Af: Kirsten Dahl

8. februar 2014

Musiktryllerier og objekttransformationer

I 'Besat af æbler' vokser stof sig længere helt af sig selv, ild er hvidt og bevæger sig rundt i cirkler, og et vemodigt stille suk bliver til noget luftigt let, som vi både kan se og høre.

'Besat af æbler' er helt ordløs og så alligevel slet ikke, for børnepublikummet kommenterer livligt forestillingen med ord, lyde og små bemærkninger.

Det er ikke alle forestillinger forundt at få en slags digt retur af publikum. Her sker det oven i købet på baggrund af en forestilling som oprindeligt tog afsæt i et japansk digt med forestillingens titel.

Men tilbage til forestillingsresultatet og de smås kommentarer: 'Nøøjjj', 'Hov!', 'Du var god', 'Hurtigere – hurtigere – hurtigere', 'Rød…gul…blå…hvid', 'ild!' og 'Det blir længere end før!' var bare nogle af ingredienserne i forestillingens publikumspoesi den 4. februar 2014. Andre dage er der med stor sandsynlighed andre ord på banen.

Kommentarerne siger ikke bare noget om børnenes oplevelser i al deres mangfoldighed, men viste også i forestillingsmødet, at de samme børn skifter fra måbende tyste, over små udbrud til insisterende (accelerationsopfordrende) kommentarer.

Der er ikke den vilde æblebesættelse at hente i 'Besat af æbler'. En mere præcis – men kluntet – titel vil have været 'Besat af lys, lyd og forvandlinger'.

Farvespil og snurrig musik

Æbler indgår nu i flere små sekvenser. Æbler gennempløkket af et stort søm hænger magnetisk fast som vægtmomenter på lodder i en af de for mig mest overraskende scener, fordi de lyde som opstår, når Lisa Becker slår på de røde snore, som lodderne hænger ned i, er fuldstændig anderledes, end jeg havde forestillet mig. Kraftige stærke klange fra spinkle røde snore.

Becker placerer også et rødt æble på toppen af sit hoved og holder en hvid billedramme med små lysdioder rundt langs alle fire kanter op foran ansigtet – og så drejer hun ellers lige så stille rundt siddende i scenens centrum på en høj metalgryde.

Eller rettere det er Claus Carlsen, som forbundet med hende på en tilsvarende lille hjultrukken taburet placeret i periferien af den manege, som hele forestillingen udspiller sig i, som trækker hende rundt ved at padle sig baglæns på bare fødder, mens han med hænderne fæstnet til en moderne teknologiskærm frembringer en særpræget lydkulisse.

Mens de begge sådan drejer langsomt rundt skifter lyset i et roligt tempo inde i billedrammen, samtidig med at de små pærer som  sidder rundt langs hele manegens kant også skifter – til andre kulører end lysene i rammen.

Det er her, at børnene, som sidder rundt om manegen på lange orange hynder, med deres farve-fakta-informationer deler ud af deres begejstring.

Fascinerende forvandlinger 

'Besat af æbler' er i familie med 'Regn', som også blev iscenesat af Cathrine Sombsthay. Det er meget af den samme stemning og lyst til at udforske transformationer mellem billeder, farver, lys og lyde, som er på spil. Sombsthays sans for forvandlinger og sensibiliteten i ting går flot i spænd med Carlsens hang til anderledes måder, hvorpå man kan frembringe særpræget musik, og med Beckers evne til roligt og intenst performernærvær.

Forestillingen leger med tempo og rytmer, med klange og farver. Bevægelser som gearer op og toner ned. Med møder og transformationer mellem udtryksmedier. Og som det særligt fascinerende med objektforvandling. Nu ved jeg fx, hvordan set suk ser ud alias hvordan en musikalsk indånding lyder. Og jeg er sikker på, at det ikke kun er mig, som bliver henført. Det er vidunderligt, når noget så sfærisk florlet knitrende og luftigt kan afgive en i den grad tungere lyd af tristesse.

I mulighedernes land

'Besat af æbler' giver helt intuitivt publikum en oplevelse af, at der er mange muligheder i alting i verden. En oplevelse af at ting kan være andre og anderledes, end de lige umiddelbart tager sig ud. Drengen ved siden af mig udbryder fx 'ild!', da han i et farvet lys, som slet ikke har ilds farver, ser et helt hvid klæde hvirvle rundt i luften.

Selvfølgelig er det ild. Og der er også det fortryllende, at bevægelserne og den lyd stoffet laver i luften skaber en illusion af, at stoffet bliver til et væsen. Noget udefinerbart bliver til, og alligevel er det med sikkerhed noget, man vil kunne fange, hvis lige man havde et sommerfuglenet på sig.

Et stykke stof hvirvler rundt, og man kan ikke andet end give det barn ret, som både forbløffet og overbevist om rigtigheden siger: 'Det bliver længere end før!'. En lille glaskugle cirkulerer rundt i et kæmpestort kar, fordi det sættes i gang og holdes ved lige af de bevægelser, som Beckers mave afgiver.

De små publikummer klappede mange gange undervejs. Indrømmet: Voksnes 'klapperier' undervejs i en forestilling irriterer mig ofte, men her' begået af børnene' faldt bifaldet helt anderledes organisk sammen med forestillingen. Tankevækkende…

'Besat af æbler' insisterer på en teateroplevelse af sanselig art. Forestillingen ønsker at give publikum en oplevelse af, at alt – lys, lyd, bevægelser, publikum og spillere – er muligt, foranderligt og interaktivt muterende.

Nogle gange studerer jeg teatres forestillingsomtaler, inden jeg skriver en anmeldelse. Her var det omvendt. Så skønt at kunne vinge teatrets beskrivelse: 'En musikalsk forestilling for de mindste om mangfoldighed, hvor instrumenterne gennem lys og lyd bliver til levende væsner' – af som et: 'Plet – ja lige præcis sådan opleves det'.  

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Sådan maltrakterer man en god historie
Aalborg Teater:
'Klovnen der bare ikke var særlig sjov'
Martin Lyngbo har med sin dramatisering, sine sangtekster og sin iscenesættelse af Kim Fupz Aakesons ’Klovnen der bare ikke var særlig sjov’ begået en bundskraber på Aalborg Teater.
Sorgens savanne tur/retur
Signe Kærup Dahl & ZeBU:
'Det magiske klippekort'
Hvad sker der, når man dør? Hvad med de sange, ingen længere synger? Og hvem er man selv, når dem, man elsker, er væk? ’Det magiske klippekort’ er en nænsom fortælling om sorg og savn – og om mange slags venskab.
Hunden, jalousien og smilet
Det Lille Teater:
'Mester flytter hjemmefra'
’Det er ikke mig, der sukker. Det er mit hjerte’, siger hunden Mester i Det Lille Teaters kærlige og finurlige forestilling over Thomas Windings skønne hundefortælling.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Sådan maltrakterer man en god historie
Aalborg Teater:
'Klovnen der bare ikke var særlig sjov'
Martin Lyngbo har med sin dramatisering, sine sangtekster og sin iscenesættelse af Kim Fupz Aakesons ’Klovnen der bare ikke var særlig sjov’ begået en bundskraber på Aalborg Teater.
Sorgens savanne tur/retur
Signe Kærup Dahl & ZeBU:
'Det magiske klippekort'
Hvad sker der, når man dør? Hvad med de sange, ingen længere synger? Og hvem er man selv, når dem, man elsker, er væk? ’Det magiske klippekort’ er en nænsom fortælling om sorg og savn – og om mange slags venskab.
Hunden, jalousien og smilet
Det Lille Teater:
'Mester flytter hjemmefra'
’Det er ikke mig, der sukker. Det er mit hjerte’, siger hunden Mester i Det Lille Teaters kærlige og finurlige forestilling over Thomas Windings skønne hundefortælling.