Af: Rikke Giselsson

27. marts 2024

Nu kan teatrene selv søge om refusion på solgte forestillinger

Børne- og ungdomsteatrene har siden starten af marts fået mulighed for selv at benytte teaterrefusion-ordningen, når de sælger refusionsgodkendte forestillinger til ikke-kommunale skoler og institutioner.

Takket være en ny og revideret bekendtgørelse om brug af teaterrefusionen er det nu blevet muligt for producenter af børne- og ungdomsteater at sælge deres refusionsgodkendte forestillinger til ikke-kommunale skoler og institutioner til en reduceret pris på 50 procent. Teatrene kan derefter søge godtgørelse for de resterende 50 procent via den digitale ansøgningsplatform teaterrefusion.dk, der drives af formidlingsinstitutionen Scenit.

Ordningen, der trådte i kraft 6. marts og i udgangspunktet gælder som særordning i 2024, giver derved mulighed for et nyt boost i salget til private daginstitutioner og skoler, gymnasier og andre ikke-kommunale ungdomsuddannelsesinstitutioner m.fl.

Med denne nye ordning kan producenterne altså overtage administrationen af teaterrefusionen fra køberne på ikke-kommunale skoler og institutioner. Det har længe været et ønske fra branchen, fordi flere teatre har oplevet, at det at skulle tage sig af en ekstra administration kan have afholdt nogle af disse nye potentielle kunder fra det ikke-kommunale segment fra at springe til og købe scenekunst til deres skole eller institution.

Det ikke-kommunale område har nemlig siden 2021 haft mulighed for at købe teater med teaterrefusion, men tallene viser, at ordningen bliver brugt i et meget lille omfang.

Glæde hos teaterproducenterne

Den nye ordning er blevet modtaget med stor tilfredshed hos teatrene.

»Jeg har talt med efterskoler, der gerne ville købe en af vores danseforestillinger, men som opgav på grund af administration og ansøgning og alt det der. Dem skal jeg da have fat i igen nu, for nu bliver det meget lettere…,« lyder det fra Michael Tang, kunstnerisk leder og koreograf hos Bobbi Lo Produktion.

Også Jørgen Carlslund, leder af teatret ZeBU, glæder sig over det salgsfremmende tiltag:

»Sådan en ordning, hvor vi teatre kan ’overtage administrationen’ af teaterrefusionen, har vi efterspurgt i mange år. Det er dejligt, at det nu er en mulighed, og vi håber, at noget lignende kommer til at gælde for det kommunale område også,« siger han.

Salgsfremmende ordning

Muligheden for teaterproducenterne til selv at sælge med reduceret pris og godtgørelse gælder altså p.t. kun for salg til ikke-kommunale skoler og institutioner, som findes på Kulturministeriets positivliste. Det er overordnet set frie og private skoler og institutioner, private specialskoler, efterskoler, gymnasier og andre ungdomsuddannelser.

Positivlisten findes på teaterrefusion.dk, og der gælder særlige retningslinjer og en fast procedure, der skal følges af teaterproducenterne.

Det er altså håbet, at den nye producent-ordning kan fremme salget af refusionsberettiget børne- og ungdomsteater til det ikke-kommunale felt.

Samtidig arbejdes der ihærdigt i branchen på, at teaterrefusionsordningen for det ikke-kommunale område og den nye producentordning kan fortsætte efter december 2024. Her kan de forskellige aktører i branchen være med til at påvirke udviklingen ved at bruge de forskellige muligheder for teaterrefusion og sprede viden om dem i producenternes netværk – alt sammen for at der kommer mere teater ud til flere børn og unge i hele landet.

***

Rikke Giselsson er ansat på kompetencecentret Teatercentrum, hvor hun sidder klar til at svare på spørgsmål eller hjælpe producenter videre – hun kan kontaktes på rg@teatercentrum.dk og 31 43 36 61. Det er også en god idé at ringe eller skrive til Scenit, der administrerer teaterrefusion.dk og er skarpe på procedurespørgsmål, på 35 24 01 07 eller teaterrefusion@scenit.dk

Seneste artikler

Seneste artikler

På vandring i juleteaterland

På vandring i juleteaterland

Så nærmer juleteatersæsonen sig med dens virvar af klassiker-genbrug fra både teater- og litteraturfront, dramatiserede julekalendere, nissefyldte genopsætninger ad libitum, nye julemusicals m.v. Der spilles på små og store scener og for alle aldre. Teateravisen forsøger sig atter med en guide over det scenekunstneriske juleknas.
Læs mere
Festivalen & fremtiden

Festivalen & fremtiden

Den gode nyhed er, at der efter lang tids usikkerhed nu er landet en aftale om en KLAP-teaterfestival i 2025 – dog i reduceret udgave. Den problematiske baggrund er, at det er blevet stadigt vanskeligere at finde værtskommuner til det store arrangement. Der er brug for en mere holdbar og fremtidssikret finansieringsmodel, samtidig med at festivalens format og indholdsside udvikles, fortæller Dorthe Skøtt Bébe, festivalleder og direktør på Teatercentrum.
Læs mere
En hyldest til dukketeaterkunsten

En hyldest til dukketeaterkunsten

Silkeborgs internationale festival for dukke- objekt og visuelt teater, der under navnet Festival of Wonder afvikles fra 6.-10. november 2024, fremstår som et oplevelsesfyldt tilløbsstykke for både lokale og de mange tilrejsende. Den 26. udgave af den biennale festival byder i år på 90 arrangementer for voksne og børn.
Læs mere
Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.