Af: Henrik Lyding

3. marts 2012

Natur og fremskridt

Hyggelig og ganske traditionel historie på Ishøj Teater om det ægte liv.

Et fortryllet træ i en skov. Fortryllet, fordi det er så stort, at der bor en kone inden i det, og fordi det er blåt. Knaldblåt med en lille rød dør. Her hygger den lille kone sig, vander blomster, pusler om de små dyr – edderkopper, mus, fugle og bier – hugger brænde, samler æg og passer sig selv. Dagligliv for en kone, der tilfældigvis bor i et blåt træ. En kone, der hviler i sig selv, i pagt med naturen. 

Men så kommer konflikten ind på scenen i skikkelse af en skovarbejder. Træet skal nemlig fældes – vi får dog aldrig at vide hvorfor. Men ud pakkes afspærringspæle, rød-hvid advarselstape, en blinkende lampe, diverse motorsave og andet moderne grej.

Freden er tydeligvis forbi for den lille kone, hvilket hun i begyndelsen slet ikke opfatter. Nysgerrigt som et lille barn undersøger hun tingene og beder skovarbejderen hjælpe sig med en genstridig dør.

Natten falder på, og skovarbejderen, der sover i det fri, hjemsøges af onde drømme om løbske motorsave; men konen trøster ham, og dagen efter finder han da også ud af, at det ikke går at fælde træet.

Dér slutter vi, men mon ikke de to finder sammen over en kop god natur-te med mulig fælles fremtid i det blå træ. Jeg tror det.
 
God og rolig atmosfære

Denne velkendte historie – det frie og ægte naturliv over for den ufølsomme og brutale udvikling – fortælles fint og lavmælt, i begyndelsen helt uden ord, kun med musik, hvilket skaber en god og rolig atmosfære.

Man kan måske synes, at det hele er lige lovlig pyssenysset, og at det kunne have været skønt med lidt kant i konfrontationen mellem de to, men det er en smagssag. Og det er det naturligvis også, om man, aldeles politisk ukorrekt, kunne drømme om en historie, hvor træet rent faktisk blev fældet og det gode fremskridt rykkede ind til glæde for mennesker og dyr.

Men den historie får vi nok aldrig at se i dansk børneteater, og fraværet skal bestemt ikke bebrejdes Ishøj Teater. 
 
De to spillere, Sussi Andersen og Peter Gregersen, spiller fint og dæmpet i Malene Froms detaljerede iscenesættelse, ligesom Charlotte Calbergs skov-dekoration har alt, hvad man kan ønske sig af eventyrstemning.

En pæn og ordentlig forestilling uden det store spræl.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Klar, parat, boks!
Sjællands Teater:
'BOKS'
Kånstkollektivet på Sjællands Teater Fair Play gør ’BOKS’ til en medrivende forestilling om at være teenager og bokse med identiteten og ensomheden.
Den store Peter Freuchen fra Falster
Teatret Masken:
'Petersuaq'
Teatret Maskens ’Petersuaq’ er en velspillet og skarpt fortalt teaterbiografi om bysbarnet og polarforskeren Peter Freuchen, der dog bliver lidt mere kronologisk end dramatisk.
Kæmpetrold på Riddersalen
Riddersalen:
'Rejsekammeraten'
Henrik Køhler debuterer som instruktør med en levende og overraskende fortolkning af H.C. Andersens eventyr ’Rejsekammeraten’. I en fortryllende grotesk scenografi af Sigurd Dissing.
Dickens i sus og dus
Randers Teater:
'Et Juleeventyr'
Nylonhår og situationskomik synes at have fået forrang frem for de indholdsmæssige dybder i Randers Teaters opdatering af den gamle klassiker ’Et Juleeventyr’.
Isnende julehit
Aarhus Teater:
'Pagten'
’Pagten’ er en velspillet, men kølig juleforestilling på Aarhus Teater.
Nissehjælp i krigstid
Kolding Egnsteater:
'Nisserne fra Koldinghus'
Der er både rigtigt gode takter og nogle spillemæssige forbehold i Kolding Egnsteaters julefamilieforestilling ’Nisserne fra Koldinghus’.