Af: Randi K. Pedersen

18. august 2021

Meningsfulde løjer

En vaskemaskine er hovedpersonen i en skæg og fyndig historie med mening og sammenhæng.

Hovedpersonen i Arthotels farvestrålende forestilling troner stor og flot midt på spillefladen. Det er en vaskemaskine, og den kan mere end mors og fars derhjemme, selvom den kun har tre knapper og ikke et omfattende  elektronisk tastatur. 

Vaskemaskinen kan også tørre tøjet, og så kan den få et mangefarvet halstørklæde til at blive så alenlangt, at det for at få styr på det er nødvendigt at vinde det op, som man gør med et garnnøgle. 

Pletterne på tøjet til hvidvasken får en lille sidefortælling med på vejen om, hvor kakaopletten og pletten med tomatsuppe stammer fra. Den slags herlige knopskydende svinkeærinder er forestillingen fuld af. Det fine er, at de vokser naturligt ud af situationerne, og lige så selvfølgeligt ledes tilbage til hovedhistorien igen. Som noget lidt for sjældent, når det gælder de yngste tilskuere, har ”Rundt og rundt” nemlig en sammenhængende god historie.

Det skyldes idéen med vaskemaskinen. Sådan en har programmer, og de får handlingsforløbet til at fremstå som en række korte sekvenser, der hver for sig er nemme at overskue og forstå, men som forbliver en helhed. Det gør 'Rundt og rundt' til en skæg, opfindsom  og lærerig forestilling, der ikke prøver at stoppe noget ned i halsen på små tilskuere. Men som på en gang underholder og appellerer til deres nysgerrighed og viden på det niveau, som den enkelte befinder sig på. 

Kører som smurt

Rasmus Kajhøj og Dorthe Eggertsen er sjove og dygtige som de to, der skal igennem bunken af vasketøj.  De kan både synge og spille på en meget lille og en stor guitar, og de er hele tiden i bevægelse, uden at det bliver hektisk eller kontakten til publikum glipper. De mundrette replikker er korte, fyndige og letforståelig og sangene fulde af søde rim, der hjælper historien og skuespillerne godt på vej. Deres timing er kvik og komisk, når et hold tøj er færdigvasket, og de to roder rundt i, hvad der er op og ned, og hvad der tilhører hvem. 

Eller nærmere, hvad der ikke gør. Det vil uden tvivl blive modtaget med protester og kommentarer fra små tilskuere, når en trøje bruges som bukser med hætten hængende nedad, og hendes røde bukser havner på ham som bluse. På et tidspunkt strejker maskinen, og så må mekanikerdragten tages uden på alt det andet tøj, der har hobet sig op på Dorthe Eggertsen. En lille bitte nullermand har blokeret systemer, og da den er fjernet og puttet i lommen, kører maskineriet og løjerne igen som smurt.

Efterhånden som man kommer igennem de skiftende programmer, tømmes vaskekurven. En enkelt sok undslipper, mens fiskene, der svømmer omkring oppe bag ruderne til vaskekælderen, også  lige kommer i vaskemaskinen. De får sig en ordentlig tur rundt og rundt, men slipper for at blive tørret. Heldigvis. 

Da alle programmer er kørt igennem og vasken slut, er det blevet tid til at sige farvel med en sang. Men det behøver ikke at være helt slut med 'Rundt og rundt'.  Til forestillingen hører en farvestrålende bog i pixi-format. Den bygger på forestillingens tekster og scenebilleder og udstråler den samme muntre og varme stemning. Med bogen ved hånden har små og store en oplagt mulighed for sammen at genopleve fornøjelsen ved en god teateroplevelse. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Døden fra en livsbekræftende dansesynsvinkel
Bobbi Lo Produktion:
'Dancing with the dead'
Bobbi Lo Produktion har skabt et sansestærkt og tankeappellerende værk om døden som den realitet og det mysterium, den er.
Skønne lattertirader og skingre smertegrin
Antoinette Helbing:
'Laughing Crowds'
Antoinette Helbings grinende folkemængde blev i Horsens Teaterfestivals version af ’Laughing Crowds’ en både inkluderende og ekskluderende oplevelse.
Pigedrømmen om godheden
Det Ny Teater:
'Anastasia – the musical'
Måske er hun zarens datter. Måske er hun ikke. Men Emilie Groth spiller Anastasia på Det Ny Teater, så man både som barn og som voksen kan spejle sig i drømmen om, at uskylden sejrer en dag.
’Verden er ikke vores’
Anemonen og Kollektivet Langmis:
'Farmor Floras grønne fingre'
Anemonen og Kollektivet Langmis har sammen skabt en surrealistisk forestilling med cirkusartisteri, poesi og humor om at være en del af det store økosystem.
På vippen til 0. klasse
Teater My:
'Vi skal gøre det igen'
’Vi skal gøre det igen’ kryber, trods enkelte svagheder, med ro, rammende små detaljer og underfundig humor ind i et 6-årigt barns liv fra stor børnehavepige til lille skolepige.
Spyt i lukket kredsløb
Jonas Kjeldgaard Sørensen:
'Spytspand og sorte huller'
'Spytspand og sorte huller' er en uforløst podwalk gennem byen, angiveligt med fokus på sekreternes kulturhistorie i en poetisk overspændt tekst og et fascinerende lydunivers – som overhovedet ikke er for børn
Døden fra en livsbekræftende dansesynsvinkel
Bobbi Lo Produktion:
'Dancing with the dead'
Bobbi Lo Produktion har skabt et sansestærkt og tankeappellerende værk om døden som den realitet og det mysterium, den er.
Skønne lattertirader og skingre smertegrin
Antoinette Helbing:
'Laughing Crowds'
Antoinette Helbings grinende folkemængde blev i Horsens Teaterfestivals version af ’Laughing Crowds’ en både inkluderende og ekskluderende oplevelse.
Pigedrømmen om godheden
Det Ny Teater:
'Anastasia – the musical'
Måske er hun zarens datter. Måske er hun ikke. Men Emilie Groth spiller Anastasia på Det Ny Teater, så man både som barn og som voksen kan spejle sig i drømmen om, at uskylden sejrer en dag.
’Verden er ikke vores’
Anemonen og Kollektivet Langmis:
'Farmor Floras grønne fingre'
Anemonen og Kollektivet Langmis har sammen skabt en surrealistisk forestilling med cirkusartisteri, poesi og humor om at være en del af det store økosystem.
På vippen til 0. klasse
Teater My:
'Vi skal gøre det igen'
’Vi skal gøre det igen’ kryber, trods enkelte svagheder, med ro, rammende små detaljer og underfundig humor ind i et 6-årigt barns liv fra stor børnehavepige til lille skolepige.
Spyt i lukket kredsløb
Jonas Kjeldgaard Sørensen:
'Spytspand og sorte huller'
'Spytspand og sorte huller' er en uforløst podwalk gennem byen, angiveligt med fokus på sekreternes kulturhistorie i en poetisk overspændt tekst og et fascinerende lydunivers – som overhovedet ikke er for børn