Af: Mathilde Laurent

29. april 2014

Musikken danser med

'Æble-3-2-1' er en danseforestilling for mindre børn, hvor musikken i høj grad er med til at lime de mange trin og optrin sammen til en koreografisk helhed. Bag musikken og med på scenegulvet er komponisten og guitaristen Søren Dahl Jeppesen, som teateravisen.dk har haft en lille snak med.

Scenen er sat, og vi befinder os i et minimalistisk univers med to dansere i farvestrålende kostumer, en stige – og en musiker i baggrunden.

De to dansere illuderer et grønt æble og en rød orm, der farer rundt på scenen efter hinanden som legesyge børn, mens musikeren Søren Dahl Jeppesen slår tonen an på guitaren. Søren Dahl Jeppesen er nemlig maestro på Gazarts børneforestilling 'Æble-3-2-1', der netop nu er på gæstespil på Zangenbergs Teater.

Leg og læring er i fokus, og musikken limer hele den lille forestilling sammen.

»Der er tale om børneteater, hvor sanserne aktiveres, og musikken spiller en væsentlig rolle og understøtter det, som allerede foregår på scenen.« fortæller Søren Dahl Jeppesen. 

»Musikken skaber stemningen og fastholder børnenes koncentration.«

Humor og uhygge

Bag danseteatret Gazart står koreografen Tali Razga, der ikke mindst er kendt for sine småbørnsforestillinger

Som forestillingens guitarist og komponist optræder Søren Dahl Jeppesen på scenen i selskab med danserne Søren Linding Urup og Sophie Espe. Iført høj hat sidder han midt på scenen og jammer. Stopper musikken, stopper legen også.

»Musikken spiller en vigtig rolle. Hvis børnene pludselig bliver trætte af at fokusere på dansen og koreografien, så kan de nemt flytte opmærksomheden mod musikken. Her er det godt med en tredje part, som fysisk er til stede på scenen.«

Selvom Søren Dahl Jeppesen optræder live på scenen med sin guitar, så har han dog også forinden båndet og indspillet baslyde som supplement til det, han sidder og spiller på scenen.

»Så lidt snyd er det alligevel,« griner han.

Overvejede I at inddrage flere instrumenter til opførelsen?

»Det var nok et spørgsmål om økonomi. Men det ville måske alligevel virke for voldsomt og distraherende for børnene med flere musikere på scenen,« siger han.

Forestillingen henvender sig til aldersgruppen 2-6 år og varer ca. 30 minutter. Ifølge Søren Dahl Jeppesen er dette en passende længde for den pågældende  – men hvordan har børnepublikummet selv modtaget forestillingen?

»Generelt har vi modtaget meget positiv respons fra børnene,«, fortæller han.

»Det har oftest vist sig at være de ældste børn, som fanger de humoristiske elementer i forestillingen, mens de yngste blandt publikum har syntes, at den optrædende orm var lidt uhyggelig.«

Anerkendt jazzmusiker

Når Søren Dahl Jeppesen ikke arbejder på de skrå brædder, komponerer han musik til et mere voksent publikum. Med tre tidligere anmelderroste albums bag sig er han kendt som en dedikeret  jazzmusiker.  Alligevel trækker han på det, da han bliver spurgt, om hvorvidt det er en større eller mindre udfordring at komponere musik til børneteater.

»Jeg vil snarere sige, at det har været en anderledes udfordring,« forklarer han. 

»Udfordringen ligger i det kommunikative i arbejdsprocessen, som skiller sig helt ud fra, hvad man ellers er vant til i musikbranchen. Her tales et andet sprog. Fx når jeg bliver bedt om at spille sanseligt; et 'snevejr' eller lignende.«

Det er  ikke første gang, Søren Dahl Jeppesen komponerer musik til børneteater. I samarbejde med iscenesætteren bag 'Æble-3-2-1', Tali Razga, har han også tidligere leveret musik til hendes børneforestillinger  'Sneøjne' (2009) og 'Blåt' (2011), som henvender sig til et endnu yngre publikum, nemlig de 0-4 årige. 

Fællesnævneren for alle forestillingerne er, at der er blevet skabt en treenighed mellem skuespillet, koreografien og musikken i et minimalistisk og sanseligt univers. 

Og netop den form for koncept er ifølge Søren Dahl Jeppesen med til, at dansk børneteater skiller sig markant ud på den internationale scene.

Og her har han i øvrigt også medvirket i børneteaterforestillinger, bl.a. i Polen og USA, hvor de også er blevet meget positivt modtaget.  

»Dansk børneteater har et godt ry ude i verden,« fortæller han. Og fx i USA , hvor morallære ellers typisk gennemsyrer børneteater, lader man sig inspirere af dansk børneteater, hvor der  sjældent eller aldrig optræder en morallære som hovedelement i forestillingen.«

Forestillingen 'Æble-3-2-1' spiller på Zangenbergs Teater i perioden fra 22. april-4. maj 2014 og ellers på turne.

Læs anmeldelsen her på portalen.

***

Mathilde Laurent (23) læser historie på KU, men har ambitioner om at blive kulturjournalist og er ved at tage tillægsuddannelsen i journalistisk formidling på Journalisthøjskolen. Hun har bl.a. skrevet teateranmeldelser på Kulturkongen.dk. Denne artikel er hendes første for teateravisen.dk 

Seneste artikler

Seneste artikler

Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Over 1.000 teaterfolk fra over 70 lande, 65 faglige arrangementer og 25 håndplukkede forestillinger fra fem kontinenter - dét dannede til sammen en meget multikulturel begivenhed, der under ét havde fået navnet Den 21. Verdenskongres for Scenekunst for Børn og Unge. Det hele blev afviklet i den cubanske hovedstad, Havana, 24. maj til 1. juni.
Læs mere
Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop m.v.. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida fortsætter fra kongres og festival med turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
Juryen har talt

Juryen har talt

Reumert-juryen har udpeget de nominerede forestillinger og kunstnere i 15 kategorier. Årets Børne-/Ungdomsforestilling skal findes mellem ’Tove’ (Teatret Masken & Teatret Zeppelin), ’Mycelium’ (Myka og Anemonen) og ’Sangen om Oda og Anton’ (Teater RUM)
Læs mere
En festival med mange dagsordener

En festival med mange dagsordener

KLAP-teaterfestivalen i Esbjerg er slut, men indgår som en ny og interessant side i den store festivals over 50-årige historiebog. Det er fortsat en markant manifestation af alt det, der karakteriserer dansk børne- og ungdomsteater og drager både nationale og internationale opkøbere og branchefolk.
Læs mere
Med særlig appel til det unge publikum

Med særlig appel til det unge publikum

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort forårsuddelingen fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er givet tilskud på i alt 18,7 mio. kr. til 87 projekter. Mange med unge-tematikker som angst, sårbarhed, sex og samtykke.