eget dukke-kompagni, der har unge som primære målgruppe.
Læs mere
Forbehold var et ukendt fremmedord

Forbehold var et ukendt fremmedord

Der var teater i alle afkroge af Helsingør under den netop afsluttede PASSAGE Festival, hvor mere end 50 europæiske teater- og cirkuskompagnier deltog. Indtrykket var, at åbnede man en tilfældig gadedør i et af de små stræder, ville det vælte ud med gøgl og håndstand og udenlandske overskæg. Me Lund har lavet denne stemningsfulde festivalreportage til Teateravisen