Af: Anne Middelboe Christensen

16. oktober 2013

Når man kan komme i fængsel, burde man også kunne stemme

'Borgen A-Ø' med Teateriet Apropos er en glimrende introduktion til demokratiet. Forestillingens skuespillere er bare bedre end teksten.

To talerstole med en videoskærm imellem – det er alt, hvad Teateriet Apropos behøver for at spille en munter og debatglad forestilling om livet på Christiansborg.

'Borgen A-Ø' hedder forestillingen, og det er da også en herligt manualagtig tekst, som dramatikeren og instruktøren Nikolaj Mineka har gjort til udgangspunkt for forestillingen. Her er både enetaler og debatter og sågar en ægte quiz sammen med kække videoindslag, præcist rettet mod teenagernes flermediale nysgerrighed.

Teenagerne griner i hvert fald, og de rækker gladeligt stemmekort i vejret – og nyder tydeligvis at diskutere ’politik’ med voksne, der hverken er deres lærere eller deres forældre.

Så langt, så godt.

De gamle grækere

»Jeg er glad for, du spørger, Andersen,« siger Nikolaj Mineka uafladeligt til sin kollega Kenneth Andersson. For så har han en anledning til at komme med et svar, der kan folde det politiske parnas ud – helt tilbage til de gamle grækere med deres ’demos kratos’, og jeg skal give dig.

Ofte kaster svarene også skægge brikker ind i det danske spil mellem de røde og de blå. Og titlens løfte om A-Ø bliver taget alvorligt: Samtlige partier bliver præsenteret på video af tvivlsomme ordførere i skæv parodier på både tvivlere og magtsyge.

Teksten bliver dog noget træg. Også selv om både Nikolaj Mineka og Kenneth Andersson har en skøn politikerdynamik i måden, de trækker sig selv op til  næste orddyst hver eneste gang. Desuden har de nogle sjove påhit – f.eks. da de liiiiige har ’lånt’ den originale udgave af Grundloven fra 1849, så de kan vise den til publikum. Eller i hvert fald en, der ligner.

Men jo tyndere teksten bliver, desto mere gearer skuespillerne op, så forestillingen kommer i turbo. Og så er den altså i overhængende fare for at prelle af på tilskuerne.

18 år er for sent

Bedst lykkes egentlig deres indlagte debat om valgretsalderen. »Når unge er 15 år, så kan de både have et arbejde og betale skat. De kan knalde, og de kan også komme i fængsel,« lyder ordene som begrundelse for, at valgretsalderen skulle sættes ned til 15 år.

’Det lyder rigtigt,’ siger en fyr blandt tilskuerne. Sådan cirka 15 år gammel. Og han er ikke den eneste, der nikker.

For teenagerne er forestillingen givetvis et fint afsæt til en debat om det danske demokrati. Dramatisk holder teksten dog ikke niveau hele vejen igennem. Heller ikke i quiz’ens spørgsmål-svar-scener mellem de to duellanter Mineka & Andersson.

Svarene hænger ofte slet ikke sammen med spørgsmålene. Men som det lyder undervejs:

»Kender du andre politikere, der svarer på det, de bliver spurgt om?«

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Et sikkert trut i saxofonen
Asguer Zap Showteater:
'Mr. Zap the Clown'
Mr. Zaps fiffige og ferme klovn får tilskuere i børnestørrelse til at føle sig trygge.
Bevidst kaotisk julehistorie
Knudsen & Nørby:
'Peddersen og Findus – Jul hos Peddersen'
Der går legestue i den i Knudsen & Nørbys genfortælling af Peddersen og Findus-bogen ’Jul hos Peddersen’, men kaosset bringer julestemning med sig
Kontrabaskassepoesi
ZeBU & Xirriqueteula Teatre:
'Vai Via'
Iolanda Llansó gestalter med vågenhed og sødme den ældre kvinde Rita, som i Marc van der Veldens vellykkede minimalistiske og intensitetsfokuserede iscenesættelse fører os gennem hele sit strabadserende og samtidigt lykkefyldte livsforløb.
Dukkerne i førertrøjen
Svanen:
'Svinedrengen'
Ikke en krølle eller knipling sidder forkert i en munter udgave af ’Svinedrengen’.
Et sanseligt oplevelsesstykke
Teatret OM:
'Havets hjerte'
Man får en uimodståelig trang til at røre ved de sjove materialer i scenografien til ’Havets hjerte’ fra Teatret OM, men historien om et altafgørende blomsterfrø farer hen over hovederne på os.
Angstens grumme ansigt
Luns:
'FreeFall'
Lyd og bevægelse gør angst synlig og konkret i teatret Luns’ forestilling, ’FreeFall’, men ender med at lukke sig om sig selv.
Et sikkert trut i saxofonen
Asguer Zap Showteater:
'Mr. Zap the Clown'
Mr. Zaps fiffige og ferme klovn får tilskuere i børnestørrelse til at føle sig trygge.
Bevidst kaotisk julehistorie
Knudsen & Nørby:
'Peddersen og Findus – Jul hos Peddersen'
Der går legestue i den i Knudsen & Nørbys genfortælling af Peddersen og Findus-bogen ’Jul hos Peddersen’, men kaosset bringer julestemning med sig
Kontrabaskassepoesi
ZeBU & Xirriqueteula Teatre:
'Vai Via'
Iolanda Llansó gestalter med vågenhed og sødme den ældre kvinde Rita, som i Marc van der Veldens vellykkede minimalistiske og intensitetsfokuserede iscenesættelse fører os gennem hele sit strabadserende og samtidigt lykkefyldte livsforløb.
Dukkerne i førertrøjen
Svanen:
'Svinedrengen'
Ikke en krølle eller knipling sidder forkert i en munter udgave af ’Svinedrengen’.
Et sanseligt oplevelsesstykke
Teatret OM:
'Havets hjerte'
Man får en uimodståelig trang til at røre ved de sjove materialer i scenografien til ’Havets hjerte’ fra Teatret OM, men historien om et altafgørende blomsterfrø farer hen over hovederne på os.
Angstens grumme ansigt
Luns:
'FreeFall'
Lyd og bevægelse gør angst synlig og konkret i teatret Luns’ forestilling, ’FreeFall’, men ender med at lukke sig om sig selv.